Alle mulige noter fra Søstre på De Syv Have-serien |
1. Skriv meget. Det bliver bedre til at
skrive af at øve dig (præcis som hvis du gerne vil blive god til at spille på
violin, lave mad eller danse).
2. Skriv ofte. Hvis du skriver lidt hver
dag (eller i hvert fald flere gange om ugen), får du produceret meget tekst.
Måske bliver det hele ikke mega godt, men du får øvet dig rigtig meget. Og
noget af det skal nok blive godt!
3. Skriv om. Når du har skrevet en færdig
tekst, så prøv at tænke over, om der er noget, der kan gøres anderledes. Måske
har hovedpersonen ændret sig, så du bliver nødt til at ændre starten? Eller du
kan slette hele første kapitel, fordi det er kedeligt?
4. Mød andre der skriver. Tag på
skrivekurser eller snak med dem fra din klasse, der kan lide at skrive og læse.
Måske kan I skrive en historie sammen? Eller sidde sammen og skrive på hver
jeres historie - eller læse hinandens historier?
5. Læs mange bøger. Du skal ikke være
bange for, at din egen historie kommer til at ligne for meget de bøger, du
læser. Man får så mange gode idéer, når man læser (og bliver bedre sprogligt
også), og du kan altid digte videre, så det ikke ligner de bøger, du har læst.
Læs bøger i forskellige genrer, både fantasy og realisme.
6. Skriv hurtigskrivning. Sæt dit ur på ti
eller tyve minutter og skriv så hurtigt du kan. Måske er det begyndelsen til en
historie? Eller en beskrivelse af en person?
7. Giv ikke op. Det tager lang tid at
skrive en bog. Og det er ikke altid, at din første bog bliver udgivet. Men du
har helt sikkert lært rigtig meget mens du skrev den, og forhåbentligt har du
også haft det sjovt!
Hej Camilla
SvarSletJeg er gået igang med at skrive en bog, så disse tips var meget nyttige, tak :)
-Amalie
Kære Amalie. Det er jeg glad for at høre! Mange hilsner Camilla og held og lykke med bogen:)
Slet