Sådan fandt jeg på Havets Tåre

Omslag: Breth

Historier kan komme rigtig mange steder fra. Læs med her, hvis du er nysgerrig efter, hvor Havets Tåre-idéen kom fra

I foråret 2011 var jeg med til at arrangere Håbefulde Unge Forfatteres weekendskrivekursus - og jeg deltog også i undervisningen. Én af de lærere, vi havde hyret, var Nikolaj Scherfig, der er rigtig god til film og plot. Han fortalte og underviste i, hvordan man bygger en historie spændende op, og derefter skulle vi selv prøve at finde på en historie, som vi skulle fremlægge for de andre. 

Jeg havde ikke lyst til at beskrive én af de historier, jeg allerede arbejdede på (hvis nu nogen stjal mine idéer ... selvom sandheden vist faktisk er, at de fleste har nok i deres egne idéer;)). Så jeg tænkte: 

"Jeg finder på en bog, som jeg aldrig kunne finde på at skrive og præsenterer den. Bare for ligesom at deltage i øvelsen ..."

På det tidspunkt var Twilight ret meget oppe i tiden. Og fordi jeg altid har været fascineret af vampyrer (læste Anne Rice som teenager og skrev et utal af vampyrhistorier og -digte), var det oplagt med en vampyrhistorie. Den var jeg ret sikker på, jeg ikke ville skrive, og slet ikke få udgivet - for der var jo så mange andre vampyrhistorier derude. Jeg har fundet den tekst, jeg skrev på kurset:  

Vampyrgyser til Zoom On (letlæsning)

Genre: romantisk gyser (parananormal romance)

Omfang: 35-60 sider m. illustrationer (en til hver kapitel)

Omslag: romantisk og mørkt/sølv/rød i stil med ”Vildskab”. evt. med havelementer

15årige Pernille tager på cruise med Oslobåden med sin familie. Hun synes det er den allermest dødssyge ferie nogensinde. Især fordi hendes veninde skulle have været med, men så blev hun syg, og så er det bare 15årige Pernille og hendes forældre, der er ret gamle, selv i forhold til at være forældre.

Der er ikke en skid at lave på oslobåden, og den indendørs minimatiske pool er fyldt med småunger. Hendes forældre synes, hun skal gå i biografen. De viser twilight. Som hun har set hundrede millioner gange. Og er træt af.

Men ved siden af hende i biografen sidder der en fyr. Lidt ældre end hende.

Han griner hele tiden af filmen, selvom det er en romantisk film. Og vel heller ikke en film for drenge. 

Pernille sender smser med sine veninder under hele filmen indtil nettet ryger, fordi hendes teleselskab er taberagtigt. Fyren ved siden af hende rejser sig og går. Hun kigger efter ham. Han har kort hår, og der går kuldegysninger gennem hende, da hun ser hans nakke.

Måske er han en slags hav-vampyr? Kan han helbredes? Eller en var-måge? Han kan ikke være menneske hele tiden?

Kunne hovedpersonen måske være en fyr og den overnaturlige en pige?

Foregår over to dage. Klimaks er en særlig dag hvor han fx træder ind i de voksnes rækker/bliver rigtig ’vampyr’.

Det, der muligvis er sjovest er, at jeg ikke kunne få idéen ud af hovedet igen. Dét, der bare skulle have været en øvelse og en bog, som ikke var værd at hugge (!), blev en historie, der voksede og voksede i mine tanker. Og da vampyren blev til en slags havmand, begyndte jeg at hurtigskrive på den. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. And the rest is history ... som man siger.

Hvis man har læst Havets Tåre, er det ret tydeligt, hvilke idéer der var der fra starten af (kærlighedshistorien, krydstogtet og det lidt belastende familieforhold til forældrene). Men der er også meget, der har ændret sig. Ikke mindst at vampyren først blev til en hav-vampyr (med ben!!) og siden (først i 2. gennemskrivning!) en havmand med hale. (Idéen med var-mågen er da ellers meget sjov. Det minder lidt om en historie jeg skrev i 9. klasse ... den må jeg kigge nærmere på ved lejlighed;))

Til gengæld droppede jeg alt det med, at han skulle træde ind i de voksnes rækker og blive en rigtig vampyr (/havmand). Det havde jeg vist fra "Den sorte engel", som var min yndlingsbog da jeg var ca. 11 år og handlede om en pige, der blev fanget af en ikaros (en slags vampyr-in-spe) ved en fejl (han ville faktisk slet ikke have hende som brud) og siden blev forelsket i ham og skulle redde ham inden den dag, han blev fuldbyrdet vampyr - alt dette med hjælp fra en slags dværg. 

Bogen er skrevet af Meredith Ann Pierce, hvis nogen skulle være nysgerrige, og jeg læste den flere gange som barn. Men altså --- jeg besluttede at jeg måske ikke lige behøvede at låne det klimaks, men i stedet fandt på noget, der passede meget bedre til min nye idé om havfolk (den idé startede faktisk med en havheks i stil med Ursula fra Den Lille Havfrue, men bogen blev MEGET bedre, da hun røg ud og blev erstattet af unge smækre Ania med det sortlilla hår). 

Som du måske kan se, er der rigtig mange forskellige brikker, der falder på plads for mig i løbet af den proces det er at skrive en bog. Jeg har beskrevet nogle af dem ovenfor, men der er endnu flere, som jeg måske skriver om i et senere indlæg. Og så skal jeg jo også til at tænke over, hvad Havets Tåre 3 skal handle om (okay, jeg ved godt, hvad den skal handle om. Men hvad der helt præcist skal ske. Og med hvem ...)

God læselyst derude:)