Det er efterhånden en måneds tid siden, men jeg synes alligevel, det skal have et ord med på vejen: Kit A. Rasmussen, som jeg har kendt i snart fem år gennem foreningen Håbefulde Unge Forfattere, debuterede som forfatter med letlæsningsbogen Max og det mystiske museum i marts.
En super spændende action-krimi for de nye læsere, illustreret af Jan Kjær, der er kendt fra blandt andet Taynikma-serien.
Max og det mystiske museum er udkommet i Gyldendals Dingoserie, 2009.
Uddrag fra bagsiden:
Knogler. Masser af knogler. Og kranier. De ligger i store bunker. Max Power ser ned langs reolen. Hvad skal fjenden mon med alt det? Måske laver de hemmelige forsøg? Måske...
Max Power drejer hovedet. Hvad var det for en lyd?
Skridt klikker mod kælderens gulv. De kommer nærmere.
Og nærmere.
Den 14. maj debuterer endnu et HUF-medlem, nemlig Caroline Ørsum med en ungdomsroman på forlaget Høst og Søn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar