Smuglæs Sjælens Bånd

Omslag: Breth Design

Sjælens Bånd er 3. bog i serien om Lejla og Seth. Bogen udkommer efter planen til februar 2015.

Kapitel 1.

Jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå

Det er underligt at se den man elsker sove. Det er svært at forklare hvorfor, men jeg tror, det hænger sammen med følelsen af, at selvom man er sammen, er man ikke rigtigt sammen. For den anden er ikke til stede. Du kan fortælle ham, at du elsker ham. Eller at du hader ham, og han vil ikke opdage det. For han sover. Og er måske dybt inde i en drøm.

Når jeg ser Seth sove, bliver jeg fyldt af en utrolig taknemmelighed over, at jeg er sammen med ham. Hans gæller, der roligt filtrerer ilten fra vandet. Øjnene der er lukkede, ansigtet der er roligt. Det går op for mig, at jeg som regel aldrig ser Seths ansigt være roligt. Vores forhold har været præget af … drama. Først Anias jalousi på skibet. Så kampen med Lorex. Og til sidst flugten fra sirenen Silja, der ville stjæle min stemme.

Men nu har vi fundet denne her undersøiske hule, hvor vi kan være sammen. Kun Seth og mig. Som havfolk.

Jeg lægger en hånd på hans brystkasse. Seth åbner øjnene i det samme. Jeg ser direkte ind i hans ravgyldne blik. Det er så varmt, at jeg smiler. Seth rækker ud efter mig og trækker mig ind i et kram. Hans stærke arme presser mig ind til ham. Hvis han ville, kunne han holde mig fast her for evigt. Men der går ikke ret lang tid, så løsner han grebet en smule.

Hans stemme er stadig morgentræt, da han siger: ”Det er fantastisk at vågne op sammen med dig.”

Jeg nikker og putter mit hoved ind til hans hals. Vi har været i grotten i tre dage. Det er som at være frivilligt fanget i en af Seths magiske drømme, med undtagelse af at det her er virkelighed. Jeg har virkelig fundet Seth. Han elsker mig virkelig. Og vi er virkelig begge havfolk. 

En hosten går gennem min krop, og jeg trækker mig væk fra Seth. Det er underligt at hoste som havfrue. Min krop er vandt til at bukke sammen og hoste ud af munden, så det gør jeg. Men det er egentlig boblerne ud af gællerne på halsen, som kroppen har brug for at … komme af med. Hvis man kan sige det sådan.

”Har du det godt?” Seth rækker ud og tager min hånd.

Jeg nikker og smiler til ham. Han slipper mig et øjeblik for at samle sit viltre, grønne hår i en lædersnor. Men jeg tager den fra ham. ”Lad mig,” siger jeg.

Jeg svømmer op, så hans hoved er i højde med mit bryst. Glider mine hænder gennem hans våde hår. Under vandet er det utroligt levende, nærmest silkeagtigt.

Jeg fanger alt hans løbske hår og binder lædersnoren omkring. Han vender sig om og kysser mit kraveben og min hals. Hele min krop sitrer.

”Vi skal have morgenmad,” griner jeg og skubber ham væk.

”Er du sikker?” Der spiller et lys i hans øjne, som jeg ikke har set før.

Jeg tror, det er glæde. Måske blandet med kærlighed. Og også lidt noget, som gør mig varm i hele kroppen.

Vi har ikke talt om dét endnu. Jeg aner ikke, hvordan det foregår, når man er havfrue. Jeg har selvfølgelig set en masse film om mennesker, der … er sammen. Hvis jeg havde fået en menneske-kæreste (og selv stadig var menneske) ville jeg sådan nogenlunde vide, hvordan jeg skulle gribe hele akten an (okay, måske ville det stadig være akavet. Men der ville ikke være en hale i vejen.). Men som havfrue. Altså, jeg mener, jeg ved ikke engang om jeg er parat til at være sammen med en fyr som menneske.

”Hvad tænker du på?”

Heden slår ud i mit ansigt med det samme. Jeg er sikkert blussende rød i kinderne.

”Morgenmad,” siger jeg hurtigt. ”Tang.”

Der er meget langt fra sex til tang. Men selvom Seth sender mig et lidt underligt blik, så godtager han min forklaring. Tager min hånd som det mest normale i verden og svømmer mod hulens udgang.

Vi plukker to slags tang. Da vi har spist, svømmer vi tilbage i hulen. Jeg føler mig allerede meget tryg her, selvom det egentlig er dumt. For hvis Lorex og hans soldater finder os, kan de jo nemt slå os ihjel. Lorex med alle hans evner plus soldater mod Seth og mig – selv med min evne har vi jo ikke en chance.

Måske tænker Seth det samme, for han siger: ”Vi burde træne vores evner.”

”Træne?” Jeg svømmer hen og lægger en hånd på hans skulder. Varmen fra hans hud siver ind i mine fingre.

Han griber fat om min hånd, men denne gang er det ikke kærligt og lidenskabeligt. Mere nu-skal-vi-være-alvorlige-agtigt. Jeg sukker.

Jeg tænkte jo også lige selv på Lorex. Det er bare uretfærdigt. Vi har endelig tid sammen, men alligevel kan vi ikke bare nyde det.

”Måske er det virkelig rigtigt, at du skal være havfolkets leder. Det Grønne Glimt gav jo perlen til dig.” Ordene slipper over mine læber, inden jeg får tænkt mig om. Jeg hoster for at skjule den usikkerhed, som straks fylder min krop. Men mine falske host griber fat i noget i min hals og udvikler sig til rigtige, tunge og kradse host.

Seth gnider min ryg: ”Det er mærkeligt, at du stadig hoster. Efter forvandlingen.”

Men jeg vil ikke lade ham skifte emne. For egentlig er det jo rigtigt, det jeg sagde før. Hvis Seth kunne få magten over havfolket, ville vi ikke behøve at flygte fra Lorex.

”Du ville være en bedre leder end Lorex.”

”Jeg skal ikke være leder.” Seth slår hårdt til en sten med sin hale. Den flyver gennem vandet og lander på havbunden et stykke uden for hulen. Hans hænder er knyttet, så knoerne er hvide.

”Men hvis Det Grønne Glimt gav dig perlen …”

Seth slipper min hånd. Hans øjne er smalle sprækker. ”Du lyder som Ania nu.”

Ordene er ligesom et slag i maven. Jeg vil spørge, hvad han mener. Men tanken om ham og Ania … de har været rigtige kærester. Måske har de elsket hinanden lige så højt, som jeg elsker Seth nu.

Tanken borer sig ind i min mave. Og fuldstændig uden varsel kommer den anden tanke tilbage. Den om sex.

”Har du været i seng med Ania?” Igen flyver ordene ud, inden jeg når at tænke mig om.

Seth smiler skævt. ”I seng?”

”Du ved godt, hvad jeg mener.” Jeg knuger begge hænder så hårdt, at neglene borer sig ind i huden på mine håndflader. Hvis havfruer kan … så har han og Ania helt sikkert.

Og det gider jeg vel egentlig ikke at høre om. Nej, faktisk har jeg på ingen måde lyst til at høre om Seth og Anias intime kærlighedsliv. På ingen måde.

Jeg ser op. Det er umuligt at tyde Seths blik. ”Det er lige meget,” siger jeg så. ”Jeg vil ikke vide det. Jeg vil slet ikke vide noget om … det.”

Jeg ved ikke, om han forstår det som hans og Anias forhold eller sex-på-havfolke-manér. Men han uddyber i hvert fald ikke nogen af emnerne. Jeg prøver at komme i tanke om et emne, der ikke handler om Ania eller perlen eller Lorex. Men jeg kan ikke. Og som om Seth kan læse mine tanker, tager han min hånd. Han fletter sine stærke, varme fingre ind i mine og trækker mig tættere på. Ganske roligt snor han sin hale omkring min. Hans skæl kradser blidt mod mine. Jeg lægger mit hoved på hans skulder og trækker vejret dybt.

”Vi finder en måde at overleve,” siger han. ”Lige meget hvad der sker, så vil jeg kæmpe for dig. Jeg har endelig fundet dig, og jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå.” Der er noget trist i hans stemme, men jeg bliver alligevel glad af hans ord.

”I lige måde,” siger jeg. ”Jeg elsker også dig.”

Har du læst de andre bøger i serien? Hvad synes du om første kapitel? Du er velkommen til at skrive en lille kommentar:)