fredag den 1. december 2017

Guide til et godt sprog - fra forfatterens egen værktøjskasse

Lær at arbejde med sanser og metaforer for at styrke dit sprog. I dette indlæg fortæller jeg om, hvordan du kan bruge metaforer og sanser til at gøre dit sprog mere levende. 

Jeg har arbejdet rigtig meget med sproget i mine
ungdomsromaner. Der er rigtig mange metaforer i
"Som en tikken under huden"
Det er vigtigt at have et levende sprog, og derfor er det vigtigt at arbejde med sit sprog. Det gør man allermest ved at skrive rigtig meget!
Noget af det der er med til at gøre sproget levende, er hvis man er god til at huske at få sanserne med.

Lugtesansen, følesansen, høresansen, synssansen, smagssansen.

Husk, at du ikke behøver at skrive ”Jeg kunne lugte en appelsin” eller ”Jeg kunne høre fuglene”. Du må gerne finde din egen kreative måde at sige det på!

Eksempler:

Lugten af appelsin lå i hele rummet.
Appelsinens skarpe lugt mindede mig om den jul, min kat døde
Den søde duft af appelsin nåede mine næsebor …
Fuglene skreg så højt, at jeg måtte holde mig for ørerne
Fugleskrig har altid mindet mig om mine forældres skilsmisse. Især mågeskrig. Foran mig dykkede mågerne med absurd hæse skrig.

Brug gerne beskrivelsen til at sige noget om din hovedpersons humør fx!

Metaforer
En metaforer er en beskrivelse, hvor man tager et ord eller et udtryk og bruger det til at beskrive noget andet.

Eksempler:

Kærligheden spirede mellem dem
(Her er udtrykket ’spirede’ hentet fra blomsterverdenen og brugt til at beskrive kærlighed).

Marken er en blå flod
(her beskrives marken som en blå flod, fordi der er mange blå blomster)

Det er sjovest, hvis man kan finde på nogle kreative metaforer, som der ikke er en hel masse andre der har brugt før én.

Josefine Klougart skriver fx i sin bog ”Stigninger og fald”:

Vi går raskt til, ser op, svinger med armene; hænderne er tunge lodder, for hvert sving fremad trækker de os med.
Her beskrives hænderne som lodder, der kan trække dem fremad. Men hænder er jo ikke lodder i virkeligheden. Derfor er det en metafor.

I ”Ask Konge Taber”, skriver jeg:
Bålet er blevet til røde gløder, lurende øjne i mørket.
Her bliver gløderne beskrevet som (dyre)øjne, fordi de er rød-gule ligesom dyrs øjne om natten.

Jeg er gået i stykker, en mundharmonika uden mundstykke, uden årer, uden musik. Jeg virker ikke, jeg er en snurretop uden bevægelse. Jeg kan snurre og snurre i mine drømme og så vågne og opdage, at jeg står stille.
Her beskriver hovedpersonen sin følelse af at kroppen ’ikke virker’ ved at sammenligne sig selv med en ødelagt mundharmonika, en båd uden årer, en snurretop, der ikke kan snurre. Billedet bliver trukket og udvidet til en lang beskrivelse af snurretoppen. 

Jeg håber, du er blevet inspireret til at lege mere med dit eget sprog! Og husk, at dit sprog behøver ikke være særlig godt i første udkast. Du kan sagtens arbejde med det i gennemskrivningen. Sådan er der masser af forfattere, der gør!

Husk, at du kan læse endnu flere skrivetips på min nye forfatterblog.  Måske vil du gerne læse mit indlæg om, hvordan du skaber troværdige personer til din roman



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar