Skriveworkshop på Østre Borgerdyd 12. marts 09!
I forbindelse med en temauge på Østre Borgerdyd Gymnasium afholdt jeg og to skrivekolleger en 90 minutters skriveworkshop for en engageret gruppe gymnasieelever.
Eleverne skrev anslag og klimaks på livet løs og kommenterede derefter teksterne i mindre grupper. Vi fungerede som responsvejledere i hver sin gruppe.
Udover skrivning og respons fik eleverne også en introduktion til Håbefulde Unge Forfattere og en kort præsentation af Hjerte i vente. Der udover stillede eleverne spørgsmål - specielt var de nysgerrige omkring forfatteruddannelserne i Danmark, og hvordan man egentlig kommer i gang med at skrive en bog?
Det var simpelthen så spændende, og det var en flok glade og engagerede elever. Jeg håber, at jeg får mulighed for at besøge skolen en anden gang. Det er utroligt givende at høre elevernes tekster og se dem udvikle sig fra første til anden responsgivning. For det er klart, at der også er teknik i responsgivning, og det tilegner eleverne sig gradvist i øbet af workshoppen. At se på den man giver respons til i stedet for læreren/responsvejlederen, at læse langsomt og tydeligt op, at være konkret - det er alt sammen kompetencer, som eleverne får øvet sig på, når jeg laver respons med dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar