Her er en smagsprøve på den fjerde bog i serien Veninder for altid. Det er simpelthen starten af 1. kapitel. Husk at det er første udkast, og derfor kan der godt være nogle ting der bliver lavet om, inden bogen udkommer. Det er Tammy, der er hovedperson!
- Hej piger! Hej Ji!
Frederik løfter hånden og vinker. Ji, Jose, Ane og jeg er ude at rulle en tur, og Ji og jeg er et stykke foran de to andre.
- Hej Frederik, Viggo og Jesper.
Ji rødmer lidt. Det er typisk hende, og måske også lidt synd, når nu de ikke kommer sammen længere. Jeg vinker til drengene.
- Hvad laver I?
Frederik samler sit skateboard op. Jesper har også skateboard med, mens Viggo er på rulleskøjter ligesom os.
- Bare ude at rulle.
Ji siger det hurtigt. Hun er stadig lidt ked af, at hende og Frederik ikke kommer sammen, og ærlig talt må det også være lidt mærkeligt. Efter et halvt år, mener jeg. Måske skulle vi rulle videre?
- Hva’ så?
Jose og Ane har sneglet sig frem til os. Det er ikke for at være ond, at jeg kalder dem nogle snegle, men fordi at når de ruller en tur, så er det for at snakke, og så ruller de ligesom langsommere og langsommere og langsommere så de næsten går helt i stå. Ji og jeg kommer enormt langt foran dem, og det er egentlig lidt mærkeligt taget i betragtning at Ane jo er den mest sportslige af mine venner. Med håndbolden og alt det.
Drengene hilser på Jose og Ane. Joses lange, lyse hår er samlet med et grønt spænde. Anes krøller hænger løst ned over skuldrene.
Jesper samler sit skateboard op og går hen til os:
- Kalder I det der at rulle? Han griner: - Jeg vil mere kalde det at gå langsomt med hjul under fødderne.
Viggo griner lidt, men ikke Frederik. Jeg skæver til Ji. Det er da altid noget.
- Men I er selvfølgelig også piger.
Jesper vender sit sorte skateboard om med spidsen af sin kondisko. Stiller sig foran det med fødderne lidt inde under og hopper op på det, mens det vender rundt i luften. Helt sikkert kun for at blære sig! Hvilket er lidt tamt, for i virkeligheden kan næsten alle fra klassen det trick, så det er ikke specielt sejt.
Jeg ser direkte på ham. Træt af alle hans dumme kommentarer.
- Hvorfor er det lige, at piger skulle løbe langsommere end drenge?
Jeg sætter hænderne i siden og glor på Jespers sommerfregnede ansigt. Han griner og skæver til Viggo, helt sikkert for at se, om han har publikum med. Det med publikum minder mig om den eneste gang, hvor Jesper rent faktisk var normal. Det var da vi skulle synge til koncerten på skolen sidste år. Jeg tænkte virkelig OH NO da han og Morten meldte sig (kun på grund af Jesper, Morten er ok), men så gik det fint. Jeg behøvede ikke snakke så meget med ham, og selvom deres rap var lidt åndssvag, så passede det alligevel fint ind.
- I kan ikke gøre for det. I har kortere ben.
Viggo griner af sin egen vittighed. Total dum, men ikke på samme måde som belastende-Jesper. Jose og Ane står ovre ved busken og snakker om en sms Jose har fået. Den er ok fra Benjamin. Ji står ved siden af mig, og kigger alle mulige andre steder hen end på Frederik. Det vil sige på mig, Jesper og Viggo.
- Jeg tror nu nok mine ben er lige så lange som dine.
Viggo bliver kodylrød i hovedet. Faktum er, at han er totalt lav af en dreng at være. Samme højde som mig, og med lige så lange ben. Så fik han den:-)
Og så trumfer jeg den lige med blikket fæstet på Belastende-Jesper: - Jeg vil vædde på, at jeg kan løbe hurtigere på rulleskøjter end alle drenge!
Ps. Veninder for altid 3 Ane udkommer i slutningen af oktober
Pps. Jeg er nået til side 26 i bogen om Tammy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar