mandag den 11. juni 2012

Hvad handler Veninder for altid 7 om?


Her er det første forslag til, hvordan bagside-teksten til Veninder for altid 7 - Tøse-sjov skal lyde:

Veninderne JI, JOSE, ANE og TAMMY fortæller hver deres historie om, hvad der sker i december i 6. klasse. Det bliver en måned fuld af venskab, forelskelse og tøse-sjov. Især tænker veninderne over:

  • Hvordan man overlever en emne-uge på verdens kedeligste værksted – og får spurgt David,  om han vil være kærester?
  • Hvordan i alverden man kan komme til at kysse Jesper på skiferien, når man IKKE er forelsket i ham?
  • Hvorfor ens mor absolut skal blande sig i ens liv, når man er 12 år?
  • Og om man bliver nødt til at danse, når man skal til nytårs-fest med veninderne?

Camilla Wandahl er 26 år og forfatter til Veninder for altid-serien. Hun holder foredrag om bøgerne på skoler og biblioteker. Tøse-sjov er syvende og sidste bog om veninderne.


Bogen udkommer efter planen oktober 2012 og kan allerede forudbestilles på Saxo
Forsiden er lavet af Tove Krebs Lange og Sarah Mille Jessen. 

Skal du læse bogen?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar