Vil du gerne være forfatter, eller kan du bare godt lide at skrive? Og er du mellem 12 og 16 år? Så kom på gratis forfatterskole i efterårsferien 2011.
Kom uanset om du kan lide gys, fantasy eller kærlighedshistorier - du kommer til at lære lidt af hvert om de forskellige genrer.
Det er et sammenhængende forløb - det vil sige, at du skal komme alle dagene - og der er noget for alle, når de populære, unge forfattere Camilla Wandahl og Nicole Boyle Rødtnes underviser i, hvordan man kan lave fede plots, flotte beskrivelser og seje personer.
Camilla og Nicole vil også undervise i oplæsnings- og præsentationsteknik, og det kommer i brug om lørdagen, når deltagerne skal læse op af deres egne tekster for familie og venner.
I kommer til at arbejde både alene og i grupper, så alle vil få feedback og udfordringer fra både de to forfattere og de andre deltagere. Der vil blive leget sjove sproglege for at træne den sproglige sans.
Meget skriveglade børn på 10 -11 år må gerne henvende sig også!
Tilmelding i Børneafdelingen på Albertslund Bibliotek, telefon 4368 7050.
Det er gratis at deltage.
Tid: Mandag den 17.-fredag den 21. oktober, klokken 10-15 og lørdag den 22. oktober, klokken 11-13
Sted: Albertslund Bibliotek, Bibliotekstorvet 2
Dato:
Mandag, 17. Oktober 2011 - 10:00 - Lørdag, 22. Oktober 2011 - 13:00
Kurset er primært for børn fra Albertslund Kommune, men hvis du meget gerne vil med og ikke bor i Albertslund, kan du jo ringe og spørge, om du må komme på venteliste, hvis der er en ledig plads!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar