onsdag den 1. juni 2016

3 tip til at skrive ugebladsnoveller

Dette indlæg handler om, hvordan du kan komme i gang med at skrive ugebladsnoveller. Det er nemlig noget, jeg ofte bliver spurgt om, og det skyldes nok, at det er en af de få typer fiktion i Danmark, hvor man får betaling for enkeltstående noveller.
Jeg har tidligere holdt en workshop i Håbefulde Unge Forfattere om at skrive ugebladslitteratur sammen med Caroline Ørsum, men da denne workshop nok ikke gentager sig, vil jeg i stedet dele min viden her.

Min egen erfaring med ugeblads-fiktion
Nogle af mine ugebladsnoveller fra Hjemmet,
Hendes Verden og Ude og Hjemme
Jeg skrev selv min første novelle til et ugeblad ved et tilfælde. Jeg kendte til genren, og havde forsøgt at skrive en novelle og en roman-føljeton (til Hjemmets konkurrence i 2008), der ikke var blevet færdige.
Men så udskrev Højers Forlag en novelle-konkurrence med temaet "Gammel i Danmark". Jeg skrev en novelle om en ældre kvinde, der tog sig af en tilfløjen undulat og mødte en mand på den måde.

Desværre blev Højers antologi aflyst på grund af for få bidrag, og så sad jeg med en hjemløs novelle - som jeg valgte at sende med posten til Hjemmet (jeg valgte posten, fordi jeg var 18 år og i tvivl om, om det var for "ungt" til at skrive fiktion til ugebladene, og så havde jeg en fordom om at ældre mennesker brugte post i stedet for mails, så jeg håbede, at Hjemmets redaktør ville tro, jeg var ældre, hvis jeg sendte et brev).
Der gik en del tid, og jeg glemte faktisk novellen lidt, men så fik jeg et brev fra Hjemmets redaktør om, at novellen var god, men for kort. Om jeg kunne forlænge den? Og således blev min første novelle "Ikke mere alene" antaget i Hjemmet.

Det blev dog ikke min debut med ugeblads-fiktion, for i mellemtiden havde jeg fået antaget novellen "Endnu en chance" (om netdating) hos Hendes Verden - og så var jeg godt i gang med at skrive noveller.
Siden har jeg skrevet et par noveller om året for Hjemmet, Hendes Verden og Ude og Hjemme, og efter min barsel sluttede, har jeg skrevet lidt mere end et par - jeg er virkelig blevet glad for genren.

Det er en SUPER skøn genre (faktisk er det flere genrer, men det vender jeg tilbage til), og jeg elsker, at man kan få lov at fortælle en kort historie, som alligevel møder så mange læsere. Nedenstående er derfor skrevet med stor kærlighed til genren og i håb om, at endnu flere vil tage den til sig både som læsere og forfattere.


Min novelle "Julemand søges"
i Hendes Verden
ill: Jørn Møbius
Der er folk, der har skrevet mange, mange hundrede noveller - det har jeg ikke. Jeg har måske i skrivende stund skrevet 30-40 stykker - men jeg håber alligevel, at du bliver inspireret af mine tre tips til selv at kaste dig ud i ugebladsgenren.
Jeg har lavet tre tips til, hvordan du kan komme i gang med at skrive ugebladsfiktion (men husk - det er mine tips. De enkelte redaktører kan jo sagtens have deres egen stil og mening, så det er altid bedst at spørge dem, hvis du er i tvivl).

1. Læs ugeblade og elsk genren!
Jeg siger det igen og igen, og nu kommer det altså IGEN: For at skrive godt, skal du læse meget. Det gælder også ugebladsfiktion. Du skal læse noveller, romaner, digte. Andres noveller og dine egne og alt muligt andet. Men i det her tilfælde skal du i hvert fald som minimum læse nogle ugeblade. Også selvom du kender genren fra din barndom/din bedstemor/dine fordomme. For ugebladene rykker med tiden, og det gør sproget, tonen og novellernes indhold også.

Og så er der i øvrigt tonsvis af inspiration at hente i ugebladene, for selvom du selvfølgelig ikke kan skrive en novelle, der allerede findes, så kan du jo godt vælge en hovedperson, der minder (lidt) om eller et setup, der er i samme stil.

At læse ugebladene giver dig også en forestilling om de forskellige blades målgruppe og smag i forhold til noveller. Desuden kan du se de forskellige genrer - du skal jo beslutte, om du vil skrive en blød- og evt. romantisk novelle, en krimi eller måske en føljeton-roman?

Den sidste grund til at læse ugeblade er, at du skal opleve SELV at blive suget ind i ugebladslitteraturen. For at skrive godt til ugebladene, er du nødt til at slippe dine fordomme (jeg ved godt, det ikke er alle, der har fordomme om ugebladslitteratur, men jeg har efterhånden mødt en del, der har).
Du er nødt til at elske ugebladsfiktionen for det den er og kunne sætte dig i læserens sted. Simpelthen lære at læse med hjertet. Og den indlevelse må du jo nødvendigvis LÆSE for at opleve!

Da jeg startede med at skrive noveller, begyndte jeg at købe ugebladene (og også læse dem, der lå på vaskeriet). Og pludselig måtte jeg få min mor til at købe næste nummer, mens jeg var på ferie, fordi jeg bare MÅTTE vide hvad der skete i den historiske føljeton-roman, som jeg nu pludselig var blevet fanget af!

2. Byg en god novelle
Ligesom med al mulig anden litteratur, skal din tekst selvfølgelig være god. Men hvad gør netop ugebladsfiktion god?
I starten troede jeg, at det handlede om klicheer. At jeg endelig havde fundet en genre, hvor man gerne måtte bygge kliche på kliche i et klichefyldt sprog. Jeg kunne ikke have taget mere fejl.

De ugebladsredaktører, jeg har talt med, vil gerne have noveller om moderne menneskers liv i et almindeligt/moderne (og selvfølgelig velskrevet!) sprog med fængende dialoger.

Der skal være en konflikt, læseren kan identificere sig med. Novellen kan med fordel bygges op omkring en treaktsmodel med de to klassiske vendepunkter (det kan du google dig frem til, hvis du ikke har en naturlig fornemmelse for det, når du skriver, eller du kan tage på et skrivekursus om plot-struktur, for det er rimelig relevant nærmest uanset hvad du gerne vil skrive), og det er super vigtigt, at der er en sympatisk hovedperson med et problem, læseren gider at leve sig ind i.

Det er en udbredt fordom, at ugebladslitteraturen er befolket af sheiker, sygeplejersker og folk i reklamebranchen. Selvfølgelig er der sygeplejersker (og måske også reklamefolk og sheiker - jeg har bare ikke mødt en novelle med dem endnu). Men der er mange flere helt almindelige mennesker med alle mulige almindelige erhverv som fx dine naboer, din frisør, damen i supermarkedet og dine børns pædagoger.

I mine noveller er der lærere, pædagoger, SOSU-assistenter, kunstnere, blomsterhandlere, hundefrisører og alle mulige andre (almindelige) erhverv. Jeg vælger gerne et job, som flest muligt kan identificere sig med, og som jeg kan finde ud af at beskrive - fx lærer (jeg er læreruddannet, og alle ved, hvad en lærer er).

Så identifikation er altså et nøgleord, og det samme er sprog. Sproget skal være fængende og velskrevet, og ikke alt for underligt/poetisk. Men der må gerne være lækre beskrivelser!

Og så er der slutningen. Den skal selvfølgelig give mening i forhold til resten af novellen, men min erfaring fra de noveller jeg selv har fået antaget (og afvist) er, at den også skal passe til genren. Det vil ikke ALTID sige 100% happy end - men ofte. Jeg tror, de fleste af redaktørerne kan lide en "realistisk, positiv slutning med en god portion håb" uden at jeg har hørt nogen af dem sige det direkte.
Nogle af mine noveller har en "håbefuld" slutning (fx hvis jeg skriver om en kvinde, der drømmer om at blive gravid. Så vælger jeg ikke at slutte med en positiv test, men håbet om, at det nok skal lykkes), andre er ægte, happy end (det er især mine romantiske noveller, der slutter med stor kærlighed og kys. Jeg ELSKER romantik!)

Men det vigtigste råd, som jeg kan give er nok at skrive fra hjertet. Lad være med at tænke så meget over, at det er en ugebladsnovelle, men prøv at skrive en historie, som optager dig. Hvis den ikke bliver ugebladsegnet, kan du måske bruge den til noget andet. Og så prøve igen med en anden novelle!

3. Vælg din genre
Der findes mange forskellige genrer i ugebladsfiktionen. Jeg har ikke prøvet at skrive dem alle, men jeg vil alligevel lige knytte et par ord til genrevalget.
Du kan selvfølgelig godt bare starte med at skrive ud i det blå, og se, hvad det bliver til, men min erfaring er, at det kan være en god idé at have gjort sig en forestilling om, hvilken genre, man skriver (det gælder egentlig også, når man skriver bøger). De to klassiske ugebladsgenrer er krimi og såkaldt "blød" novelle.

De bløde noveller tæller alt fra romantiske til realistiske hverdagsfortællinger. De kan handle om alt muligt, som er relevant for kvinder i bladets målgruppe (jeg har i mange år satset på kvinder 40+ og det gik ok, men man kan sagtens skrive noveller med både yngre og ældre hovedpersoner!). De fleste af de noveller, jeg har læst (og alle dem, jeg har skrevet) har haft en kvinde i hovedrollen, som havde et problem - måske var hun forelsket, måske blev hun mobbet på jobbet, måske ønskede hun sig et barn, men kunne ikke blive gravid. De fleste af mine noveller, har været bløde noveller. Og de allerfleste har været romantiske, og rigtig ofte har der også været dyr med.
Pt. bringer Hendes Verden, Hjemmet, Ude og Hjemme og Familie Journal denne genre i forskellige tilsnit.

Krimierne har jeg ikke så stor erfaring med endnu, men de er lidt anderledes end typiske (roman-)krimier, som du går på biblioteket og låner. Det er for eksempel ikke altid (men dog sommetider!) at der er noget, der skal opklares - Ofte handler de om én, der planlægger noget kriminelt - fx mordet på sin mand.
Det er noveller, hvor der sker noget kriminelt motiveret af alle de "grimme" følelser i mennesket - hævntørst og jalousi for at nævne et par eksempler. Det kan være et skænderi over arvegenstande eller én, der bliver presset til at gøre noget kriminelt. Som jeg foreslog i første punkt, er det en rigtig god idé at læse et par stykker for at danne sig et indtryk af genren!
I denne genre har jeg dog læst virkelig mange forskellige typer - nogle var thriller-agtige, nogle opklarings-krimier, nogen handlede mest om hævn og andre havde en pointe, hvor det viste sig, at det slet ikke var helt så kriminelt endda. Men mange! af dem havde en "den der graver en grav-"pointe, dvs. hvis hovedpersonen planlagde et mord, endte det som regel med at hun selv blev om ikke myrdet så i hvert fald "fanget" på grund af sine egne "slette handlinger".
Pt. bringer Hjemmet, Ude og Hjemme, Søndag og Familie Journal denne genre i forskelligt tilsnit.

Der findes også andre genrer - selv er jeg fx glad for Hjemmets "Dyrenovelle". Det er en lidt speciel novelletype, som man nok skal læse et par stykker af i bladet, inden man kaster sig ud i. Novellerne er meget korte her.

Der findes også fortsatte noveller og længere roman-føljetoner - det har jeg endnu ikke selv kastet mig ud i, men det kunne sikkert være sjovt.

Det praktiske
Mit bedste råd til at få styr på det praktiske er at sende en mail direkte til redaktøren af det ugeblad, du gerne vil skrive til.
I skrivende stund har følgende ugeblade fiktion: Hjemmet, Ude og Hjemme, Søndag, Familie Journal og Hendes Verden. Der er ret stor forskel på typen af fiktion - fx skal du nok beslutte dig for, om du helst vil skrive en krimi eller en romantisk novelle og tjekke, at det ugeblad, du sender til, rent faktisk udgiver fx romantiske noveller, inden du sender den ind.
Men hvis du bare gerne vil kaste dig ud i det og så håbe på, at din novelle passer ind, så kan jeg fortælle, at flere af ugebladene pt. kører med realistiske/bløde noveller i længden 2300-2700 ord. Så hvis du prøver at skrive en historie i den længde, så kan du måske tilpasse den redaktørens ønsker efterfølgende. Desuden vil de fleste ugeblade helst bringe noveller i 3. person datid (jeg har dog fået enkelte noveller i 1. person eller nutid antaget, men som regel er jeg blevet bedt om at ændre det. Fra nutid til datid går rimelig nemt, men fra 1. til 3. person er lidt besværligt).

Nogle af ugebladene vil helst have en synops først. Det er derfor, jeg råder dig til at skrive en mail til redaktøren, inden du går i gang med en novelle, for det er jo ærgerligt, hvis de slet ikke har brug for noveller lige nu, eller hvis de (som fx Ude og Hjemme) bringer noveller på kun 1600 ord, og du har skrevet 2700 ord.
Hvis du har nogle helt konkrete spørgsmål til, hvordan du kommer i gang med at skrive ugebladsnoveller, må du meget gerne spørge mig, så vil jeg svare dig efter bedste evne uden dog at udråbe mig selv til ekspert på området - det er jo de enkelte redaktører, der ved mest. Du kan kontakte mig her.

Til slut vil jeg lige sige, at jeg jo ikke er novelle-redaktør eller på anden vis ekspert i emnet, så ovenstående skal udelukkende ses som gode råd. Så jeg kan altså ikke stå inde for, at din novelle bliver antaget, heller ikke selvom du følger alt det ovenstående. Og så ændrer bladene jo også sommetider strategi, så fordi et ugeblad kører med en bestemt type fiktion nu, er det jo ikke sikkert, at de gør det om et år.

Når det så er sagt, så ønsker jeg dig alt muligt held og lykke med ugebladsfiktionen. Og kan vi så få fordommene blæst af vejen - for det er altså en virkelig skøn genre med mange dygtige forfattere!

5 kommentarer:

  1. Gode tips - rigtigt vigtigt at tage genren alvorligt og forlade klicheerne :) Jeg blev selv inspireret til at skrive ugebladsnoveller, da du fortalte om det på Brønderslev Forfatterskole for MANGE år siden (2008, tror jeg) og fik også antaget et par stykker derefter. Har flere gange tænkt på at begynde at skrive til ugebladene igen, så endnu en gang tak for inspirationen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nikolaj. Hvor er jeg glad for at høre, at du dels kan lide mit indlæg om at skrive ugebladsnoveller og dels blev så inspireret af mit oplæg på Brønderslev i sin tid, at du selv kastede dig ud i genren! (og havde held med det). God skrivelyst:)

      Slet
  2. Hej Camilla. Tusind tak for en god artikel. Jeg har lige et spørgsmål. Hvis det nu er en følgeton hvor mange ord taler vi så om? Venligst Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Heidi. Tak for din besked, jeg er glad for, du kunne bruge artiklen! En føljeton hos Familie Journal er på 3100-3200 ord pr. afsnit, men jeg ved ikke, om det er det samme i de andre ugeblade. Men inden du kaster dig ud i så stort et projekt, synes jeg du skal sende dem en mail og beskrive din idé:) Mange hilsner Camilla

      Slet
    2. Tusind tak for dit svar :)

      Slet