Novellen Søster er blevet blandt de tre vindere i Valetas novellekonkurrence!
Temaet for novellekonkurrencen var begyndelse - i øvrigt et skønt tema at skrive ud fra. Og i går fik jeg så at vide, at jeg er én af de tre heldige vindere, der har vundet skrivekonkurrencen med ære og gevinst!
Novellen kommer i en antologi sammen med en række andre noveller, der er blevet udvalgt i forbindelse med konkurrencen. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat!
Søster er - udover at tage udgangspunkt i temaet "begyndelse" - skrevet over et billede af en dukke, der er blevet forladt på en strand. Faktisk synes jeg, at et billede er én af de aller bedste måder at få inspiration til en ny tekst på. Dette billede har været bragt som oplæg til den skriftlige eksamen i dansk i folkeskolen.
Super kort handler novellen om to søstre, som er blevet væk for hinanden. Den cirkulerer omkring temaer som søsterskab, tilgivelse og selvfølgelig (en ny) begyndelse. Og så er novellen skrevet i du-form! Det var spændende at arbejde i du-form.
Jeg har gennemskrevet novellen to gange og fået respons fra flere personer (b.la min skrivegruppe i HUF) på den. Respons er en rigtig god måde at finde nye måder at fortælle sin historie på, og få det bedste frem i den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar