tirsdag den 18. september 2012

Smuglæs Veninder for altid 7 - nyt afsnit om Ji!

Så har du chancen for at smuglæse et helt nyt afsnit af Veninder for altid 7 - Tøse-sjov. Denne gang er det Ji, der fortæller. Så det er ret langt inde i bogen. De fire veninder skiftes jo til at fortælle hver sin historie, og det er Ji, der fortæller slutningen. Men bare rolig, det her er ikke slutningen:-)

Det her er fra Ji's juleaften:



Papiret skinner i røde og gyldne nuancer. Det er den sidste gave. I vores familie er det sådan juleaften, at når det kommer til at dele gaverne ud, så er det den yngste, der gør det. Eller, ikke helt den yngste, for så skulle det jo have været Mia. Men den yngste, som ligesom kan finde ud af det. Og eftersom Mia kun er næsten 1 år, så er det mig.
Og jeg valgte at gemme den store gave til allersidst. Jeg gjorde mig umage med at dele gaverne ud, så mig, mor, far, Mia og mormor alle fik en gave sådan rimelig ofte. Men der er helt klart flest gaver til Mia og mig. Mor siger, at sådan er det bare at være barn.
Sådan er det også i Tammys familie, siger hun.
- Skal du have hjælp med båndet? spørger mor.
- Nej, det er jo silke-bånd. Jeg kan bare binde det op, siger jeg og griner. 
Jeg gemte gaven til sidst, fordi den er rigtig stor. Jeg tror, det er den største gave, jeg nogen sinde har fået. Bortset fra det dukkehus, jeg fik, da jeg var mindre.
- Gaven er fra os alle sammen, siger mor. – Kan du gætte, hvad det er?
Mia hopper op og ned på hendes skød. Rækker ud efter gaven, som om hun gerne vil åbne den. Selvom hun var ligeglad med de fleste af sine egne gaver. De ligger bare i en ordentlig bunke på gulvet. Mor siger, at hun bliver rigtig glad for dem i løbet af året.
Jeg ved, hvad jeg håber, der er i gaven.
Men jeg tør ikke sige det højt. Hvis nu det er forkert.
Jeg har prøvet at lytte til den. Men der kommer ingen lyde. Alligevel er jeg forsigtig, da jeg piller båndet af.
Mia begynder at hoppe endnu mere.
- Må hun hjælpe dig? spørger mor.
Jeg nikker, selvom jeg egentlig helst vil pakke gaven op selv. Mia tager fat i et hjørne af papiret, og med et riiitsj har hun revet halvdelen af det af. Så er hun pludselig ligeglad med gaven og sidder bare og krøller papiret sammen.
Men jeg kan se gaven gennem papiret. Det er et bur! Et fuglebur!
En glad varme breder sig i hele min krop, og jeg skynder mig at hive hele papiret af. Jeg håber sådan …
Jeg tror, jeg stivner en lille smule, da jeg har fjernet alt papiret. For det er et rigtig flot fuglebur. Og jeg vil rigtig gerne have en fugl.
Men det skal jo være den lille gule fugl fra dyrehandleren.
Mor rækker Mia til far og kommer hen til mig: - Vi købte et lidt stort bur, så fuglene kunne flyve rundt i det, når du ikke var hjemme.
Jeg ser på mor: - Fuglene?
Hun nikker: - Vi har reserveret den lille gule fugl fra dyrehandleren. Den du tog et billede af.

Ps. Hvad synes du? 
Pps. Der kan stadig godt komme nogle ændringer, så måske bliver det lidt anderledes i bogen.
Ppps. Forsiden er lavet af Sarah Mille Jessen og Tove Krebs Lange
Pppps. Du kan høre mig læse højt af bogen på Kulturnatten (12. oktober 2012) i Børnenes Boghandel kl. 20 og få en autograf. Den dag udkommer bogen nemlig!
Ppppps. Du har chancen for at vinde bogen her på bloggen fra d. 5. oktober 2012!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar