Jeg holder et skriveværksted i Birkerød til efteråret, hvor jeg også har inviteret et par gæstelærere til at komme og undervise:
Skriveværksted - 6 lørdage
Vil du gerne i gang med at skrive? Eller er du allerede i gang, og vil
gerne have ny inspiration?
På dette skriveværksted lærer du mere om skrivning, og du kommer selv til at skrive. Efter kurset har du fået:
På dette skriveværksted lærer du mere om skrivning, og du kommer selv til at skrive. Efter kurset har du fået:
- spændende og lærerige skriveøvelser
- vejledning og hjælp til at skrive en novelle
- hjælp til at finde din hovedpersons fortællerstemme
- Inspiration til at skrive digte og kortprosa
- øvelser og tips til at skrive gode dialoger
- viden om bøger for børn og unge
Kurset er både for begyndere og mere øvede deltagere. Hvid du tidligere har
været på et af Camillas kurser, kan du stadig lære nyt i dette forløb. Du
kommer nemlig til at møde gæstelærere, som underviser i emner, som de hver især
synes er spændende!
Program:
22/9-12: Skriv en novelle!
Du får tips, idéer og vejledning til, hvordan du kan skrive en kort
novelle, som du kan skrive færdig derhjemme.
Underviser: Camilla Wandahl
6/10-12: Skriv liv i din idé!
Dagen står i
skrivningens tegn! Via forskellige skriveøvelser arbejder du med at få,
fastholde og udvikle idéer. Du får skrevet en masse og lærer, hvordan du kan
gøre din indre kritiker til din bedste ven. Der bliver også tid til oplæsning
og respons!
Underviser: Sandra Schwartz
3/11-12: Find din hovedpersons
fortællerstemme!
Du får viden om, hvad hovedpersonens fortællerstemme betyder, og hvordan du
selv kan arbejde aktivt med den. Desuden kommer du til at prøve det i praksis
via skriveøvelser.
Underviser: Marie W. Oscilowski
17/11-12: Digte, lyrik og kortprosa
Kom og få inspiration til at skrive digte og kortprosa! Vi skal arbejde med
sproglige virkemidler og udtryk, og du får mulighed for selv at afprøve
digtgenren.
Underviser: Amalie Smith
1/12-12: Dialog og replikker
Dialogen er en rigtig vigtig del af både romaner og noveller. Du får viden
om, hvordan du kan skrive mundrette og flydende dialoger i alle typer tekster,
og der bliver også tid til at læse nogle af dialogerne højt.
Underviser: Nicole Boyle Rødtnes
15/12-12: Kan jeg skrive for børn og
unge?
Bliv inspireret til, hvordan man kan skrive for børn og unge! Uanset om du
synes eventyr, realistiske ungdomsromaner, letlæsning eller fantasy er
spændende - eller gerne vil lære, hvad det er! - kan du via skriveøvelser og
teoretisk viden blive inspireret til dine egne tekster for børn og unge.
Underviser: Camilla Wandahl
Om underviserne:
Camilla Wandahl er kursets tovholder og uddannet folkeskolelærer og forfatter til
blandt andet den populære pigeserie Veninder for altid.
Hun har holdt en række skrivekurser i Birkerød, og hver gang efterspørger
deltagerne længere forløb. Så her er et skrivekursus over seks lørdage, hvor du
virkelig får mulighed for at dykke ned i skrivningen - og også møder
interessante og engagerede gæstelærere!
Læs mere om Camilla på hendes blog: http://www.camillawandahl.blogspot.com/
Amalie Smith er forfatter til blandt andet De næste 5000 dage, et
litterært forløb i seks dele. Amalie har gået på Forfatterskolen. Læs mere om
Amalie på hendes
hjemmeside: http://www.amaliesmith.dk/
Nicole Boyle Rødtnes er forfatter til en række bøger for børn og unge. Hun er uddannet cand.mag.
i dansk med profil i kommunikation og har endvidere gået på Forfatterskolen for
Børnelitteratur. Nicole er
en erfaren underviser og arbejder desuden som konsulent for et børnebogsforlag. Læs mere om Nicole på www.nicoleboyleroedtnes.dk
Marie W. Oscilowski er forfatter til den anmelderroste ungdomsroman Solo. Læs
mere om romanen på forlagets hjemmeside: http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763815864.aspx
Sandra Schwartz er
forfatter til blandt andet frilæsningsserien om Fie på Forlaget Meloni. Sandra er kandidat i
Statskundskab og arbejder til daglig med kommunikation. Læs mere om Sandra på hendes
hjemmeside: http://www. sandraschwartz.dk/
Der tages forbehold for ændringer i
underviser-besætningen samt indholdet til de enkelte kursusgange.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar