Fra bibliotekets hjemmeside:
Er du også en af mange unge, der er vild med serien Veninder for altid?
Nu kan du møde forfatteren bag serien, Camilla Wandahl, der vil læse højt af og fortælle om sine bøger onsdag den 6. februar kl. 19.00 på Horsens Bibliotek.
Camilla Wandahl har i perioden 2010 – 2012 skrevet syv bøger i serien ”Veninderforaltid”om de fire bedsteveninder Ji, Jose, Ane og Tammy. Sidste bind ”Tøse-sjov” udkom i efteråret 2012. I seriens fire første bøger skiftes de fire piger til at være hovedperson, og hver af pigerne har særlige karakteristika og interesser. Ji er den stille og bogglade pige, der tænker meget over tingene. Jose er god til musik og elsker at synge. Ane lever og ånder for håndbold, og Tammy er vild med dyr. I bind fem og seks er fortællerollen delt mellem Ji og Jose, Ane og Tammy. Og i det syvende og sidste bind kommer alle fire piger til orde.
Veninder for altid-serien behandler temaer som venskab, forelskelser, usikkerhed og loyalitet. Følelser og situationer som læseren med stor sandsynlighed kender fra sit eget liv og derfor kan relatere sig til. Teksten er lettilgængelig og opdelt i korte afsnit. Dette gør den overskuelig for en nyere læser til trods for, at bøgernes fulde længde er over 100 sider
Du kan hente gratis billetterpå et af kommunens biblioteker
Arrangementet er støttet af Statens Kunstråd, Forfattercentrum
Læs mere: Her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar