Som jeg tidligere har fortalt, fik jeg idéen til Havets Tåre på et kursus. Idéen startede som en vampyrgyser på et krydstogtskib og ændrede sig altså så ret hurtigt i havfrue-retningen (omend Seth - der i første version i øvrigt hed Joakim - havde ben (det havde Ania - der i første version hed Ana - også!). Det blev bare lidt ulogisk, for gik de så på havbunden? Eller svømmede de ligesom mennesker? Altså - jeg digtede haler og begyndte at læse havfrue-legender (og se H20 - Tilsæt bare vand;))
Men faktisk er idéen til Havets Tåre ældre end den kursusdag, hvor jeg fandt på havvampyr-på-krydstogt-idéen. Det havde jeg bare glemt på det tidspunkt ...
 |
| Omslag: Mette Breth |
Da jeg havde skrevet nogle sider på Havets Tåre, gik det pludselig op for mig, at historien mindede om en historie, jeg skrev på, da jeg var 15 år, dvs. omkring år 2002. Jeg havde endda kaldt hovedpersonen det samme (Lejla!)
Den historie jeg skrev på som 15 årig handlede om dette:
Lejla på 15år er i sine forældres sommerhus. En dag ved stranden møder hun en mystisk, lækker fyr, der synger ubeskriveligt godt. Han kommer fra havet og er én af Havets Sønner. De to forelsker sig ...
Jeg nåede aldrig længere end til at hun hørte den mystiske sang. For så gik Lejla tilbage til sit sommerhus, og der var sommerfest. Og naboens dreng var også meget sød, og så pludselig glemte jeg lidt det med Havets Søn, og til sidst slettede jeg det faktisk også fra historiens begyndelse (altså det med at hun hørte hans mystiske sang) - så den eneste bid af historien, jeg nu har på min computer handler om Lejla, der forelsker sig i naboens søn. Ny titel: Sommerhus-kærlighed.
Øv, altså. Det er derfor man ikke skal slette store passager i sine historier, men i stedet gemme dem i et nyt dokument. Det kunne have været SÅ sjovt at læse den første udgave af Lejla på stranden, synes jeg:) - Til gengæld skrev jeg stranden og sommerhuset ind i bog 2, Hjertets Kald, der burde udkomme inden sommerferien. Så lidt sommerhus kommer der da med. Men ingen nabodrenge-forelskelse!
Faktisk skrev jeg også på en hav/land-romance i 2006!
I 2006 gik jeg på Hemingway Skriveskole. Jeg skrev virkelig meget, mens jeg gik der (det var et tre måneders kursus på det tidspunkt). Blandt andet begyndte jeg på en roman, der hed Derya og Jubel (jeg havde googlet mig frem til, at navnene havde en symbolsk betydning, noget med havet tror jeg nok ...).
Anyway - Denne historie foregik ikke i vores tid, ligesom Sommerhus-historien og Havets Tåre gør. Faktisk foregik den slet ikke i vores verden. Den foregik i en fantasyverden, der var lidt indianer-agtig. Jeg havde tidligere skrevet en roman i den verden, som ikke blev udgivet (den hed Sjælespiserne og handlede om en pige, Nadi, der ikke vidste, hvem hun var, og som skulle redde verden fra Sjælespiserne. Faktisk forelskede hun sig også i en havmand (med ben), som hed Eime. Men de fik ikke hinanden i sidste ende ...) Men altså, nu ville jeg skrive en roman i samme verden, men bare med andre personer:
Jubel bor på land sammen med sin familie. Han får profetiske drømme, om en pige, han skal redde. Derya bor under havet og er prinsesse. Hun stikker af fra et uønsket giftermål og møder Jubel. De forelsker sig ...
Historien er altså noget anderledes (og lidt Aladdin-agtig?). Men tanken om en fra land og en fra havet der møder hinanden og forelsker sig, er den samme. Jeg kan desværre ikke finde de ti sider jeg nåede at skrive på historien, men måske ligger de på min gamle pc (hvis den stadig kan tændes;)).
Jeg blev aldrig færdig med historien om Derya og Jubel (og jeg synes Jubel er et lidt ... jublende ... navn at vælge), og kort efter gik jeg i gang med Hjerte i vente.
Det er egentlig vildt, så meget der er at fortælle om, hvordan en idé opstår. Jeg er ikke engang nået til selve skriveprocessen, og jeg har allerede brugt to indlæg;) Måske vender jeg tilbage med endnu et indlæg om skriveprocessen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar