torsdag den 30. september 2010

SKRIVETIP Berettermodellen - brugt som planlægningsværktøj


Jeg har tidligere skrevet et mere teoretisk indlæg om berettermodellen, hvor du kan læse overordnede tanker om denne brugbare model, men i dette indlæg vil jeg gå i dybden med mine egne erfaringer med at bruge modellen som skrive- og planlægningsværktøj. Hvis du ikke kender berettermodellen, vil jeg foreslå dig at starte med at læse mit indlæg om modellen her eller Bjarke Schjødt Larsens mere detaljerede indlæg om samme model her.

Fra idé til berettermodel
Når jeg får en idé til en ny roman (eller evt. novelle) går jeg noget tid og tænker over den. Men ret hurtigt begynder jeg at tage noter til handlingen, især hvis jeg fx pludselig får et billede af, hvor romanen skal starte. Så er jeg bange for at glemme det, og skriver en note om det. Alle noterne samler jeg enten i en plastiklomme eller en skrivebog dedikeret til romanen.

Men meget hurtigt synes jeg at noterne bliver uoverskuelige, og så er det jeg tegner en berettermodel på et papir eller i min skrivebog. Så stor som der er plads til!
Og så begynder jeg at kigge på mine noter og tænke lidt videre.

Fra anslag til klimaks - og det der ligger i mellem
Som regel kender jeg anslaget - det vil sige, at jeg ved, hvad det aller første i romanen skal være. Så skriver jeg det ned i stikord.
Det næste jeg som regel skriver på, er klimaks. Jeg tror, det er fordi jeg synes de to punkter er utroligt vigtige, at jeg kender dem først: Hvis bogen har en kedelig start, gider jeg ikke læse/skrive videre og hvis bogen har et kedeligt klimaks, bliver jeg skuffet.

Men der er et til punkt, som er utrolig vigtigt: Point of no return. Hvis jeg ikke ved, hvad Point of no return er, går jeg i tænkeboks, for en (i hvert fald klassisk fortalt) roman uden et point of no return er svær at skrive. For mig betyder det i hvert fald ofte, at jeg faktisk ikke rigtig ved, i hvilken retning min bog skal gå, hvis jeg ikke kender point of no return! Og de gange, hvor jeg har skrevet en bog uden at kende point of no return på forhånd, har jeg været nødt til at skrive starten om. Det er der ikke nødvendigvis noget dårligt ved (altså at skrive om) - men det er meget lettere, hvis man kender sin histories struktur på forhånd.

Herefter skriver jeg slutningen/udtoningen på, for den giver ofte sig selv i mine historier, idet den kommer lige efter klimaks og som regel er et resultat af klimaks.

Når jeg har udfyldt disse punkter begynder jeg at tilføje tanker om præsentationen, uddybningen og konfliktoptrapningen. Det kan være scener, jeg ved skal være med eller bipersoner jeg ved skal optræde.

Hvornår har jeg selv brugt berettermodellen?
Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke bruger berettermodellen hver gang jeg starter på en bog.
Dengang jeg skrev Hjerte i vente, brugte jeg ikke berettermodellen, og faktisk planlagde jeg slet ikke handlingen, før jeg var langt inde i bogen. Jeg skrev bare det, der faldt mig om. Men som nogen måske også har hørt mig fortælle til foredrag, skrev jeg også Hjerte i vente om 5 (!) gange før den var god nok til at blive udgivet. Det kunne måske have været undgået, hvis jeg havde planlagt den med en berettermodel:-)

Til gengæld har jeg brugt berettermodellen flittigt i min veninde-serie. Her er hver enkelt bog bygget op om berettermodellen for at være sikker på, at der kom et spændende klimaks. I bog 1 er det fx halloweenfesten og Ji's mors indlæggelse på hospitalet, der er klimaks. I bog 2 er det endnu tydeligere, for her er klimaks Jose, Benjamin og Mira der stiller op i realityshowert Stjerneskud.
Et blodigt spil er også udarbejdet efter berettermodellen. Anslaget skrev jeg uden at have planlagt noget på forhånd, men herefter var jeg nødt til at tage stilling, for bogen blev til i Krimigruppen i Håbefulde Unge Forfattere. Her var vi fire unge skribenter, der mødtes hver 14. dag og gav respons på 10-15 sider, som vi på forhånd havde mailet til hinanden. Hver mødegang havde et tema opkaldt efter berettermodellen, fx "anslag", "point of no return" etc.
Initiativtageren til Krimigruppen var Nicole Boyle Rødtnes, som er min gode forfatterkollega.

Farver
Jeg bruger gerne mange forskellige farver og blyanter til min berettermodel. Hvis der er to handlingslinier - fx en handling i fortiden, der vises med flashbacks og en handling i nutiden) skriver jeg dem ind på samme berettermodel, men med hver sin farve. Jeg kan også finde på at give to personer hver sin farve.

Besøg på skoler
Jeg holder skriveværksteder på folkeskoler og bibioteker med udgangspunkt i berettermodellen. Her lærer børnene, hvor let det er at opbygge en spændende historie ved hjælp af berettermodellen. Værkstederne varer 2-6 lektioner. Kontakt mig for nærmere info.

tirsdag den 28. september 2010

Teenageskrivedag!

Skrivedag for teenagere!

Kurset for alle skriveglade teenagere 1

Drømmer du om at blive forfatter? Vil du gerne blive endnu bedre til at skrive? Så kom og få skrevet en masse sammen med 24-årige forfatter Camilla Wandahl, der fik udgivet sin første novelle som 15-årig!

Du får hjælp til at lave skelettet til en novelle, og du kommer til at skrive dele af den ud fra skriveopgaver. Dagenbyderpåen vekslen mellem skriveteori og skriveøvelser, og alle kan være med, uanset om du er i gang med en roman, har været på kurser føreller kun har skrevet historier i skolen.

Du får tips til, hvordan du kan få dine tekster udgivet, og hvor du kan møde andre, der kan lide at skrive. Og hvem ved - måske kan I starte en skrivegruppe bagefter?

Hvis der er stemning for det, kan kurset forlænges, så vi også giver respons på novellerne en anden lørdag. Det kan vi tale om, når vi mødes.

Underviser: Camilla Wandahl.
Dato: Lørdag d. 20. november 2010.
Tidspunkt: 10.30 - 15.00.
Sted: Verdenskulturcentret, Nr. Allé 7, 2200 København N.
Pris: 350,- kr.
Tilmelding her. (Det Danske Skriveinstitut)

søndag den 26. september 2010

SKRIVEØVELSE - find på et fantasyvæsen

Rigtig mange drømmer om at skrive en fantasybog, blandt andet fordi det her er muligt at opfinde sine egne væsner. Udover alle de fantastiske væsner, som allerede "findes" (vampyrer, varulve, drager, you name it!) er der jo ikke rigtigt nogen grænser for fantasien - eller er der?

I denne skriveøvelse får du redskaber til at finde på dit eget fantasyvæsen og beskrive det samt sætte grænser for, hvad det kan.

1. Skriv navnene på tre dyr (der findes i virkeligheden), som du godt kan lide.
- Brug kun to minutter på det, du skal bare tage de dyr der falder dig ind som spændende/sjove/seje!

2. Ved hvert af dyrene skal du skrive en egenskab, som karakteriserer dyret. Den første du kommer i tanke om ved hvert dyr (to min)
(fx: god til at svømme, hurtigløber, stærk)

3. Skriv nu en sammenhængende tekst, hvor du beskriver et helt nyt dyr, som er en kombination af de tre dyr, du beskrev i opgave 1 og 2. Du skal både beskrive dyrets udseende og beslutte, hvilke af egenskaberne fra opgave 2, som dyret indeholder (det behøver ikke være alle tre) (10 min)

4. Skriv en sammenhængende tekst, hvor dyret står i en situation, som det IKKE kan løse. (10 min)

Opgave fire er vigtig, fordi det er her du sætter grænser for, hvad dyret kan. Er det bange for vand? Skifter det ham om natten? Er det blindt?
Selv et dragelignende fantasyvæsen må have en svaghed for at være interessant. Ellers ved man jo, at det vinder alle kampe, og så er der ingen grund til at læse bogen.
Uanset om dit fantasyvæsen er hovedperson eller blot et væsen (fx et ridedyr) fra historien, er det godt at vide, hvad det kan og ikke kan, inden du skal i gang med at skrive.

tirsdag den 21. september 2010

Tammy på vej!

Skriver på livet løs på bog fire i serien om Veninder for altid - Tammy.
I har allerede fået en smuglæse-prøve, men jeg kan da fortælle lidt mere om Tammys bog:

Alle veninderne er taget på ferie, men det gør ikke så meget, for Tammy har sin sjove storebror, Stefan.
Desværre får Stefan en kæreste. Og så er der ikke meget sjov ved ham, for så skal han bare hele tiden være sammen med hende.
Det hjælper lidt, at Tammy bliver venner med Belastende-Jesper. men så kommer de til at såre en ræv i skoven. Hvad gør man så?
Tammy og Jesper beslutter at redde ræven.

- Men hvordan redder man en ræv?
- Kan man fortælle andre om den? Hvad med ens bedste veninder?
- Kan man være ven med en dreng - og hvad stiller man op med alle dem der mener, man er kærester? Når man nu slet ikke vil have en kæreste før man er 30 år?
- Og hvordan hjælper man sin veninde, når hun indkalder til krisemøde over msn, og venindeflokken sidder i hver sin ende af landet?

Alt dette handler bog fire om, og jeg kan sige, at jeg er nået til side 40. Det er over halvvejs, og jeg fik skrevet rigtig meget i weekenden, så det lover godt for at bogen måske kan udkomme allerede til februar 2011 (den var egentlig sat til marts).

Bog tre om Ane udkommer 26. oktober - så det er jo lige straks!

lørdag den 18. september 2010

SKRIVEØVELSE: En pakket kuffert

Jeg tror på, at man bliver bedre til at skrive ved at skrive en hel masse. Til dette formål er skriveøvelser meget egnede, fordi du får skrevet en tekst på ret kort tid, og da opgaven er bunden, gør det ikke så meget, hvis du er i tvivl om teksten er blevet god, for du har i hvert fald øvet dig. Det kan også nedsætte præstationsangsten (og angsten for det tomme papir/den tomme skærm) at starte dagens (eller ugens) skrivning med en skriveøvelse - og hjælpe dig ud af mindre skriveblokeringer!

Husk dit æggeur - det er meningen du skal overholde tidsangivelserne. Når du starter tiden skal du gå i gang med at skrive uden at stoppe op og tænke først. Det er meningen at du skal skrive såkaldt hurtigskrivning, hvor du slet ikke løfter blynten fra papiret eller hvisker ud.

En pakket kuffert

- Skriv en scene med en jegfortæller, der er ved at pakkek en kuffert eller pakke en kuffert ud. Scenen skal indeholde et flashback, der forklarer hvorfor hun pakker/pakker ud. (10 min)

Bonusøvelse:-

Din jegfortæller tager sin mobil. Hvem ringer hun til? Telefonsamtalen skal have noget at gøre med kuffert-scenen og flachbacket. (10 min)

torsdag den 16. september 2010

Fantasticon 2010

Nicole Boyle Rødtnes og Camilla Wandahl bliver interviewet på Fantasticon 2010 den kommende weekend!

Læs mere på Nicoles blog:

Nicole Boyle Rødtnes: Mød mig på Fantasticon 2010: "Kan du lide fantasy og science fiction? Så tag til Fantasticon i weekenden! Fantasticon er en festival for de fantastiske genrer, hvor pro..."

Kom med i Håbefulde Unge Forfatteres næste antologi!

Håbefulde Unge Forfattere vil udgive en ny antologi og indkalder derfor bidrag! De skriver på hjemmesiden:

Antologi med temaet På kanten

Kan du skrive novellen om dem, der lever på kanten? På kanten af livet, på kanten af virkeligheden, af kærligheden, af sindssyge eller noget helt andet? Så skriv den – og deltag i konkurrencen om at blive udgivet i HUF’s næste antologi!

Det kan betyde en novelle om unge, der lever på kanten af et stofmisbrug, om den kræftramte på kanten af døden, om videnskabsmanden på kanten af en epokegørende opdagelse. Eller det kan være noget helt, helt andet. Temaet kan tolkes frit, og det er DIN opgave at skrive den novelle, som netop DU bliver inspireret til.

Deadline for tekster til samlingen er d. 1. december, og de skal sendes til huf.forfatter@gmail.com. I emnefeltet skal du skrive ”BIDRAG TIL PÅ KANTEN”.

Vi har fastsat en vejledende længdebegrænsning på 3-10 sider. Det betyder, at vi helst ser, at novellerne er mellem tre og ti sider lange, men at vi også accepterer historier, som er kortere eller længere, hvis de er særligt gode.

HUF forholder sig retten til ikke at udgive bogen, hvis der ikke er tilstrækkeligt med egnede bidrag. Vi forholder os ligeledes retten til, om nødvendigt, at udskyde deadline for at få flere bidrag.


Praktiske oplysninger:
Tema: ”På kanten”
Deadline: 1. december 2010
Send til: huf.forfatter@gmail.com
Emne: BIDRAG TIL PÅ KANTEN
Vejledende længdekrav: 3-10 sider.


Bemærk at kun medlemmer af foreningen kan deltage. Til gengæld kan du melde dig ind i foreningen for kun 145 kr. hvis du er under 30 år. Læs mere om foreningen her.

Huf har tidligere udgivet en gyserantologi, som du kan læse meget mere om her.

søndag den 12. september 2010

Tammy - smagsprøve!

Her er en smagsprøve på den fjerde bog i serien Veninder for altid. Det er simpelthen starten af 1. kapitel. Husk at det er første udkast, og derfor kan der godt være nogle ting der bliver lavet om, inden bogen udkommer. Det er Tammy, der er hovedperson!

- Hej piger! Hej Ji!
Frederik løfter hånden og vinker. Ji, Jose, Ane og jeg er ude at rulle en tur, og Ji og jeg er et stykke foran de to andre.
- Hej Frederik, Viggo og Jesper.
Ji rødmer lidt. Det er typisk hende, og måske også lidt synd, når nu de ikke kommer sammen længere. Jeg vinker til drengene.
- Hvad laver I?
Frederik samler sit skateboard op. Jesper har også skateboard med, mens Viggo er på rulleskøjter ligesom os.
- Bare ude at rulle.
Ji siger det hurtigt. Hun er stadig lidt ked af, at hende og Frederik ikke kommer sammen, og ærlig talt må det også være lidt mærkeligt. Efter et halvt år, mener jeg. Måske skulle vi rulle videre?
- Hva’ så?
Jose og Ane har sneglet sig frem til os. Det er ikke for at være ond, at jeg kalder dem nogle snegle, men fordi at når de ruller en tur, så er det for at snakke, og så ruller de ligesom langsommere og langsommere og langsommere så de næsten går helt i stå. Ji og jeg kommer enormt langt foran dem, og det er egentlig lidt mærkeligt taget i betragtning at Ane jo er den mest sportslige af mine venner. Med håndbolden og alt det.
Drengene hilser på Jose og Ane. Joses lange, lyse hår er samlet med et grønt spænde. Anes krøller hænger løst ned over skuldrene.
Jesper samler sit skateboard op og går hen til os:
- Kalder I det der at rulle? Han griner: - Jeg vil mere kalde det at gå langsomt med hjul under fødderne.
Viggo griner lidt, men ikke Frederik. Jeg skæver til Ji. Det er da altid noget.
- Men I er selvfølgelig også piger.
Jesper vender sit sorte skateboard om med spidsen af sin kondisko. Stiller sig foran det med fødderne lidt inde under og hopper op på det, mens det vender rundt i luften. Helt sikkert kun for at blære sig! Hvilket er lidt tamt, for i virkeligheden kan næsten alle fra klassen det trick, så det er ikke specielt sejt.
Jeg ser direkte på ham. Træt af alle hans dumme kommentarer.
- Hvorfor er det lige, at piger skulle løbe langsommere end drenge?
Jeg sætter hænderne i siden og glor på Jespers sommerfregnede ansigt. Han griner og skæver til Viggo, helt sikkert for at se, om han har publikum med. Det med publikum minder mig om den eneste gang, hvor Jesper rent faktisk var normal. Det var da vi skulle synge til koncerten på skolen sidste år. Jeg tænkte virkelig OH NO da han og Morten meldte sig (kun på grund af Jesper, Morten er ok), men så gik det fint. Jeg behøvede ikke snakke så meget med ham, og selvom deres rap var lidt åndssvag, så passede det alligevel fint ind.
- I kan ikke gøre for det. I har kortere ben.
Viggo griner af sin egen vittighed. Total dum, men ikke på samme måde som belastende-Jesper. Jose og Ane står ovre ved busken og snakker om en sms Jose har fået. Den er ok fra Benjamin. Ji står ved siden af mig, og kigger alle mulige andre steder hen end på Frederik. Det vil sige på mig, Jesper og Viggo.
- Jeg tror nu nok mine ben er lige så lange som dine.
Viggo bliver kodylrød i hovedet. Faktum er, at han er totalt lav af en dreng at være. Samme højde som mig, og med lige så lange ben. Så fik han den:-)
Og så trumfer jeg den lige med blikket fæstet på Belastende-Jesper: - Jeg vil vædde på, at jeg kan løbe hurtigere på rulleskøjter end alle drenge!

Ps. Veninder for altid 3 Ane udkommer i slutningen af oktober
Pps. Jeg er nået til side 26 i bogen om Tammy.

lørdag den 11. september 2010

Barndomsveninde debuterer!

Presseteksten til Solo - Marie W. Oscilowskis debutroman, som udkommer til oktober er kommet online.

Solo af Marie Wolfsberg Oscilowski

Solo er en intens og rørende kærlighedshistorie af den unge debuterende forfatter, Marie Wolfsberg Oscilowski.
Sorgen kan have mange ansigter, og for 16-årige Mys vedkommende er det et afvisende og vredt ansigt, hun viser omverdenen. Hun hader skolen og deltager ikke i det sociale fællesskab. Hun nægter også at tage stilling til tilvalgsfag, men da hendes lærer vælger musik for hende, får My det virkelig svært. For der er sket noget i hendes familie. Noget, der gør mere end ondt, og som har fået hende til at fravælge musik i sit liv. Indtil hun møder Tobias. Tobias vil My, og han giver ikke op så let. Mødet med Tobias ændrer Mys forhold til musik og ender også med at forandre My.

Marie Wolfsberg Oscilowski (f. 1986) er medlem af forfatterforeningen Håbefulde Unge Forfattere (også kendt som HUF). Som cirka tiårig begyndte Marie sammen med veninden Camilla Wandahl at skrive historier, og hun deltog senere i skrivekurset Hemingway. Læser i dag religionsvidenskab på Københavns Universitet.
(fundet på Boggnasker.dk)


Jeg har gået i folkeskolen med Marie, og vi har altid skrevet historier og digte sammen. Da vi var 13 år grundlagde vi et blad (det hed opfindsomt nok Bladet:-)), som vi skrev artikler til og hvor vi kunne udgive vores noveller og digte. Abonnenterne var mest familie og venner, men bladet udkom troligt hver måned i to et halvt år. Nu er vi i skrivegruppe sammen gennem Håbefulde Unge Forfattere.

Nu har jeg jo faktisk læst Solo i første udkast, og jeg vil gerne sige, at I skal glæde jer! Den er både romantisk, rørende og alvorlig. Og så har den en fabelagtigt flot forside, men den må I have til gode.