mandag den 1. januar 2018

Her kan du også følge mig

Forfatter Camilla Wandahl.
Foto: Mariangele Raponi
Jeg har blogget på denne blog siden jeg udgav min første roman i 2009. I perioder har jeg blogget rigtig meget, og i andre perioder mindre.

Jeg har fået masser af skønne kommentarer fra både børn og voksne, som følger mit forfatterskab og læser mine bøger.

Tak for dem!

Bloggen flytter

Men tiden har ændret sig, og det har min tilgang til blogging også. Derfor har jeg besluttet at fortsætte min blogging på min kerneside camillawandahl.dk - og samtidig ændre lidt i bloggens struktur.

Der kører allerede en skriveskole på min nye blog, hvor jeg har hentet de bedste indlæg fra denne blog over og samtidig tilføjer nye indlæg. På den måde giver jeg al min bedste viden om skrivning videre til jer på en overskuelig og fed måde (synes jeg selv).

Det er planen, at der også kommer en kategori med blogindlæg om, hvordan man holder gode foredrag - og muligvis også om blogging og markedsføring på de sociale medier. Det vil tiden vise. Men det hele kommer altså til at foregå på min nye hjemmeside.

Hvorfor flytter bloggen? 

Som nogle af jer ved, blogger jeg også på Fabelmor.dk (til selvstændige og kreative kvinder, der drømmer om at udleve deres passion).

Det var egentlig bare for sjov, at jeg startede Fabelmor. For at have noget at lave i min barsel, et sted at dele min tanker om moderskab og passion.
Men min interesse for blogging voksede - og det gjorde min interesse for hjemmesider og blogging også. Heldigvis!

Derfor har jeg valgt at fortsætte med at blogge på min nye hjemmeside (som er lavet af Milene Rose Holm tilbage i 2015). Det er nemlig en Wordpress-hjemmeside, hvor jeg har frie hænder til at lave den videre præcis, som jeg har lyst til. Og det synes jeg er skønt!

Foreløbigt lader jeg stadig denne blog stå, da der ligger så mange minder og så meget content i den, at jeg ikke kan få mig selv til at slette den lige nu:-)

Følg mig på mine andre kanaler

Min mere dagbogs-agtige forfatterblogging fortsætter på min officielle Facebook, hvor jeg fortæller om forfatterhverdagen og deler anmeldelser, skrivekurser og mine nyeste blogindlæg.

Også på Instagram kan du følge hverdagen som forfatter på @camillawandahl_books - det er ret sjældent, at jeg poster det samme på Facebook og Instagram, så følg gerne med begge steder.

Der er selvfølgelig også mine blogs - min nye forfatterblog og min Fabelmor-blog, som du er velkommen til at følge. Fabelmor er også på Instagram som @fabelmor.dk

Jeg glæder mig meget til fortsat at skrive sammen med jer alle sammen på min nye blog, Facebook og Instagram! 


Mange hilsner Camilla

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar