Smuglæs ASK KONGE TABER

Omslag: Stoltze

Her er starten af min nye ungdomsroman ASK KONGE TABER. Romanen udkommer efter planen til september 2013 og er for unge fra 13 år. 

- Skal jeg gå med ind? Min tante holder stadig om rattet med begge hænder, selvom vi holder stille på efterskolens parkeringsplads. Det med efterskolen er også hendes geniale idé.

- Nej tak.

Jeg rækker om på bagsædet og hiver min gamle sportstaske til mig. Svinger den over skulderen og åbner bildøren.

Jeg er ikke den eneste, der bliver kørt. Men jeg er helt klart den eneste, der ikke bliver kørt af et sæt unge forældre, der kæmper om lov til at kramme farvel.

Min tante stiger også ud af bilen. Mormors storesøster. Som i virkelig gammel. Så står vi dér.

- Du kommer vel på besøg i weekenden, siger hun.

Jeg ser op mod efterskolen. De røde mursten. Det ligner sgu et slot. Mon de har deres helt private fangekælder?

- Ask. Der er noget misbilligende i hendes stemme.

Jeg ser modstræbende på hende. Hendes mund bevæger sig, øjnene prøver at være indtrængende. Men hun er ikke typen. Det er nok derfor, hun aldrig har fået børn.

- Det er da en flot skole. Hun ser ikke engang ud, som om hun mener det. Hun har opgivet mig, og hun er ikke den første.

Hun rækker efter sin frakke i bilen. Tager sin pung frem fra inderlommen. Sådan en gammeldags lædersag med rigtige penge i. Trækker to hundrede kroner frem. En krøllet seddel, som hun folder ud, mens hun rækker den frem mod mig.

Jeg ryster på hovedet. Så står hun der som en statur med den ene hånd rakt frem og en tynd pengeseddel mellem fingrene.

- Vi må håbe på det bedste, siger hun.

Jeg svarer ikke. Men i et eller andet sygt anfald af misforstået medlidenhed, tager jeg sedlen fra hende. Propper den i baglommen.

- Tak, siger jeg.

Bilen drejer ud af indkørslen, forsvinder ud af mit liv. Jeg tager sedlen i min lomme frem. Folder den ud. Prøver at folde mig selv ud. Samle mig sammen, pænt, som vasketøj på et strygebræt. Løse den der kryds og tværs, der skal få min hjerne til at fungere normalt, så jeg kan møde de andre.

- Syntes de gamle også du skulle have lidt at snolde for? En fyr slår mig på skulderen. Han har brunt hår, lidt langt.

- Ja. Jeg smiler skævt.

- Jeg hedder Pelle. De gamle skulle til et eller andet museum, så de kørte igen med det samme.

Jeg nikker, selvom jeg er ligeglad. Pelle fortsætter:

- Jeg skal på friluftslinjen. Hvad med dig?

- Også friluftsliv.

Der kører flere biler ind på parkeringspladsen. Nogle af de unge tager far og mor med op til skolen. Andre siger hurtigt farvel. De fleste vinker lidt fortabt til bilen, inden de vender sig om i lækre nye cowboybukser og for pigernes vedkommende virkelig meget make up.

- Har du tjekket tøserne ud? spørger jeg.

- Nope. Er lige kommet. Pelle klør sig i håret.

Han er vist ikke lige damernes mand.

En sølvgrå, dyr bil kører ind på parkeringspladsen. Gruset knaser under dækkene. Den ene dør går op, og en pige stiger ud. Hendes hår er knald-sort og kort pageklippet.

- Hende dér, jeg peger.

Tøsens far tager en skinnende rød sportstaske fra bagagerummet. Hænger den over skulderen. Der er også en mor med. Med knold i nakken og strøget nederdel. De er lige til et modeblad alle tre.

- Narj … for pæn ikk´?

- Jo, helt sikkert sådan en der tror, hun er noget, nikker jeg.

Hun er for pæn. Alligevel har jeg svært ved at løsrive mit blik fra hendes spinkle skuldre under det lette, lyse tørklæde, da hun sammen med forældrene går op mod skolen. Jeg tager mig sammen og leder efter mere realistisk materiale.

- Hende dér. Den næste pige jeg peger ud har langt lyst hår. Søde smilehuller i et hjerteformet ansigt. En lille, smart taske over armen og en virkelig god røv i stramme jeans.

- Totalt lækker, siger Pelle. - Skal vi finde vores værelser?

- Jep. Og vores roomier.

Jeg gruer allerede for, hvilken nørd jeg havner på værelse med. Jeg har set rigtig mange, som jeg ikke gider dele værelse med. Og meget få, der ser bare lidt normale ud. For man er vel ikke så heldig, at man får lækker tøs med god røv som værelseskammerat?