fredag den 1. september 2017

Guide til at lave skriveværksteder og skriveøvelser

Er du dansklærer eller skriveunderviser? Skal du undervise et talenthold i skrivning? Og er du nysgerrig på, hvordan du selv kan lave skriveværksteder og skriveøvelser? Så har jeg et par tips til dig her.
Du kan også booke mig til et
forfatterbesøg, hvor jeg
inspirerer dine elever.
Foto: Schlichtkrull

Først lidt om skrivestrategier

Hvorfor det er vigtigt at "lære at lære"

Hvis børnene lærer strategier til selv at lære at lære (i dette tilfælde at lære at skrive), får de meget bedre muligheder for at udvikle deres skrivning. Man kan godt undervise eleverne i brugen af skrivestrategier ved at præsentere dem i klassen, øve dem og evaluere/diskutere udbyttet med eleverne. Her er fire forslag til skrivestrategier, som eleverne godt kan gøres opmærksomme på og selv lære at bruge:

·      Hurtigskrivning (på tid)
·      Skriv først – ret bagefter
·      Det er ok at ”stjæle” idéer fra bøger og film, når man skal lære at skrive
·      Lav skriveøvelser til dig selv for at komme i gang

Strategier til at få eleverne i gang med at skrive: 

·      Konkrete opgaver avler inspiration
·      Hurtigskrivning fjerner angsten for det tomme papir

·      Opvarmningsøvelsen der aldrig skal læses højt

 Lær at lave skriveøvelser til dine elever:
Skriveøvelser, der har til formål at inspirere eleverne til at komme i gang med at skrive er lette at lave. Lad dig inspirere af disse kategorier:

Skriv ud fra en/et ...
TING (en smykke, et sten)
ORD (fx ”rabarbarbolche”)
BILLEDER (fotos/tegninger/reklamer)
LYDE/MUSIK
REPLIKKER (fx ”Jeg gider ikke” eller ”Hvornår er vi der?”)
SÆTNINGER (fx ”Hun vidste allerede da hun vågnede, at det ville blive en dårlig dag.”)
KOMBIKRAV (kombiner flere af ovenstående. Fx: Skriv en tekst, der indeholder ordet ”rabarbarbolche” og replikken ”Hvornår er vi der?”)

Hvis du skal lave et helt skriveværksted, så lad dig inspirere af dette: 

·      Vælg et emne eller tema (emnet kan fx enten være ”fugle” eller ”noveller”)
·      Digt nogle konkrete hurtigskrivningsøvelser, der får børnene i gang med at skrive
·      Stilladser opgaverne. Meget bundne opgaver kan hjælpe svage elever til at komme i gang og alle med at forstå svære ting som komposition og symbolik.
·      Skab progression. Lad eleverne udvikle sig fra tekst til tekst og øvelse til øvelse. Dokumenter evt. gennem portfolio eller skrivekonferencer.

Videre læsning – til de nysgerrige og dem der skriver opgave om emnet

Min blog om Fiktionsskrivning i folkeskolen: www.skriviskolen.blogspot.com
Min facebook: Camilla Wandahl – Forfatter (officiel side)

Wandahl, Camilla: Lær af Camilla Wandahl – Lær at skrive noveller i: d’dansk –                                   træningshæftet 6. klasse, Alinea, 2011 s. 101-108
Jeg har også lavet et skrivekursus i d'dansk for 3. klasse om at lære at skrive eventyr. 

Håbefulde Unge Forfattere:               www.HUF.dk
Fyldepennen                                       www.fyldepennen.dk
Skrivekrampe (blog)                           www.Skrivekrampe.dk

Bøger om skrivepædagogik og skrivning i folkeskolen

Dysthe, Olga: Ord på nye spor – Indføring i procesorienteret                                              skrivepædagogik, Klim 2005
Hedeboe, Bodil og Polias, John: Et sprog til at tale om sprog. Om funktionel grammatik og                          genrepædagogik i Australien i: Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000.
Hetmar, Vibeke: Skrivekonferencer i folkeskolen – i dialog med læreren i: Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000
Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole: Læreren som sproglig vejleder, Dansklærerforeningen,                                2005
Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007
Oldrup, Thomas: 22 tricks – om at skrive godt, Phabel, 2007
Thomsen, Thorstein: Sproget er et tog, Dansklærerforeningen
Zimakoff og Rentorf: Hvad nu hvis, Alinea
Eken, Cecilie: Fra første linje, Dansklærerforeningen, 2007

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar