fredag den 5. april 2013

Nu findes Den Røde Slange som rigtig bog

Omslag: Ejsing/Bertelsen/Milton
Jeg har hørt en lille fugl synge om, at bog tre i serien om Vana og Sam er landet på forlaget som en rigtig bog. Helt ny og fin og lige kommet fra tryk.
Jeg GLÆDER mig til at se den!

I Den Røde Slange følger du den 15årige pige Sam, der er taget med Kongens Soldater ind til byen for at lede efter den anden halvdel af det skattekort, der kan vise vej til Griffens hule, og hjælpe med at finde hendes mor. Hun skal lade som om, at hun er sin tvillingesøster Vana, men det er lettere sagt end gjort, når man er en sej sørøverpige, der aldrig har prøvet at danse til et kongeligt bal før.
I byen møder hun sin far og den unge Prins Zako. Og da hun endelig får fat på skattekortet og stikker af, er det desværre med prinsen på slæb. Og han er i hvert fald alt andet end sej ...







Det er planen, at bogen udkommer d. 17. maj 2013, og det er jo næsten lige om lidt.
Indtil da kan du kigge på bogtraileren og læse lidt mere om bogen på Saxos hjemmeside.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar