søndag den 15. oktober 2017

Guide til at skrive flashback i noveller


Hvad er et flashback, og hvordan skriver man det i en novelle eller roman?
Der er mange flashbacks i
"Som en tikken under huden"
Dette er det allermest læste indlæg på min blog om Fiktionsskrivning i Folkeskolen, så derfor vil jeg gerne dele det med jer, der følger mig på min forfatterblog også. Det kan både bruges, hvis du skal skrive en novelle eller en roman, der indeholder flashbacks. Og også til skoleopgaver. 

  • Hvad er et flashback overhovedet? Et flashback er ligesom, hvis du viser et glimt af noget, der er sket i fortiden. De bruger det fx ofte på film, hvis man nu skal høre lidt mere om hovedpersonens bandom, eller hvordan han mødte sin kone fx. Men man kan også bruge det i bøger! Så det er altså et stykke "forhistorie". Det kaldes også et "tilbageblik".
  • Hvordan laver man et flashback? Der er ikke en bestemt regel for, hvordan man laver et flashback. Nogen forfattere skriver lange flashback, og så bruger de måske en anden skrifttype eller kursiv til at vise, at det er fra fortiden. Men du kan også skrive, at hovedpersonen tænker tilbage. Fx: "Da jeg så halskæden, kom jeg til at tænke på dengang, min mormor gav mig den ..." - og så går flashbacket i gang. Så behøver du ikke bruge kursiv.
  • Behøver jeg skrive oven over flashbacket, at det er et flashback? Nej, du behøver ikke skrive, hvilket årstal det foregår, eller at der nu kommer et flashback. Men da det er din historie, bestemmer du jo selv. 
  • Skal flashbacket skrives i nutid eller datid? Det bestemmer du selv! Det virker meget naturligt at skrive noget fra fortiden i datid (eller evt. før-datid), men i nogen tekster kan det også give en god effekt at bruge nutid. 
  • Skal der være et eller flere flashbacks? Det kommer an på historien. Sommetider kan det give god mening, hvis der fx er et flashback i starten, midten og slutningen af historien. Men der kan også nøjes med at være et enkelt. 
  • Hvad skal flashbacket handle om? Det er vigtigt, at dit flashback har en betydning. Det er ikke interessant at høre en hel masse fra din hovedpersons barndom, hvis det ikke har nogen betydning for den, han er i dag, og den historie, du er ved at fortælle. Så flashbackets betydning må have høj prioritet, når du finder på det.
    Fotograf: Kirsten Frandsen
  • Hvordan finder jeg på en historie med et flashback? Mit råd er, at lade din historie handle om to personer i nutiden. Så kan du i flashbackform fortælle, hvordan de mødte hinanden. Men husk, at der skal ske noget spændende både dengang og nu. Hvis der er en vigtig ting med i historien, fx en ring, kan det være synet af den ring, der får hovedpersonen til at tænke tilbage.
  • Hvad hvis jeg skal skrive fsa-opgaven "Forladt" med billedet af dukken og krav om flashback i novellen? Så vil jeg råde dig til at tænke over, hvem der mon ejer dukken, og hvorfor den ligger på stranden. Skriv fx en historie om to personer, og hvorfor dukken har betydning for dem. Brug flashbacket til enten at vise, hvordan de mødtes, eller hvorfor dukken betyder noget for dem og hvor de fik den fra. Og brug din fantasi!
Man kan sige rigtig meget om flashback. Men du lærer allermest ved at læse bøger eller se film der indeholder flashback:) Tv-serien lost er fx fuld af dem i 1. Sæson, og der er også en del flashbacks i min roman "Som en tikken under huden".

Læs også: Sådan skaber du en troværdig hovedperson til din roman

søndag den 1. oktober 2017

Alt om at være pige 3 - Og om at skrive om pinlige pige-ting

Omslag: Alette Bertelsen
#Reklame

Alt om at være pige. Når alt føles som teater er den tredje bog om Ida og hendes kaotiske liv med venner, veninder og en skør familie. I bøgerne fortæller Ida ærligt og ligefremt om alt det pinlige, der sker på pigeværelset bag den lukkede dør. Om hår under armene, kyssetanker og forbudte fotos. Kort sagt om alt det vigtige, når man er pige.

I denne bog handler det rigtig meget om det der med den første forelskelse - hvordan man finder ud af, hvem der EGENLIG er ens store kærlighed - og hvem man gerne vil have sit første ægte KÆRLIGHEDSKYS af.

Idas klasse skal spille skolekomedie (Skønheden og Udyret) sammen med 8. klasserne, og hun håber på at få en god rolle, hvor hun kan se smuk ud. Derfor bliver hun ret ærgerlig, da hun bliver et bornholmerur. Indtil hun opdager, at skønne Vitus skal være en lysestage - og at de spiller sammen i de fleste scener.

Idas bedste venindes storebror, Storm, som Ida også er lidt venner med, skal spille Udyret, og den nye pige Emma skal spille Belle. Men hvorfor føles det så underligt at se Storm og Emma danse, når det er Vitus, Ida er forelsket i?

Sådan fik jeg idéen til Alt om at være pige 3

Omslag: A. Bertelsen
Siden jeg skrev første bog i serien, har jeg vidst, at jeg havde stof til rigtig mange bøger om Ida. Nu ved jeg ikke, om der kommer mere end disse tre (det er op til forlaget), men fordi Ida tænker på alle de ting, som jeg selv tænkte på, fra jeg var 11-15 år, så føler jeg aldrig, at jeg løber tør for stof til serien.

For eksempel handler bogen jo ret meget om hår under armene. Og det er altså taget direkte fra virkeligheden! I bogen er det Esther, der får at vide, at man "altså skal fjerne sin dusk" - i virkeligheden var det mig selv, der fik det at vide. Og det var helt sikkert venligt ment, men nøj! hvor var det også pinligt. Og det er den slags oplevelser, som er min drivkraft, når jeg skriver om Ida.

Til det sidste foredrag jeg holdt, var der en pige der spurgte, hvorfor jeg turde skrive om sådan nogle pinlige ting. Til det kan jeg heldigvis sige: Fordi jeg ikke længere synes, de er pinlige. 


Omslag: A. Bertelsen
Menstruation og bind og kys og hår under armene var pinlige, da jeg var på Idas alder. Men nu synes jeg slet ikke det er pinligt at fortælle om min første menstruation fx, og derfor kan jeg også sagtens skrive om Idas. Men selvfølgelig hjælper det også, at der er et fiktivt skær over bogen - for jeg ER jo ikke Ida.
Ida er en opdigtet person, som bare tænker på nogle af de samme emner, som jeg selv tænkte meget over, da jeg var på hendes alder (jeg har fx også spillet et bornholmerur til skolekomedien). Og det er rigtig godt, at hun ikke er præcis mig, for så kan jeg skrive meget mere frit om alt det, hun oplever.

Men jeg bliver tit spurgt om, hvilke af mine hovedpersoner, der minder mest om mig selv, da jeg var barn/ung. Der er selvfølgelig noget af mig i ALLE mine hovedpersoner, ellers kunne jeg jo slet ikke skrive om dem.
Men efterhånden tror jeg godt, at jeg kan sige, at jeg er ret meget en blanding af Ji fra Veninder for altid, Ida fra Alt om at være pige, Lejla fra Havets Tåre og Gry fra Hjerte i vente. Men så må I også selv gætte, hvilke ting ved hver af karakterne, der er mig, og hvilke der er opdigtede;-)

Alt om at være pige udkommer efteråret 2017 på forlaget Høst & Søn. Forsiden er lavet af Alette Bertelsen.

Indlægget er markeret som reklame, fordi jeg omtaler bøger, som jeg selv har skrevet. Hvis du køber en af bøgerne, jeg har skrevet, så tjener jeg min almindelige royalty på bogen. Jeg tjener ikke ekstra, fordi du følger linket fra dette indlæg.