Omslag: Breth design Havets Tåre (bog 1) |
Jeg har fået mails fra mange læseglade piger/kvinder, der gerne vil testlæse Havets Tåre 2, og da der allerede er flere, end jeg har brug for, søger jeg ikke flere testlæsere i denne omgang, men jeg er meget glad for jeres interesse. Jer der har søgt får svar senest 6. februar.
Mange hilsner Camilla
Jeg søger 2-3 testlæsere, der har lyst til at læse Havets Tåre 2 i februar måned. Er det dig?
Har du lyst til at læse bogen og efterfølgende besvare et spørgeskema med spørgsmål om, hvad du
synes om bogen?
Havets Tåre er en havfrue-historie om den 16årige pige Lejla, der møder en havmand og forelsker sig i ham. Bog 2 handler om Lejlas kamp for at finde Seth - under havet. Det er en bog om havfruer, sirener og frem for alt mystik og kærlighed.
Jeg søger testlæsere til bog 2, så det er en fordel, hvis du har læst bog 1 (men ikke et krav).
Bog 2 er ca. lige så lang som bog 1. Bog 1 er 141 bog-sider og kan lånes på biblioteket.
Du kan læse kapitel 1 af bog 2 her.
Jeg søger testlæsere i alle aldersgrupper (og køn), men bogens primære målgruppe er 11-14årige piger.
Bogen er ikke udkommet endnu (det er jo hele pointen;-) så derfor får du den tilsendt i en e-mail, og så kan du læse dokumentet på din computer eller iPad - eller printe det ud derhjemme. Spørgeskemaet får du også på din mail sammen med bogen. Så kan du svare på det og sende svarene tilbage til mig i en mail, når du har læst bogen.
Du får bogen på mail senest 6. februar 2014. Jeg har brug for dine kommentarer (spørgeskemaet) senest 20. februar 2014, så jeg kan nå at rette bogen inden den skal til tryk.
Du får svar 6. februar, om du er blevet valgt som testlæser.
Alle testlæsere får Havets Tåre 2 som tak, når den udkommer.
Hvis du gerne vil være testlæser, så send mig en mail på: Camilla.Wandahl@gmail.com
Husk at skriv dit navn, alder og mailadresse samt om du har læst bog 1 i mailen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar