ill: Ejsing/Milton/Bertelsen |
De havde også nogle kommentarer til mindre ting, som de stadig syntes, kunne blive bedre. Det er især sætninger, som kan skrives anderledes. Så det er jeg ved at rette ind nu.
Når jeg er færdig med at rette bogen i gennem, sender jeg den tilbage til min redaktør. Så sender hun den til sats. Sats er når bogen skal sættes op som en rigtig bog med sidetal og illustrationer. Så jeg glæder mig altid rigtig meget til at se bogen, når den er kommet tilbage fra sats. Så kan man nemlig se, hvordan den kommer til at se ud som rigtig bog og hvor lang den bliver!
Når den har været til sats får jeg den tilbage igen, for så skal den korrekturlæses. Det betyder, at bogen skal rettes i gennem for de sidste slåfejl. Det er både mig og forlagets korrekturlæser, der kigger den i gennem - og så skal den til tryk!
På trykkeriet bliver den trykt som en rigtig bog med forside og bagside og det hele. Så det er selvfølgelig det jeg glæder mig mest til :-)
Jeg har en fornemmelse af, at mange af jer er nysgerrige efter at vide, hvordan en bog bliver lavet/udgivet. Derfor har jeg beskrevet, hvordan Den Kolde Nøgle bliver lavet. Hvis du gerne vil spørge om noget mere om bogen eller hvordan bøger bliver lavet, må du gerne skrive en kommentar her i indlægget!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar