mandag den 9. juli 2012

Smuglæs Veninder for altid 7

Jeg bliver simpelthen nødt til lige at give jer en lille bitte bid af Veninder for altid 7 - Tøse-sjov. Jeg er nemlig så spændt på, hvad I siger til den.
Veninder for altid 7 er jo delt i 4 dele, hvor hver af veninderne fortæller en del. Det her er fra Tammys del, hun er på skiferie, og det er et godt stykke inde i historien:


Jesper og jeg suser ned ad bakken. Luften bliver flået ud af mine lunger, og sneen er perfekt og hurtig. Det er holdt op med at sne. Over os er himlen stor og klar og åben. Som en konge-hvælving, man næsten kan køre direkte ind i. Totalt eventyr.
- Pas på! råber Jesper.
Jeg er åbenbart kørt direkte ind foran ham, fordi jeg kiggede på himlen. Inden jeg når at komme af banen, har han ramt mig, og vi tumler om i sneen. Jeg lander på ryggen, og et kort øjeblik bliver luften slået ud af mig. Jesper lander med et bump oven på mig. Vores ski er klikker af af sig selv.
- Av. Jeg gnider min albue og ser op på Jesper.
Hans sorte ski-hjelm omkranser håret, der er blevet ret langt på det sidste. Hans øjne gnistrer, og han ser på mig, direkte på mig. Alle mine fregner og mit røde hår.
- Tammy, siger han.
Og jeg ved virkelig ikke hvorfor. Men lige pludselig løfter jeg mit hoved, og dér midt i sneen kysser jeg ham på munden.
Hans læber er varme og tørre, og min hjelm ramler ind i hans med et dunk.



Ps. Husk, at det er 1. udkast og derfor godt kan blive lavet lidt om inden det udkommer i bogen

Pps. Hvad synes du? 

Ppps. Det er ikke slutningen af bogen ...

Pppps. Du kan læse meget mere om hele Veninder for altid-serien lige her. 

6 kommentarer:

  1. Hej Camilla jeg har læst bøgerne veninder for Altid 1,2,3 nu mangler jeg bare de tre andre :)
    Jeg synes at dine bøger er lige så spændende som at se film. Jeg har været i Danmark i næsten 3 år så jeg synes at det er nemt at forstå serien og der er næsten ikke svære orde. Jeg har virkelige lyst til at læse dine bøger og synes de er meget gode,spændende og giver mening så det skal du have ros for! Jeg synes at du er en virkelig god forfatter. Jeg er 13 år og elsker at skrive :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med dig:-)
      Jeg er glad for at du kan lide bøgerne, og at du godt kan læse dem og ikke synes de er så svære:-) Jeg håber at du også vil kunne lide de næste bøger i serien! Der er syv bøger i alt.
      God skrivelyst:-) Hilsen Camilla

      Slet
  2. Det er jeg sikker på. Jeg skal i bibliotek og låne dem. Glæder mig til at læse dine spændende bøger.:D

    SvarSlet
  3. Jeg har læst alle bøgerne i den serie og er så ked af at der ikke er flere :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fluffy Unicorn. Tak for din kommentar. Jeg er rigtig glad for, at du kan lide bøgerne. Der kommer desværre ikke flere bøger i serien. Men jeg er i gang med at skrive en ny bog om to andre piger, der er veninder. Måske vil den også være noget for dig:) Mange hilsner Camilla

      Slet