Havets Tåre - Ania fortæller

Havets Tåre 3.
Omslag: Breth/Bertelsen

Jeg har skrevet en lille smule på Ania fra min havfrue-serie Havets Tåre, fordi jeg synes, hun er en super spændende person. Jeg vil gerne dele lidt af det med jer, men samtidig vil jeg lige sige, at det altså ikke er en "rigtig" læseprøve, for jeg har ikke skrevet ret meget, og foreløbigt er det også bare for sjov - jeg har altså ikke planer om at skrive en hel bog om Ania lige nu:) Selvom det helt sikkert kunne være sjovt.
I øvrigt er det også lidt anderledes end Havets Tåre-serien, fordi Ania er ældre og mere moden end Lejla, som fortæller Havets Tåre-bøgerne. Så hvor Havets Tåre kan læses fra ca. 10 år, er Anias fortælling nok nærmere fra 12 år. Men eftersom der kun er ca. 15 linier nedenfor, er det nok ikke så vigtigt, hvor gammel man er:)

Men altså, her kommer det:







Ania fortæller

Der er tre ting jeg foragter:

1. Svaghed. Jeg er omgivet af svaghed. Man skulle tro, jeg tiltrak det. Som om skællene på min hale reflekterer andres svaghed.

2. Mænd. Jeg har stolet på tre mænd, og de har alle svigtet mig ved at dø. Jeg vil aldrig mere stole på en mand.

3. Kærlighed. Kærlighed er dømt til at forgå. Min første elskede ofrede jeg alt for, men han valgte en anden. Den anden mand i mit liv elskede jeg ikke. Jeg lod bare som om. Nu er der kun de mænd tilbage, som jeg lokker til mig med mine sange. Og den mand, der lader sig indfange, er bare dum.

Og alle er de døde nu. Mig? Jeg er et tomt hylster, fri for kærlighed.

Ting jeg elsker? Frihed, magt, lidenskab, begær, jagten.

Jeg synger. Min sang er blid, kurrende; lokkende. Jeg kender tonerne, kender den sitren af forventning, der siver gennem mig ved tanken om jagten.

Svaghed er foragtfuldt, javist, men det er også det, der gør mig til jager. Var alle så stærke som jageren, ville der ingen byttedyr være.

Om jeg er sulten? Jeg jager ikke for føden.

Det er fornøjelsen ved at dræbe, der driver jagten.

Hvad synes du? Ville du gerne læse mere om Ania?