Jeg er netop blevet færdig med at se Vampire Diaries sæson 4. Og jeg er MEGET hooked!
Jeg er jo selv i gang med en paranormal havfruehistorie (Havets Tåre), og derfor er paranormale romancer rigtig god research. Så det er da også med god samvittighed at jeg har set mig i gennem alle de timers vampyr-love-story. (selvom nogle måske ville mene, at man ikke behøvede at se samtlige afsnit for at vide, hvad serien handler om;-)
Jeg synes det bedste ved serien er opbygningen af kærlighedshistorien/trekantsdramaet, som faktisk bliver realistisk. Især var jeg vild med sæson 3. Uden at komme med for mange spoilers ... det er en god serie!
Som helt ung teenager læste jeg En vampyrs bekendelser af Anne Rice (det meste af serien) og skrev lange digte og noveller om vampyrer. Så kom Twilight-bølgen (mens jeg var voksen), og selvom jeg har slugt alle bøgerne og filmene, så har jeg ikke kastet mig ud i at skrive om vampyrer som voksen - der er jo så mange andre gode bøger om vampyrer (også danske Pernille Eybyes serie Blodets Bånd).
Til gengæld har jeg så kastet mig over havfruerne! Historien om Havets Tåre bygger faktisk på en idé jeg fik, da jeg var 15. Men jeg glemte alt om den indtil jeg fik en ny (vampyr-)ide for nogle år siden: Hvad ville der ske, hvis der var en vampyr løs på et krydstogtsskib?
Vampyren blev så til en havmand - and the rest is history, som man siger.
Nå, men nu hvor jeg er færdig med Vampire Diaries er det ved at være tid til at redigere Havets Tåre 2 færdig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar