mandag den 22. december 2014

Ny pige-bog af forfatteren til Veninder for altid på vej

Camilla Wandahl skrev også selv dagbog,
da hun var 11-12 år gammel.
Camilla Wandahl er aktuel med en ny bog for de piger, der var VILDE med Veninder for altid.

Denne gang fortæller Camilla Wandahl historien om de to aller-bedste veninder Andrea og Frida. Frida er flyttet til Fyn, og Andrea beslutter at skrive en slags dagbog til hende, hvor hun fortæller om ALT, hvad hun oplever:
Om at have mistet sin bedste veninde, prøve at få en ny veninde (det kan godt være ret svært), om de andre i klassen, uforstående forældre og om at blive svigtet, når nu man troede, at man altid ville være bedste veninder.
Kan man være bedste veninder, selvom den ene flytter laaangt væk? 




Fra bogens bagside:

Hvad det her er for en bog?  Jo, nu skal du høre:

1.     Denne bog hedder Til min bedste veninde i verden, fordi den er skrevet til DIG, Frida!
2.     Den indeholder alle de tanker og oplevelser, jeg har, som du normalt ville kende. Fordi du er flyttet, vil jeg skrive dem ned til dig og give dig bogen i gave.
3.     Den er et symbol på vores venskab. Lidt ligesom at blande blod (men jeg skriver ikke med blod. Det ville virkelig være creepy og lidt vampyr-agtigt).
4.     Den er ikke en dagbog. Så jeg behøver ikke at skrive hver dag.
5.     Jeg må ikke lyve. For så vil det være ligesom at lyve for dig. 

Bogen handler om os to og vores venskab. Det bedste venskab i hele verden: Andrea & Frida for ever.


Juleaften kan du læse første kapitel af bogen her på bloggen. Forsiden er også på vej, den kommer nok i starten af det nye år. Selve bogen udkommer efter planen i slutningen af 2015. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar