Guide til at lave skriveværksteder og skriveøvelser

Er du dansklærer eller skriveunderviser? Skal du undervise et talenthold i skrivning? Og er du nysgerrig på, hvordan du selv kan lave skriveværksteder og skriveøvelser? Så har jeg et par tips til dig her.

Du kan også booke mig til et
forfatterbesøg, hvor jeg
inspirerer dine elever.
Foto: Schlichtkrull

Først lidt om skrivestrategier

Hvorfor det er vigtigt at "lære at lære"

Hvis børnene lærer strategier til selv at lære at lære (i dette tilfælde at lære at skrive), får de meget bedre muligheder for at udvikle deres skrivning. Man kan godt undervise eleverne i brugen af skrivestrategier ved at præsentere dem i klassen, øve dem og evaluere/diskutere udbyttet med eleverne. Her er fire forslag til skrivestrategier, som eleverne godt kan gøres opmærksomme på og selv lære at bruge:

·      Hurtigskrivning (på tid)

·      Skriv først – ret bagefter

·      Det er ok at ”stjæle” idéer fra bøger og film, når man skal lære at skrive

·      Lav skriveøvelser til dig selv for at komme i gang

Strategier til at få eleverne i gang med at skrive: 

·      Konkrete opgaver avler inspiration

·      Hurtigskrivning fjerner angsten for det tomme papir

·      Opvarmningsøvelsen der aldrig skal læses højt

 Lær at lave skriveøvelser til dine elever:

Skriveøvelser, der har til formål at inspirere eleverne til at komme i gang med at skrive er lette at lave. Lad dig inspirere af disse kategorier:

Skriv ud fra en/et ...

TING (en smykke, et sten)

ORD (fx ”rabarbarbolche”)

BILLEDER (fotos/tegninger/reklamer)

LYDE/MUSIK

REPLIKKER (fx ”Jeg gider ikke” eller ”Hvornår er vi der?”)

SÆTNINGER (fx ”Hun vidste allerede da hun vågnede, at det ville blive en dårlig dag.”)

KOMBIKRAV (kombiner flere af ovenstående. Fx: Skriv en tekst, der indeholder ordet ”rabarbarbolche” og replikken ”Hvornår er vi der?”)

Hvis du skal lave et helt skriveværksted, så lad dig inspirere af dette: 

·      Vælg et emne eller tema (emnet kan fx enten være ”fugle” eller ”noveller”)

·      Digt nogle konkrete hurtigskrivningsøvelser, der får børnene i gang med at skrive

·      Stilladser opgaverne. Meget bundne opgaver kan hjælpe svage elever til at komme i gang og alle med at forstå svære ting som komposition og symbolik.

·      Skab progression. Lad eleverne udvikle sig fra tekst til tekst og øvelse til øvelse. Dokumenter evt. gennem portfolio eller skrivekonferencer.

Videre læsning – til de nysgerrige og dem der skriver opgave om emnet

Min blog om Fiktionsskrivning i folkeskolen: www.skriviskolen.blogspot.com

Min forfatterblog: www.camillawandahl.blogspot.com

Min facebook: Camilla Wandahl – Forfatter (officiel side)

Wandahl, Camilla: Lær af Camilla Wandahl – Lær at skrive noveller i: d’dansk –                                   træningshæftet 6. klasse, Alinea, 2011 s. 101-108

Jeg har også lavet et skrivekursus i d'dansk for 3. klasse om at lære at skrive eventyr. 

Håbefulde Unge Forfattere:               www.HUF.dk

Fyldepennen                                       www.fyldepennen.dk

Skrivekrampe (blog)                           www.Skrivekrampe.dk

Bøger om skrivepædagogik og skrivning i folkeskolen

Dysthe, Olga: Ord på nye spor – Indføring i procesorienteret                                              skrivepædagogik, Klim 2005

Hedeboe, Bodil og Polias, John: Et sprog til at tale om sprog. Om funktionel grammatik og                          genrepædagogik i Australien i: Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000.

Hetmar, Vibeke: Skrivekonferencer i folkeskolen – i dialog med læreren i: Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000

Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole: Læreren som sproglig vejleder, Dansklærerforeningen,                                2005

Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007

Oldrup, Thomas: 22 tricks – om at skrive godt, Phabel, 2007

Thomsen, Thorstein: Sproget er et tog, Dansklærerforeningen

Zimakoff og Rentorf: Hvad nu hvis, Alinea

Eken, Cecilie: Fra første linje, Dansklærerforeningen, 2007

Plotmodel til folkeskolen

Denne plotmodel kan bruges i folkeskolen (mellemtrin og udskoling) til at analysere og skrive bøger, film, teaterstykker - og til inspiration til noveller. Plotmodellen bygger på min mere avancerede plotmodel, men er forenklet, så den er egnet til brug fx i folkeskolen samt til nye skribenter. 

Modellen er egentlig udformet til bøger og film, men kan godt bruges som inspiration til novelleskrivning (og -læsning), selvom det sommetider er lidt svært at overføre den direkte til arbejdet med noveller. Fx starter noveller ofte direkte i enten point of atack eller 1. vendepunkt, men modellen kan stadig være en rigtig stor hjælp i forhold til at tale om, hvornår klimaks sker, at der skal være konflikt osv. 

Uddybning af modellen

Start

Præsentation af din hovedperson, hans/hendes normale verden/hverdag osv.

Point of attack

SÅ sker der noget! Noget udefrakommende skyder handlingen i gang, fx en telefonopringning, et brev eller synet af en ny, lækker dreng på skolen. 

1. vendepunkt

Helten træffer et valg! 

Hovedpersonen indtræder i "den nye verden" - fx går han gennem porten til en ny verden, starter på en ny skole eller lignende. Det kan også være her, de elskende møder hinanden første gang (lovestories), eller her hovedpersonen træffer et aktivt valg fx om at tage på en mission.

Midtpunktet

I midtpunktet sker der ofte en "kamp" på liv og død. Det kan både være en rigtig kamp med action, men det kan også være en følelses-mæssig kamp i hovedpersonen, der betyder en symbolsk genfødsel. I kærlighedsromaner ofte symboliseret ved at de to hovedpersoner får hinanden - kys eller lignende. 

2. vendepunkt - Noget går helt galt!

Det klogeste jeg nogensinde har hørt om 2. vendepunkt, var Ida Maria Rydén, der på et kursus sagde, at her skete ofte "det modsatte" af i 1. vendepunkt. Så hvis man indtræder i en ny verden i 1. vendepunkt, forlader man den i 2. vendepunkt. 

Dette kan også komme til udslag i en kærlighedshistorie, hvor de to hovedpersoner, der fik hinanden i midtpunktet, nu mister hinanden igen. 

2. vendepunkt efterfølges ofte af et All is lost-moment (ordet er hentet fra Blake Snyders bog "Save The Cat"), hvor hovedpersonen fortryder og har mistet alt - måske er han uvenner med alle og missionen ser ud til at være fuldstændig fejlet. 

Klimaks - Den endelige kamp!

Nu er det tid til, at alle konflikterne og alt det der er "lost" skal løses! Du kan simpelthen lave en liste over alle de ting, der er gået galt, og så løse dem fra en ende af. 

Foto: Kirsten Frandsen

Det mest virkningsfulde/spændende for læseren/seeren er, hvis du løser den mindst vigtige konflikt først og den mest vigtige sidst. Og det er vel at mærke hovedpersonen og læseren/seerens følelser, der afgør, hvad der er mest vigtigt. I en action-film, vil det følelsesmæssigt ofte være vigtigere, at en far får reddet sin datter, end at han får reddet hele byen. Derfor redder han byen først, men hans datters liv når han først at redde i sidste øjeblik. 

Slutning

Til sidst kan der komme en form for slutning eller udtoning, hvor man får forståelsen af, hvad det er hovedpersonen har lært og fået med sig. 

Min anden plotmodel

For yderligere inspiration, kan du også læse mit indlæg om Plotmodellen, som mange lærere allerede bruger i undervisningen.

Har din klasse brug for mere inspiration? Book et forfatterbesøg!

Camilla Wandahl kommer gerne ud på skoler og biblioteker og fortæller om sine bøger, sin skriveproces - og hvordan hun bruger plotmodeller i sin egen skrivning. Kontakt camilla.wandahl @ gmail.com eller læs mere om forfatterbesøg på Camillas hjemmeside.