I øjeblikket skriver jeg rigtig meget, så det er derfor, jeg ikke har postet lige så meget her på bloggen, som jeg plejer. Jeg kan rigtig godt lide at blogge, men jeg er jo først og fremmest forfatter. Så det er vigtigt for mig at bruge god tid til at skrive på mine nye bøger!
I øjeblikket arbejder jeg på flere helt nye projekter, som jeg ikke vil løfte sløret for endnu:)
Til gengæld vil jeg gerne fortælle, at den ungdomsroman, som jeg også nævnte i min forfatterstatus, er rykket et skridt nærmere udgivelse! Min redaktør har læst bogen og er meget positiv. Jeg skal bare liiige rette den lidt mere i gennem.
Det er en ungdomsroman om rodløshed og kærlighed. Den handler om 16årige Ask, der starter på efterskole. Jeg ved dog ikke, hvad bogen kommer til at hedde endnu. Mere info følger:) Måske kan den allerede udkomme i 2013? Nu må vi se.
Og så er der selvfølgelig min nye sørøver-serie. Jeg er super glad for min lille eventyrserie. Jeg har skrevet første udkast til bog 4-6 i serien. Så dem skal jeg også bare liiiige rette i gennem. Det glæder jeg mig også til:)
Den næste bog jeg udgiver bliver Søstre på De syv Have 3 - Den røde slange, som efter planen udkommer til maj.
Jeg har også et par ugebladsnoveller på vej i Hendes Verden, hvis du kender nogen, der læser det blad:)
God skrivelyst og læselyst!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar