torsdag den 14. april 2011

BOGTIP: Medaljonen

Så er der nyt fra Nicole Boyle Rødtnes.

Nicole Boyle Rødtnes har skrevet Dødsbørn og Blodtåge - bind 1 og 2 i serien Skeletter i skabet.
Nu er der nyt til fantasyfans!

Medaljonen er i tre bind, der alle udkom i begyndelsen af april:

Den sorte skarabæ
Det blødende sår
Det halve hjerte

Om Den sorte skarabæ:
Christian har det ikke let.

Hans far er rejst til Afrika for at arbejde, og nu flytter hans gran-gran-kusine Sofie ind.

Hun skal gå i Christians klasse, og hvordan skjuler man så lige, at man er mobbeoffer nr. 1?
Måske er svaret i den mystiske medaljon, som Christians far har sendt?

Sofie har aldrig bedt om at flytte ind hos Christian.

Hun har heller aldrig bedt om den uhyggelige evne, der gør, at hun kan tegne, hvordan folk dør. Og hun har bestemt ikke bedt om at blive rodet ind i et mysterium med en magisk medaljon, som kan opfylde ønsker.

Den sorte skarabæ er 1. bog i serien om Medaljonen.


Læs mere om serien på seriens egen hjemmeside.

---

Jeg kender Nicole fra min skrivegruppe i foreningen Håbefulde Unge Forfattere. Vi har været i skrivegruppe sammen i seks år. Forfatter Marie W. Oscilowski, der har skrevet ungdomsromanen Solo er også i vores skrivegruppe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar