Spørg forfatteren

Jeg får en del spørgsmål om fra jer læsere, både når jeg er ude og holde foredrag og her på hjemmesiden. Her på siden samler jeg et par spørgsmål, som handler om mine bøger og om, hvordan man bliver forfatter.

Hvis du leder efter min officielle hjemmeside med info om booking af foredrag og bøger, så klik direkte videre her.

Foto: Rikke Andersen
Om mine bøger

Hvordan fik du din første bog udgivet?

Jeg skrev Hjerte i vente og sendte den til forlaget. Før den havde jeg sendt flere andre bøger ind til forlag, og fået afslag (det er ret normalt). Men denne gang blev jeg ringet op af forlaget, og de sagde, at de gerne ville udgive bogen, hvis jeg havde mod på at skrive den i gennem og rette i den. Og det havde jeg!

Hvilken én af dine bøger kan du bedst lide?

Jeg kan lide alle mine bøger, og jeg synes, det er helt umuligt at vælge én frem for de andre. Men jeg kan rigtig godt lide Veninder for altid 5, fordi jeg skrev den efter idéer fra læserne. Det var ret sjovt at prøve at få så mange idéer som muligt til at passe sammen - og det blev der en god bog ud af!

Er du ved at skrive en ny bog?

Ja! Jeg er (næsten) hele tiden i gang med en ny bog! Hold øje med bloggen her for info og nyheder om kommende bøger. Eller følg med på min Facebook fanside, hvor jeg mikroblogger her.
Foto: Kirsten Frandsen

Hvad er budskabet i din bog/novelle?

Det er skønt, at nogen af jer gerne vil lave skoleopgaver om mine bøger og noveller. Det skal I endelig blive ved med:-) Men ofte oplever jeg børn og unge, der skriver og spørger, hvad budskabet i mine bøger eller noveller er (fordi de skal bruge det i skoleopgaver eller til eksamen). Og så kan jeg lige så godt sige på forhånd, at jeg ikke fortæller jer budskabet:-) Det er jeres opgave at finde frem til et budskab:-)

Vil du skrive en Veninder for altid 8?

Jeg har desværre ikke planer om at skrive en ny bog i serien om veninderne. Jeg synes den slutter rigtig godt i 7'eren:-)

Hvordan fandt du på at skrive serien Veninder for altid?

Faktisk var det mit forlags idé. Min redaktør spurgte, om jeg ikke kunne lave en serie for læseglade piger, og så tænkte jeg, at det lød rigtig spændende! Jeg gik en lang tur med min hund i skoven - og så kom idéen efterhånden! Jeg fortæller mere om det på Youtube her.

Foto: Finn Due (Herlufsholm)
Hvem fra Veninder for altid minder du mest om?

Jeg minder lidt om alle pigerne, og samtidig er jeg meget forskellig fra alle pigerne. Og det er helt med vilje. Jeg har nemlig prøvet at give alle pigerne flere forskellige interesser - for det har almindelige piger jo også! Så der er altså ikke én af pigerne, der er ligesom mig.

Om skrivning

Hvordan bliver man forfatter?

Ved at skrive rigtig meget! Øvelse gør virkelig mester - også når det gælder skrivning. Og lad være med at give op, hvis du får et afslag på din første bog. Det fik jeg også. Og på min næste og den næste igen ... men så lykkedes det!

Du kan også melde dig ind i foreningen Håbefulde Unge Forfattere, hvis du har lyst.

Jeg har skrevet en historie/bog/tekst, vil du læse den?

Der er rigtig mange børn/unge/voksne, der gerne vil have, at jeg læser deres historie og giver respons på den. Men hvis jeg skulle læse alle de tekster og finde på respons til dem, ville det tage rigtig lang tid, så det har jeg desværre ikke mulighed for. I stedet anbefaler jeg at du finder et skrivekursus eller en skrivegruppe, hvor I kan give hinanden respons!

Kan du komme ud på min skole og fortælle om dine bøger?

JA! Men det er din lærer, der skal kontakte mig og aftale det hele. Du er velkommen til at give din lærer adressen til min hjemmeside. Du kan læse mere om mine foredrag her.

Hvis du har et spørgsmål om mine bøger eller foredrag, er du velkommen til at stille det nedenfor. 

48 kommentarer:

  1. Hej, Camilla.
    JEG ELSKER dine bøger veninder for altid, for jeg minder om alle pigerne og jeg får svar på ret meget om mine egne veninder. Jeg tænkte på om der snart kommer nogle flere?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med dig!
      Jeg er glad for, at du godt kan lide bøgerne! Der kommer snart en ny Veninder for altid bog, nemlig bog 7 "Tøse-sjov", som udkommer 12. oktober. Det bliver den sidste bog i serien, men så skriver jeg jo nogle andre bøger, blandt andet min nye sørøver-serie Søstre på De syv Have:-)
      Mange hilsner Camilla

      Slet
  2. Hej Camilla:)

    Jeg elsker dine bøger veninder for altid jeg er din største fan!!! jeg ville helt vildt gerne hvis du kunne få tid til at komme hen på min skole og fortælle om bøgerne. Jeg er 10 år og går på møllehøj skolen. Men det er aveligt at der kun kommer op til 7 i serien veninder for altid.
    mange hilsner dig største fan!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med dig:-)
      Jeg er glad for at høre, at du godt kan lide Veninder for altid-bøgerne:-) Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have, at der skal komme mere end 7 bøger. Men jeg vil jo også gerne have tid til at skrive nogle andre bøger, som jeg har idéer til:-)
      Med hensyn til, om jeg kan komme hen på din (og andres) skoler, så er det som regel dansklærere eller skolebibliotekarer der bestemmer den slags. Hvis de gerne vil have, at jeg kommer, så sender de mig en mail og så aftaler vi omkring løn og tid og sted og om det skal blive til noget. Så det er altså ikke bare om jeg har tid:-)
      Mange hilsner Camilla

      Slet
  3. Hej Camilla W ^^

    Jeg hedder Søs og har skrevet i mange år nu, jeg vil rigtig gerne sende noget ind til et forlag, men kan ikke rigtig finde ud af hvilket forlag, der er et godt "begynder forlag"...

    Kommer det an på generen i historien?

    Tænkte du måske kendte nogle gode "begynder forlag" at starte ved :)

    M.v.h

    Søs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med dig
      Det lyder godt, at du har skrevet i mange år, og gerne vil sende noget til et forlag.
      Hvilket forlag du skal vælge, afhænger af, hvilken bog du har skrevet. Eller er det måske en novellesamling? Prøv at gå på biblioteket og kig efter bøger, som minder om din. Hvis din fx er en fantasybog, så se hvilke forlag, der har udgivet andre fantasybøger.
      Der er ikke et bestemt forlag, som er særlig godt til begyndere. Så det vigtigste er, at din bog passer til forlaget. Du kan jo også læse om forlagene på internettet.
      Mange hilsner Camilla

      Slet
    2. Fedt at du svare, har været vild spændt på dit svar ^^

      Så jeg har f.eks. skrevet den her ungdoms bog, som jeg handler om sorg. Skal jeg så finde et forlag der tager fat i ungdoms historier?

      Mvh søs.

      Slet
    3. Hej igen
      Ja, så kan du finde et forlag, der har udgivet bøger for unge om alvorlige emner. Det er der mange forlag der gør, men blandt andet Høst og Søn og Gyldendal.
      Mange hilsner Camilla

      Slet
  4. Hej Camilla
    Hvordan finder du ud af hvad din historie skal handle om? Måske er det er spørgsmål du har hørt hundredvis af gang, men jeg er bare helt blank nogle gange hvis jeg skal skrive noget. Kommer der bare sådan puf en ide? :-)
    Kh Emilie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Emilie
      Tak for dit spørgsmål! Jeg tror at alle kan være lidt blanke når de lige skal til at skrive noget engang i mellem:-) Men så plejer jeg at sætte mit ur på ti minutter og sige at jeg SKAL skrive noget (lige meget om det bliver dårligt) på de ti minutter, og så kommer jeg som regel videre med det kapitel eller den historie jeg er i gang med!
      Men ellers så får jeg som regel en idé til en person, og så skriver jeg nogle scener, hvor han/hun fx møder nogle andre personer og taler med dem. Og så kommer idéerne sådan efterhånden:-)
      God skrivelyst! Hilsen Camilla

      Slet
  5. Hej Camilla
    Kan du lide One Direction?
    Kh Josefine

    SvarSlet
  6. Hej Josefine
    Tak for din besked. Jeg har ikke hørt så mange af One Directions sange, men det vil jeg prøve at gøre i fremtiden. Så jeg er helt neutral i forhold til dem, man jeg har godt hørt mange piger sige, at de er fan af dem:)
    Da jeg var 11 år var jeg og rigtig mange andre piger fan af Spice Girls. Da jeg var 12 år blev jeg fan af Backstreet Boys og Celine Dion. Du kan jo prøve at høre deres musik på internettet, hvis du er nysgerrig:)
    Mange hilsner Camilla

    SvarSlet
  7. Heeeej Camilla!
    Jeg er mega giga fan af dine bøger, jeg har læst dem alle sammen! Lige nu er jeg i gang med at skrive en gyserhistorie på en side der hedder Movellas, men jeg har et problem. Jeg ved alt om hovedpersonen og hele starten. Så kan jeg også se midten, noget med en mand der følger efter hende, men når jeg så begynder at tænke over slutningen er jeg blank. Har du en eller anden god ide til hvordan jeg finder ud af det, eller hvordan gør du selv når du har problemer med historiens slutning? På forhånd tak:D
    Kh Astrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Astrid
      Tak for din besked. Jeg er meget glad for at høre, at du rigtig godt kan lide mine bøger:)
      Jeg kender sagtens det, at man ikke ved, hvad der skal ske i bogen hen mod slutningen. Har du læst min gyser Et blodigt spil? Der vidste jeg fx ikke hvad der skulle ske i slutningen, før jeg nåede til den!
      Jeg har to forslag til, hvordan du kan få skrevet en historie til din slutning:
      1. Prøv bare at skrive derudad. Sæt et ur på 20 min. og se hvor langt du når. Lad være med at tænke på slutningen, så har du måske lige pludselig skrevet den.
      2. Prøv at springe midten over og aå gå direkte til slutningen. Beslut om den skal ende godt eller dårligt, og skriv så de sidste linjer, så kan du altid fylde midten på bagefter.

      Håber du kan bruge forslaget.
      Mange hilsner Camilla

      Slet
    2. Hej Camilla
      Mange 1000 tak for så hurtigt svar:-D Og jeg fik virkelig prøvet det af med at skrive slutningen først, det hjalp faktisk mega meget!! Ja jeg har læst Et blodigt spil 3 gange, den er virkelig god:D Er glad for at du kender det!
      Knus Astriiiiid

      Slet
    3. Hej igen Astrid
      Det var godt det virkede!
      Hvor sejt at du har læst Et blodigtspil 3 gange. Det er nok rekord:)

      Mange hilsner Camilla

      Slet
  8. Kære Camilla!
    Jeg vil meget gerne vide, hvilken kommende bøger du har på vej?
    Jeg vil også lige vide et par ting...
    1. Tror du at man kan sende sin historie til enhver forlag? Fks Disney?
    2. Kender du nogle forlag, som er gode? Inkluderet Disney?
    3. Hvordan kan en god bog ende? Din Tøse-sjov bog endte med venskab og fyrværkerig. Kan man også lave en afslutning med sjov, venskab og fyrværkerig? Hilsen den Disney-glade Melanie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Melanie!
      Jeg har resten af bøgerne i Søstre på De Syv Have-serien på vej og en ungdomsroman, der hedder ASK KONGE TABER.
      Her er svar på dine spørgsmål:
      1. Man kan sende sin bog ind til alle danske forlag, som skriver på deres hjemmeside, at de modtager uopfordret indsendte manuskripter. Det er nok lidt anderledes med Disney. Jeg ved det ikke, men jeg kunne forestille mig at de har ret travlt, og at det helst skal stå på engelsk, hvis man sender dem et forslag til en historie. Men man kan jo godt prøve.
      Det er altid sådan, at når man har sendt sin historie ind til forlaget, så bestemmer de, om de vil udgive den eller ej. Så det er altså ikke sikkert den bliver udgivet, bare fordi man sender den ind.
      2. Der er mange forlag der er gode:) du kan se på de bøger du godt kan lide at læse, hvilke forlag de er udkommet på. Måske passer de også til de historier du skriver. Jeg kender ikke så meget til Disney, så der må du nok spørge nogle andre.
      3. En god bog kan ende på mange måder. Men det er godt hvis man føler at man får en slutning på det problem hovedpersonen havde, synes jeg. Man kan godt slutte en bog med sjov, venskab og fyrværkeri, ja.
      Jeg håber det var svar på dine spørgsmål. De spørgsmål om Disney må d nok spørge en anden om:)
      God skrivelyst og læselyst:)

      Mange hilsner Camilla

      Slet
  9. Hej Camilla
    Jeg har ret svært ved at finde på titlen til mine historier, jeg prøver virkelig at tænke på noget ud fra bogen, men det går ALTID dårligt. Har du en ide til hvordan man finder på en titel til sin bog?:-)
    Hilsen Anja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anja
      Titler kan være rigtig svære at finde på! Sommetider er den perfekte titel der fra starten af, og andre gange skal man lede længe. Alle mine bøger har heddet noget andet før de fik deres endelige titel. Veninder for altid hed fx Hjerteveninder i starten, og Et blodigt spil hed Dødespillet.
      Mit bedste råd er at starte med at skrive historien og så bagefterlæse den igen og se efter om der er en god sætning fra bogen, man kan bruge (ASK KONGE TABER er fx en sætning fra bogen).
      Mange hilsner Camilla

      Slet
  10. Hej Camilla
    Jeg har valgt og gå op til dansk mundtlig eksamen med din novelle "De røde undulater". Jeg vil derfor gerne spørge dig om, hvad budskabet i novellen er, og hvad du vil have os til at tænke over.
    Håber du vil svare tilbage..
    Hilsen Josefine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Josefine og Anne Sofie
      Det lyder da spændende, at I har valgt at gå op i min novelle til eksamen:)
      Når jeg skriver en novelle, så tænker jeg faktisk ikke over, hvilket budskab den skal have først. Men nogen af dem der har anmeldt novellen har sagt, at den handler om, hvad der sker, når et modefænomen går amok. Så det kan I måske tænke lidt over?
      Men da jeg ikke analyserer mine egne tekster, så må I nok komme med jeres eget bud:)
      Mange hilsner og held og lykke fra Camilla

      Slet
  11. hej camilla vi skal lave en biografi i skolen om en forfatter jeg har valgt dig. nogle forslag til hvad jeg kan skrive

    SvarSlet
  12. Hej med dig
    Det va da sjovt at du skal skrive en biografi om mig. Du kan jo fx skrive:
    - hvilke bøger jeg har udgivet
    - hvilke genrer bøgerne mest er i
    - og hvad du ellers kan finde her på siden om mig:)
    Mange hilsner Camilla

    SvarSlet
  13. Hej Camilla,
    Jeg har trukket Science fiction - Et spejl af tiden, som jeg skal op i til dansk eksamen her om lidt. Og så har jeg valgt din tekst Kælderfødt.
    Jeg har lige nogle spørgsmål, som jeg håber du vil svare på:
    Tænkte du over om det kunne være fremtiden du havde skrevet om, og om du så fremtiden sådan?
    Havde du tænkt på at det var samfundskritisk?
    Og hvad er budskabet i din novelle?

    Med venlig hilsen Mads.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mads
      Tak for din mail. Her er svar på dine spørgsmål:
      1. Nej, jeg tror ikke, at det er sådan fremtiden bliver. Man ved det selvfølgelig ikke, men jeg tror ikke det er så realistisk, at det lige bliver ligesom i Kælderfødt:)
      2. Nej, jeg tænkte heller ikke iver, om novellen var samfundskritisk, da jeg skrev den. Faktisk satte jeg mig bare ned og skrev en historie, som jeg fandt på, mens jeg skrev den:)
      3. Jeg analyserer aldrig mine egne tekster, så jeg kan ikke fortælle dig, hvad budskabet er - det må du selv analysere dig frem til:)
      Hilsen Camilla

      Slet
  14. Hej Camilla.
    jeg har et spørgsmål omkring din novelle "kælderfødt"
    hvornår skrev du den? og hvorfor skrev du den?
    svar helt så hurtig du kan... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med dig.
      Kælderfødt blev udgivet i 2008, så jeg skrev den i enten 2007 eller 2008. Jeg skrive den fordi der var en konkurrence, hvor man kunne skrive en science fiction-historie. Så det var derfor jeg skrev den:-)
      Mange hilsner Camilla

      Slet
  15. Hej Camilia.
    Jeg tænkte på om du ville se på en start på en Novelle jeg har skrevet og evt. rette i den?

    Filippa
    (Ja den Filippa fra skrivekursuet)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Filippa. Tak for din besked. Der er rigtig mange piger, der spørger, om jeg vil læse en af deres tekster, og hvis jeg skulle læse alle de tekster, ville det tage rigtig lang tid, så det har jeg desværre ikke mulighed for. Men jeg synes du skal melde dig på et skrivekursus eller finde en skrivegruppe og så kan I jo give hinanden respons på jeres tekster:-)
      Rigtig mange gange held og lykke med historien!

      Mange hilsner Camilla

      Slet
  16. hej Camilla Wandahl jeg har læst alle dine bøger veninder for altid kan du ik, skrive en bog mere om dem ps vil du ik, komme over på vores skole østervangsskolen Randers jeg ved godt at skolen bestemmer det men vil du ik, det please kom nu jeg er din største fan hi hi kærlig hilsen Nafiso

    SvarSlet
  17. hej Camilla kan jeg snart få et svar hi hi kærlig hilsen Nafiso

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nafiso
      Jeg er glad for, at du godt kan lide Veninder for altid! Jeg har desværre ikke planer om at skrive flere bøger i serien, for jeg er i gang med andre bøger, fx havfrue-bogen Havets tåre, der kommer til november.
      Der er mange piger, der gerne vil have jeg besøger deres skole, men jeg kan jo ikke komme forbi alle skoler:) Så jeg kommer kun på de skoler, hvor jeg laver en aftale med skolen om det:)

      Mange hilsner Camilla

      Slet
  18. Hej Camilla jeg elsker dine bøger veninder for altid og synes at du er en god forfatter :-)
    Jeg tænkte på om der kom nogle film med veninder for altid det kunne være fedt :-) hilsen kamille

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kamille
      Tak for rosen.
      Jeg synes også det kunne være sjovt, hvis der kom en film med Veninder for altid, men det er der ikke endnu. Men hvem ved om det en dag kommer? Det kan vi jo gå og håbe på:-) Det er nemlig ikke noget jeg selv bestemmer.
      Mange hilsner Camilla

      Slet
  19. Hej Camilla
    Hvordan ungår du skriveblokader? Jeg er simpelthen landet i en af de kraftigste, og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal få inspirationen til at blomstre igen :(
    Har du nogle gode idéer?
    Hilsen Astrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Astrid
      Tak for din besked.
      Mit bedste råd til at undgå skriveblokader er faktisk at "tvinge" sig selv til at skrive videre. Også selvom man synes/tror det bliver dårligt. Måske bliver det dårligt i starten (og måske gør det ikke), men efterhånden skal der nok komme noget godt. Og hvis ikke kan du altid rette det til bagefter:-)
      Du kan fx sætte et ur på ti minutter og så sige til dig selv, at du SKAL skrive videre på historien/starte på en historie på de ti minutter, du må ikke stoppe med at skrive. Lige meget om det bliver dårligt. Så er du kommet i gang, og øvelse gør mester:-)
      Held og lykke.
      Mange hilsner Camilla

      Slet
  20. Hej Camilla
    Først jeg er helt vild med det du laver, jeg tror faktisk jeg har læst alle dine bøger. Jeg skriver her fordi jeg er løbet ind i et problem. Jeg har fået til opgave og vælge en bog, med forfatter til den. Jeg har derfor valgt havets tåre fordi jeg kunne godt tænke mig og uddybe den. Jeg fik også til opgave og skrive om forfatterens liv. Derfor er mit spørgsmål, om du kunne få lidt og vide om dit liv? Det ville nemlig hjælpe mig
    Kh Natasja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Natasja
      Tak for din besked! Jeg ved ikke helt, hvad du gerne vil vide, men mon ikke du kan finde svar på www.camillawandahl.dk under "biografi" - der står noget om mig:) Der står også en masse om mig under "interviews" på samme side!
      Mh Camilla. Ps. Held og lykke med opgaven!

      Slet
    2. Tusind tak skal du have Camilla

      Slet
  21. Camilla?
    hvem har udgivet havets tåre?

    fra ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ida. Det er mig, der har skrevet Havets Tåre, og den er udgivet af forlaget Høst og Søn:-) Mange hilsner Camilla. Ps. Der står måske Forum på bogen, for det hed forlagets under-afdeling engang. Men nu hedder det bare Høst & Søn:-)

      Slet
  22. Camilla hvordan blev du indspiræert til at lave havets tåre 1 2 3?
    PS:må vi vå 3 gode tips til at skive en bog. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med jer. Jeg har selv været ude at sejle på et krydstogt - men mødte godt nok ingen havmand:-) Men jeg elskede Twilight, så jeg blev nok inspireret en del fra den serie. Hvis I kigger rundt på denne blog, så er den FYLDT med tips til at skrive en bog:-) God skrivelyst! Mh Camilla

      Slet
  23. Hej camilla
    vi er 3 piger som er igang med at lave en fremlæggelse om dig og derfor har vi 2 spøgesmål til dig
    1.hvad er din ynglings farve
    2.hvordan blev du forfatter
    ps.vi elsker dine bøger især alt om at være pige og havets tåre
    håber du svarer

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med jer. Hvor er det dejligt, at I har valgt at fremlægge om mine bøger. Jeg er ked af, at jeg først har set jeres kommentar nu. Det er fordi, denne blog er lukket, og jeg nu blogger på camillawandahl.dk faktisk. Men her er svaret alligevel: 1. Min yndslingsfarve er grøn og lilla. 2. Jeg blev forfatter ved at skrive rigtig meget. Jeg fik udgivet den 3. lange bog jeg forsøgte at skrive og få udgivet:) Men før det fik jeg afslaf på en del små billedbøger. Mange hilsner Camilla og tak for jeres ros!

      Slet
  24. Tusind tak for din gode tilbagemelding!
    Kh de 3 piger

    SvarSlet