lørdag den 11. december 2010

Torup skrivekursus sommeren 2011!

Sidste år var sommerkurset i Torup Bogby en stor succes. Derfor gentager Nicole Rødtnes og jeg succesen til sommer!

Gennem korte oplæg, skriveøvelser og respons får du en indføring i skrivningens grundlæggende begreber. Du får skærpet din opmærksomhed for sprogets muligheder, for sammenhængen mellem form og indhold - og du får redskaber til at udvikle dine historier og skabe personer og miljøer. Du møder andre skribenter og andre skriftlige udtryk end dine egne, og du lærer at give og tage imod respons, så du bliver bedre til at bearbejde egne tekster. Hvem ved? Måske kan det blive til begyndelsen på den novelle eller roman som du længe har pønset på?

Max. 12 elever. Alle aldre er velkomne!

Hundested, Røjlegården, Torupvejen 98, Torup

Ons./Tor./Fre. Alle dage kl. 9.00-13.00
3 gange Kr. 475
T 12 501 6/7, 7/7 og 8/7 2011 (tre dage i sommerferien)

Praktiske spørgsmål vedr. tilmelding, betaling mm: post@fritidsskoler.dk
Ved spørgsmål om indhold, kan du kontakte mig eller Nicole via mail.

2 kommentarer:

  1. Der er i øvrigt også fantastisk naturskønne omgivelser! Og man kan bo i telt eller skurvogn på stedet, hvis man kommer langvejs fra, læs mere her: http://www.roejle.dk/

    SvarSlet
  2. Kurset kommer igen i sommeren 2012, denne gang med både et begynder- og et fortsættermodul.

    SvarSlet