onsdag den 30. november 2011

Skrivekrampe fortæller: De tre typer afslag

Har du prøvet at få et afslag fra et forlag?

Jeg ved, at flere af jer, der følger med på min blog selv gerne vil udgive en bog. Jeg faldt over Skrivekrampe.dk's nye indlæg om de tre typer afslag, og giver det med det samme videre til jer, der er nysgerrige efter, hvad der egentlig sker (eller i hvert fald kan ske ...), når man får svar fra forlaget. Læs indlægget her.

Det er klart, at man aldrig kan lave en fuldstændig opdeling af afslag i typer (alle redaktører, manuskripter og forlag er jo forskellige), men indlægget kommer alligevel med en rigtig god pointe: Et afslag fra et forlag er ikke bare et afslag. Og der er rigtig meget forskel på følelsen af at få et begrundet afslag og et standart-afslag. Og måske er der faktisk noget om det, forlaget påpeger i afslaget?

Nå, men hvis I har lyst til at læse mere om afslag, kan I jo klikke videre til Skrivekrampe. :-)

tirsdag den 29. november 2011

Veninder for altid 6 - første udkast

Så er jeg ved at have skrevet mig i gennem første udkast af Veninder for altid 6 - og endda også have rettet det til første gang.

Det er jo en rigtig lang proces at skrive, redigere og udgive en bog. Veninder for altid 6 udkommer efter planen til april 2012.

Du kan allerede læse lidt om bogen på Saxo.
Der står inde på Saxo, at det er den sidste og afsluttende bog i serien, men det er altså ikke sikkert, for jeg er begyndt at få idéer til en syvende bog i serien. Hvis jeg skriver den, kommer den til at foregå om vinteren i sjette klasse.

Jeg glæder mig til at vise jer Veninder for altid 6 - Hundeballade.
Om ca. en uge, lægger jeg også første kapitel op her på bloggen som en lille december-gave!


Husk at du kan tilmelde dig Veninder for altid-Nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til Veninderforaltid@gmail.com og skrive "Jeg vil gerne tilmeldes nyhedsbrevet".

mandag den 28. november 2011

tirsdag den 22. november 2011

Skriveråd

Jeg har lavet en række Skriveråd til Novelleforlaget.dk, som du kan læse her.

Skriverådene er blevet til via et telefon-interview, så det er mine råd, men ikke mig, der har formuleret dem. Interviewet kan i øvrigt læses her. (der står også andre ting om skrivning, end det jeg siger:-)).

Nyhedsbrev med skriveråd og skrivekurser!
Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev med skriveråd og skrivekurser ved at sende en mail til skrivekurser@gmail.com og skrive "Jeg vil gerne tilmeldes nyhedsbrevet" i mailen.

tirsdag den 15. november 2011

Vil du have nyheder om mine skrivekurser?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev med skriveråd og skrivekurser!

Jeg har oprettet et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om aktuelle skrivekurser og giver dig et par tips til skrivning.

Kurserne er både for børn, unge og voksne, så alle, der kan lide at skrive, kan melde sig til nyhedsbrevet, der selvfølgelig er gratis.

Skriv en mail til skrivekurser@gmail.com med teksten "tilmelding til nyhedsbrevet", så får du alle de spændende nyheder om skrivekurser ca. seks gange om året.

Du kan selvfølgelig altid melde dig fra igen, hvis du ikke længere er interesseret!

søndag den 13. november 2011

Skrivekursus - 4 lørdage januar og marts 2012


Skrivekursus - 4 lørdage kl. 10-14.         
Datoer  21/1, 28/1, 3/3 og 17/3.

Vil du gerne i gang med at skrive? 
Eller er du allerede i gang og vil gerne have ny inspiration til at komme videre?
Så er her fire lørdage for dig.

Modul 1: Kom i gang med at skrive
Du får:
- redskaber til at komme i gang med at skrive
- inspirationsøvelser
- skriveøvelser.

Modul 2: Plot, komposition og personer
Du får:
- en model til at opbygge et godt plot
- mulighed for at arbejde med plot og komposition
- øvelse i at skabe spændende, troværdige personer
- skriveøvelser.

Modul 3: Sprog, beskrivelser og dialog
Du får:
- Viden om, hvordan du kan arbejde med sproget i dine tekster
- Skriveøvelser, der sætter fokus på beskrivelser
- Øvelse i at skrive troværdige dialoger.

Modul 4: Fantasy og eventyr
Du får:
- Redskaber til at skrive fantasy og eventyr
- Viden om, hvordan du skaber troværdige helte og modstandere
- Mulighed for og hjælp til at skrive din egen fantasyhistorie eller dit eget eventyr.

Underviseren er selv forfatter til otte bøger.

Kurset foregår på Toftevangsskolen i Birkerød. Det koster 750 kr.

Du kan tilmelde dig og læse mere her.
Hvis du har nogen spørgsmål om tilmelding mm. kan du skrive til post@fritidskoler.dk


HUSK - Nyhedsbrev med skrivetips og skriveråd:
Jeg har oprettet et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om aktuelle skrivekurser og giver dig et par tips til skrivning.
Kurserne er både for børn, unge og voksne, så alle, der kan lide at skrive, kan melde sig til nyhedsbrevet, der selvfølgelig er gratis.
Skriv en mail til skrivekurser@gmail.com med teksten "tilmelding til nyhedsbrevet", så får du alle de spændende nyheder om skrivekurser ca. seks gange om året.
Du kan selvfølgelig altid melde dig fra igen, hvis du ikke længere er interesseret!

torsdag den 10. november 2011

Veninder for altid 5 udkommer i dag!

I dag udkommer Veninder for altid 5 - Drengekaos!




Jeg fortæller om bogen i morgen, fredag d. 11. november 2011 kl. 13 på Bogforum (Børnescenen).

Bogen kan købes i boghandlen eller bestilles på Saxo. (og den kommer selvfølgelig også på biblioteket!)

Vil du have alle nyhederne om serien?
Husk at du kan tilemelde dig Veninder for altid-Nyhedsbrevet ved at sende en mail til Veninderforaltid@gmail.com med teksten "jeg vil gerne tilmeldes nyhedsbrevet".


Har du læst Veninder for altid 5? Hvad synes du om den?

søndag den 6. november 2011

Veninder for altid på Bogforum 2011

Vil du høre mig fortælle om Veninder for altid-serien?

Så kom forbi Bogforums Børnescene fredag d. 11. november 2011 kl. 13, hvor jeg fortæller om serien til 8-13årige piger - og alle andre interesserede.

Dagen før arrangementet (10. november) udkommer Veninder for altid 5 - Drengekaos, så den kan du selvfølgelig også købe på Bogforum!

Læs mere om arrangementet her.

lørdag den 5. november 2011

HUF skrivekursus 2012

Så er det tid til at tilmelde sig Håbefulde Unge Forfatteres skrivekursus 2012!

HUF holder det femte skrivekursus d. 4.-5. februar 2012!

HUF gentager skrivekursussuccesen for femte gang – i år med undervisning for begyndere ved Irene Pedersen og fortsættere ved Joan Rang Christensen.
Søndag kan du vælge mellem respons og skriveøvelser ved Caroline Ørsum, og under kurset kan du også møde repræsentanter fra Center for Børnelitteraturs Forfatterskole, Forfatterskolen og Den Danske Filmskole. Den kendte børnebogsforfatter Benni Bødker kommer også holder foredrag!

Fredag inden kurset slår Rosinante & CO dørene op for en præsentation af forlaget
og en snak om, hvordan man kommer gennem nåleøjet!

Det bliver både spændende og inspirerende og der bliver masser af tid til at være
social – især til vores spilaften lørdag!

Kurset er målrettet unge ( ca.15-30 år), men der er ingen aldersgrænse, så du kan godt melde dig til, selvom du er ældre eller yngre.

STED: Kurset foregår i Forfatterforeningens lokaler tæt ved Christianshavns metro.

PRIS: 490 kr. (HUF-medlemmer) 900 kr. (ikke-medlemmer)
INFO: Du kan læse meget mere om kurset, se programmet, læse om underviserne og
melde dig til her.

tirsdag den 1. november 2011

"På Kanten" - antologi af Håbefulde Unge Forfattere

Her er forsiden til Håbefulde Unge Forfatteres antologi "På Kanten", der udkom 14. oktober 2011.

14 noveller for unge om unge af unge.

Jeg har novellerne "Karper" og "Levende" med.

Novellerne er velegnet til folkeskolens udskoling og gymnasiet (der er forskel de enkelte noveller og hvornår de er egnede til læsning og analyse - min novelle "Levende" kan læses fra ca. 6. klasse og "Karper" fra ca. 8. klasse. Læs selv novellerne for at danne dig et indtryk!)

Du kan bestille antologien ved at sende en mail til foreningen på huf.forfatter@gmail.com