Læs 1. kapitel af Veninder for altid 5

Smuglæs 1. kapitel af Veninder for altid 5: Drengekaos!

Jeg har glædet mig RIGTIG meget til at vise jer alle sammen 1. kapitel af Veninder for altid 5: Drengekaos!

De allerførste, der fik lov til at læse kapitlet var mine nyhedsbrevs-læsere. De fik allerede lov til at læse kapitlet to uger før det kom her på bloggen! Hvis du vil være den allerførste til at høre nyheder om Veninder for altid-serien i fremtiden, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet helt gratis ved at sende en mail til veninderforaltid@gmail.com og skrive "Jeg vil gerne tilmeldes nyhedsbrevet" i mailen.

Her kommer første kapitel. Skriv gerne en kommentar om, hvad du synes om det!

1. Kapitel: Sidste nat før 6. klasse(Ji er hovedperson i dette kapitel)

- Hvor mange procent vil du gerne være kæreste med Frederik igen?
Ane ser direkte på mig. Jeg trækker soveposen op over mit ansigt. Måske lidt barnligt, men jeg har altså brug for lige at gemme mig lidt. Så tager jeg mig sammen. Mine kinder er meget hede og mine fødder føles også varme nede i fodenden af soveposen.
- Altså … i procent …
Jeg trækker på det. Det er altså også svært at svare på! For det første slog Frederik op med mig for to måneder siden. Over sms! Det var tarveligt. For det andet, vidste jeg først slet ikke rigtigt, om jeg var forelsket i Frederik.
Men det fandt jeg jo så ud af, at jeg var, da han slog op og jeg blev ked af det.
For det tredje har jeg besluttet (og også fortalt mine veninder) at jeg IKKE længere vil være forelsket i Frederik.
- 70 procent, svarer jeg så.
Det er løgn. Jeg kan mærke det lige samtidig med at jeg siger det. Mine kinder prikker og prikker af varme. Hvis jeg havde sagt 100 procent, havde det betydet, at jeg helt bombesikkert ville sige ja, hvis han spurgte mig igen. Og det ville jeg.
- Jeg troede, du ikke længere var forelsket i ham?
Tammy ser på mig ovre fra sengen. Vi er hjemme hos Jose. Sofie sover hos en veninde, så vi kan ligge på hendes værelse uden at blive lyttet til af hendes lillesøster. Den lille sengelampe er tændt, så jeg kan se Tammys røde hår og blomstrede natkjole.
- Narj … det troede jeg heller ikke, svarer jeg.
Det er også løgn.
- Måske ville du bare ikke være forelsket i ham mere? foreslår Jose.
Den svarer jeg ikke på. Men det var ret godt ramt.
- Okay, siger Ane. – Nu er det Ji’s tur til at spørge en.
Jeg nulrer ved soveposen og overvejer, hvem jeg skal spørge. Ane sidder op af skabslågen med sin sovepose omkring benene. Hun har en lilla natkjole på. Det var hende, der foreslog at vi skulle lege s, p eller k inden vi skulle sove. Og hun er helt klart også den, der ser ud som om, hun helst vil spørges.
- Okay, Ane: s, p eller k?
Hun vælger s. Jeg tænker lidt. Så spørger jeg:
- Hvilken dreng fra klassen synes du er sødest?
Ane lægger hovedet på skrå og tænker. Der er rimelig mørkt, der hvor hun sidder, fordi sengelampen mest lyser op ovre ved Tammy. Men man kan godt se hendes lyse prinsesse-hår rundt om ansigtet. Der er nok nogen, der ville sige, at hun er den pæneste af os. På grund af håret. Andre ville måske sige Jose.
- Morten.
- Morten? Tammys stemme er fuld af overraskelse. Hun er også den af os, der kender Morten bedst. Gennem Jesper, som hun har været rigtig meget sammen med her i sommerferie.
- Jamen altså jeg synes, at han er mere moden end mange af de andre drenge. Lidt i hvert fald.
Det sidste tilføjer Ane med et grin.
- Er du forelsket? spørger Jose.
- Desværre ikke, Ane lyder, som om det er ret trist, - men jeg tror godt, jeg kunne blive det.
Vi sidder lidt i tavshed. Måske tænker vi alle sammen på sådan noget med drenge. Jeg tænker i hvert fald på Frederik. Der var engang, hvor vi stadig var kærester, hvor jeg var hjemme hos ham. Vi havde lige spillet Jeopardy med hans mor og kusine, Amanda. Hans mor ville lave mad, og så besluttede Frederik, Amanda og jeg, at vi ville se en film. Amanda skulle på toilettet, og så spurgte hun, om vi ikke kunne vælge en film i mens. Alle Frederiks film stod på den nederste hylde på hans reol, så vi satte os på gulvet for at kigge på dem. Men så lige pludselig, kiggede vi på hinanden i stedet for filmene. Det var sådan lidt halvmørkt på hans værelse, og hans øjne var næsten helt sorte på en flot måde, og jeg tænkte, at han var virkelig pæn. Hans hår havde mørke krøller, det var ikke ret langt, og han smilede meget og så kyssede vi. Meget hurtigt! For Amanda trak ud på toilettet lige samtidig, og vi ville ikke være i gang med at kysse, når hun kom ud.
- Okay, jeg spørger dig Jose: S, p eller k? Ane afbryder mine tanker, men der kommer ikke noget svar fra Jose.
- Sover hun? Jeg kigger på Tammy, som ligger ved siden af hende. Tammy stikker hovedet helt hen foran Jose. Så retter hun sig op med et grin.
- Jep! Du må nok hellere spørge en anden
Et fnis baner sig vej gennem min mave. Det bobler helt vildt. Så begynder Ane også at grine. Til sidst griner vi alle sammen. Da vi endelig stopper, og jeg er helt forpustet, kommer Jose med sådan en snorkelyd, og så er vi helt flade af grin igen.
Det er altså ikke for at være onde mod Jose eller noget, men det er da ret vildt, at hun bare kunne falde i søvn, midt mens vi legede s, p eller k.
- De bliver ret vildt, at vi rykker op i 6. klasse i morgen, siger Ane med dæmpet stemme.
Jeg nikker enigt. Tænker på, at dengang vi gik i 4. klasse og kom over i mellemtrins-bygningen, der syntes vi, at sjetteklasserne var rigtig store. Faktisk var jeg lidt bange for nogen af dem! Nu går de i 8. klasse og er næsten færdige med skolen, og vi skal op i 6. klasse.
- Man er altså ikke længere noget barn, når man går i 6. klasse, fortsætter Ane.
Tammy rykker sig lidt, så hun ligger på den ene albue og kan se på os hen over Jose: - Man er da stadig et barn, når man er 12 år.
- Det synes jeg ikke. Tænk på, at vi har kærester og alt muligt, siger Ane.
- Det er da kun Ji og Jose, der har haft en kæreste. Tammy lægger sig ned på armen. Hun lyder lidt træt.
Jeg overvejer om jeg er mest enig med Ji eller Jose. Altså om vi er børn eller unge. Voksne er vi jo i hvert fald ikke. Og man er først teenager, når man er 13 år. Men inden jeg når at finde ud af det, siger Ane:
- Men jeg har altså besluttet, at mens jeg går i 6. klasse, vil jeg mindst prøve at have én kæreste.

NB: Det kan godt være, at jeg kommer til at ændre nogle ting i kapitlet inden det udkommer som en bog.