MetrOrd skriver:
"(...) springer vi direkte ind i første novelle af den unge Camilla Wandahl, Søsken, som er en nydeligt skrevet novelle om børns ønsker i en styret fremtid, fint drevet af et barnligt sprog. En novelle der både rummer et personligt og samfundsmæssigt perspektiv."
Det er en lang anmeldelse, hvor alle noveller omtales enkeltvis og samlingen som helhed også kommenteres. Den kan læses her.
Jeppe Larsen skriver på sin science fiction blog om antologien:
"21 noveller fordelt på 289 sider og de er alle sammen gode! (...) Kvaliteten skal især findes i at mange af forfatterne har originale idéer og en unik stil, som ikke bare er en fordanskning af engelsksproget science fiction."
Hele anmeldelsen kan læses her.
Den elektriske kanin giver samlingen følgende ord med på vejen:
"Niveauet i denne tredje samling er ualmindeligt højt. (...) 'Den hemmelige dal - Lige under overfladen 3' fortjener mange læsere (...) Læs den."
Der er også et par andre anmeldelser, som kan findes ved at google samlingens titel.
Jeg er glad for, at så mange medier har valgt at anmelde Den hemmelige dal, for det er begrænset, hvad der udkommer af dansk science fiction i Danmark, og derfor synes jeg, at Science Fiction Cirklens arbejde med at udvælge og redigere novellerne bør belønnes med lidt omtale:)
Science Fiction novellekonkurrencer
- Konkurrencen om at komme med i Lige under overfladen 4 er skudt i gang, og deadline er d. 1/3-2010. Læs mere her.
- Kan du skrive en novelle på en måned (og det skulle være muligt) kan du også nå at deltage i Knud Larns science fiction konkurrence Den danske science fiction novelle med temaet Danskerne og Robotterne. Her er deadline 31/12-2009 - og så er der også en børne- og ungdomskonkurrence, som interesserede skolelever og andre unge forfatterspirer kan deltage i. Læs mere her.
Måske skal det nævnes, at første gang jeg deltog i Den danske science fiction novelle (og var så heldig at vinde ungdomskonkurrencen) havde jeg aldrig prøvet at skrive science fiction. Siden har jeg fundet ud af, at det er en spændende genre, som sagtens kan forbindes med spændende karakterer, filosofiske og etiske spørgsmål og i øvrigt drejes i mange forskellige retninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar