mandag den 7. marts 2016

Opgaver til Som en tikken under huden

Omslag: Simon Væth og Alette Bertelsen
Her er et fuldt opgavesæt til lærere, der læser ungdomsromanen Som en tikken under huden med deres klasse. Opgaverne er tiltænkt udskolingen, primært 8-10. klasse, men det varierer selvfølgelig efter hvad klassen ellers har arbejdet med. 

Opgaverne er udarbejdet af forfatter Camilla Wandahl i forbindelse med et foredrag, hun skal afholde til Bibliotekarernes Internatkursus hos Foreningen af Kristne Friskoler i marts 2016.
God fornøjelse!

Arbejdsopgaver til Som en tikken under huden


Følgende opgaver er udarbejdet så eleverne alene, to og to, i grupper og fælles i klassen får mulighed for at arbejde med romanen både før, under og efter læsningen. På denne måde støttes eleverne i læseprocessen.
Før læsningen kan eleverne oprette en læselog enten i et kladdehæfte eller på internettet (fx på en blog), så de har alle deres noter til bogen samlet ét sted.

FØR læsningen

1. Hvilken bog er det her? (fælles i klassen)

Titlen – Diskutér på tavlen: Hvad tænker I, når I hører ordene ”som en tikken under huden”?

Forsiden – Diskutér i klassen : Hvad tænker I, når I ser forsiden?  Hvilken slags bog forventer I at skulle læse?

Bagsideteksten – Gå rundt i klassen. Når I møder hinanden, skal I diskutere, hvad I tror bogen handler om efter at have læst bagsideteksten.  

2. Hvordan er bogen opbygget?
(fælles i klassen)
Bogen er delt i tre dele. De hedder: Forårsmånens spor, Smørklat og Mørketid

Diskutér: Hvad tror I, de tre dele handler om, når I hører, hvad de hedder? Hvorfor tror I, bogen er delt i tre dele?

3. Prologen
a. Læreren læser prologen op.

b. Find sammen de ord, I synes er svære. Det kan fx være:

Kælver
Øresønderrivende
Barndomsskov
Dun
Pulserer
Korridor

Diskutér i klassen, hvad ordene betyder. Skriv betydningen ned i din læselog.

b. Hurtigskriv i din Læselog: Hvad tror du der sker nu …?

UNDER læsningen

Mens du læser del 1: Forårsmånens spor, skal du huske at bruge din læselog.

a. Skyg personerne.
Hvem møder vi?
Skriv i din læselog. Skriv i listeform med sidetal, så du kan finde det igen senere.

- Hvad hører vi om Vår?
- Hvad hører vi om Idun?
- Hvad hører vi om Vårs hemmelige ven?
- Hvilke andre personer er med, og hvad hører vi om dem?

b. Svære ord
Lav en liste over svære ord i bogen. Føj nye ord til efterhånden som du møder dem.

Del 2. Smørklat

Prologen til del 2

1. Læreren læser prologen højt

a. Hurtigskriv i din læselog: Hvad kan du huske fra del 1, hvad hørte du i prologen og hvad tror du sker i del 2? Skriv så meget du kan nå på ti minutter.

b . Spørgsmål
Gå sammen i par og skriv videre på disse sætninger – der er ikke nogen rigtige svar:

- Når Vår siger, at der kun er et sted at starte, nemlig ”med os”, tror vi, at hun vil fortælle om …
- Når Vår siger, at ”efter vinter kommer Vår” kommer vi til at tænke på ….
- Vi tror, at der er sådan nogle små prolog-afsnit mellem hver del af bogen, fordi …
- Vi tror at næste del af bogen handler om …

c. Svære ord

Der er mange anderledes ord i dette prologstykke. Tal sammen i klassen, hvad betyder disse ord:
Filtre sig ind i hinanden
Kulmination
Nedsmeltning
Global opvarmning
Smeltesøer
Dirrende
Det ironiske

2. Læseloggen fortsættes
Mens du læser anden del af bogen, skal du fortsætte din læselog.

a. Forsæt med at skygge personerne. Når du møder nye personer, skal du tilføje dem til listen over personer.

b. Vårs alder
Skriv alle de steder ned, hvor man kan se, hvor gammel Vår er.
Både nu og hvis hun fortæller om noget, der er sket tidligere. Gem dine noter i læseloggen, så du kan lave en handlingslinje senere.

Del 3 – Mørketid

1. Prolog-arbejde

a. Brainstorm på tavlen over ordene mørketid og midnatssol.

b. Søg på Google – find billeder af mørketid og midnatssol.

c. Læreren læser prologdelen højt

d. Hurtigskriv alle dine tanker efter at have hørt prologen.

e. Gå sammen i par og diskutér: Hvad tror I Vår mener, når hun siger ”Det her er min del, min mørketid”?
Skriv jeres svar ned.
Diskutér jeres svar i klassen.

2. Læseloggen – fortsat


a. Fortsæt med at skygge personerne
b. Fortsæt listen med svære ord
c. Hold fortsat øje med Vårs alder og notér

3. Epilogen

a. Læreren læser epilogen højt.

b. Hurtigskriv alle dine tanker om epilogen – og om bogen, hvis du når det.

c. Gå sammen to og to og skriv, hvad I tror, der menes med:
- ”Når man sidder i flyet mod Grønland, går tiden nærmest baglæns”
- ”Og i gymnasiet var det jo os to, min ondskab og din”
- ”Et  sted inde i os er vi begge to de samme, som vi var engang.”

Diskuter svarene med en af de andre par.

EFTER læsningen
Nu har I læst hele bogen. Derfor er det nu tid til at gå mere i dybden med handlingen og personerne.

1. Tidslinje
a. Hurtigskriv: Hvad sker fra start til slut i historien? Tænk dig ikke om, bare skriv alt, hvad der falder dig ind.

b. Gå sammen i grupper. Lav et udkast til en tidslinje i jeres kladdehæfte.

c. Lav en udkast til en tidslinje på tavlen i klassen.
Diskutér bagefter – hvorfor fortæller Vår ikke bare historien, i den rækkefølge, som det sker?

2. Gruppeopgaver

Vælg mellem følgende opgaver som I skal lave sammen i gruppen:

a. Personkarakteristik
Lav en personkarakteristik af Vår, Mads eller Idun.
Brug jeres noter fra læsningen. Beskriv både indre og ydre karaktertræk.
Hvordan udvikler personen sig i løbet af læsningen? Hvordan er personens forhold til de andre personer?
Fremlæg jeres svar for klassen.

b. Hvem er T?
Find alle de steder, hvor T er nævnt i bogen (brug jeres læselog).
Diskutér:
- Hvad betyder T for Vår?
- Hvorfor tror I, han hedder T?
- Hvorfor tror I, at T er væk til sidst?
- Hvad kan T symbolisere i bogen?
Fremlæg jeres svar for klassen

c. Lav en film.
Lav en film eller et teaterstykke over én af scenerne i bogen.
Optag filmen med jeres mobiler og vis den til de andre bagefter eller teaterspil stykket for de andre.

d. Vårs spiseforstyrrelse
Gå i dybden med Vårs spiseforstyrrelse.
Diskutér:
- Hvad ved I generelt om spiseforstyrrelser?
- Hvordan kan man se i bogen, at Vår har en spiseforstyrrelse?
- Hvorfor tror I, at Vår får en spiseforstyrrelse?
I vælger selv, hvordan I præsenterer emnet for klassen, det kan fx være som en novelle, en fremlæggelse, en artikel eller en film.

3. Skriveopgaver

Nu skal du gå endnu mere i dybden med bogen. Derfor skal du vælge én af følgende opgaver:

a. Skriv et digt, hvor du bruger nogle af ordene fra bogen.
Det kan fx være ”solløst lys”, ”mørketid”, ”opløsning”, ”nedsmeltning”, ”isbjerg” osv. Gå selv på opdagelse efter flere ord! Dit digt behøver ikke rime.

b. Skriv videre.
Hvad sker der, da Vår og Idun mødes i Grønland? Skriv deres samtale.

c. Skriv historien fra en af de andre personers synsvinkel.
Skriv en novelle, hvor din hovedperson er enten Idun, Mads eller T. Hvordan oplever de det, der sker i bogen?
Du skal vælge et konkret sted i bogen og skrive det som om, du var enten Idun, Mads eller T.

Ekstra skriveopgave:
Jeres lærer kan finde FSA for 9. klasse 2014 til jer. Der er en skriveopgave, der tager udgangspunkt i Som en tikken under huden.

Værklæsning/Forfatterskabslæsning

Omslag: Nete Banke
Som en tikken under huden kan læses som værklæsning eller forfatterskabslæsning.

Forslag til titler:

Anders Johansen: Stjerneskælv (roman)
Naja Marie Aidt: Ond i sulet (novelle)
Mara Lee: Salome (roman)
Sandra Schwarz: Mig Maja (roman)
Kjersti Scheen: Månefeen (roman)
Meg Rosoff: How i live now (roman, engelsk)

Camilla Wandahl: Hjerte i vente (roman)
Camilla Wandahl: Ask Konge Taber (roman)
Camilla Wandahl: Et stykke af månen (roman)
Camilla Wandahl: Søster (novelle)
Camilla Wandahl: Karper (novelle)
Camilla Wandahl: Levende (novelle)


- Hvis du har idéer til andre opgaver til bogen, må du gerne skrive det i kommentarfeltet nedenfor! 

tirsdag den 1. marts 2016

Alt om at være pige - gratis teaser!

Omslag: Aette Bertelsen
Læs det allerførste kapitel af Camilla Wandahls kommende tween-roman "Alt om at være pige" - om 13 årige Ida og alle hendes tanker og oplevelser. 
Bogen udkommer maj 2016 på Forlaget Høst & Søn. Læs mere om bogen her.  

KAPITEL 1
Faktisk kan man diskutere, om mine bryster overhovedet findes

I dag i skolen havde vi seksualundervisning. Vi har haft det før, både da vi gik i 5. og 6. klasse. Men nu, hvor vi går i 7. skulle vi så have det igen. Selvom jeg er LIDT flov over at sige det, så var det faktisk ret sjovt. Det handlede ellers ikke så meget om sex, selvom det jo ligger i navnet. Men mere om AT VÆRE PIGE.
Vi blev nemlig delt op i drenge- og pigegrupper, og så skulle pigerne gå med vores dansklærer, Pernille, og drengene skulle gå med vores matematiklærer, Stefan. Jeg ved ikke, hvad drengene hørte om, selvom det kunne have været RET sjovt at være en lille flue på væggen og høre, hvad der blev sagt derinde. Om tissemænd og … ja, er der egentlig så meget spændende, når en dreng går i puberteten?
Altså, jeg mener, med piger er der jo ALT MULIGT! Vi får bryster og menstruation og hår under armene (det sidste får drenge selvfølgelig også).
Og så er der jo alt det med forelskelse og følelser, som vi også nåede at tale lidt om. Måske talte drengene også om det, men jeg har lidt svært ved at forestille mig Vitus og Elliot sidde og fortælle, at de er forelskede i nogen foran alle de andre drenge. Det kan godt være, at de alle sammen er enige om, at Liva og Asta er mega lækre - det er der vist ingen, der kan være i tvivl om, med de savlende hundeøjne, de sender efter deres bryster, som allerede er dobbelt så store som mine og Esthers. Faktisk kan man diskutere, om mine bryster overhovedet findes.
Nå, men jeg var jo ikke en flue på væggen til drengenes undervisning, jeg var selvfølgelig med hos pigerne. Først kom sundhedsplejersken og fortalte en masse praktisk. Hun gav os alle sammen en pose med bind og tamponer i, som vi kunne tage med hjem. Hun spurgte også, om der var nogen, der allerede havde fået menstruation.
Asta og Liva rakte straks deres hænder op. Efterhånden var der også to-tre af de andre piger, der rakte hænderne op. Men i det mindste er vi stadig fem piger, der ikke har fået menstruation. Det er jeg glad for. Tænk, hvis jeg bliver den sidste! Liva var den første, for hun fik det, da hun var 11 år.
Hvis det var mig, ville jeg nok have været flov. Dengang var jeg stadig meget barnlig. Det havde været ret underligt at få menstruation der. Men Liva var slet ikke flov. Hun kom i skole og hviskede det så højt til Asta, at vi alle sammen kunne høre det. Og der gik kun et halvt år, så fik Asta også menstruation (men der var vi kommet i 6. klasse).
Man ved altid, når en ny af pigerne har fået menstruation. For selvom alle er lidt flove og i hvert fald ikke vil have, at drengene ser deres bind, så virker det altså også, som om de er lidt stolte af det. For nu er de jo mere ”voksne” end os andre. Hvilket ifølge Esther er mærkeligt, for hvorfor skulle man være mere voksen af, at der kommer blod ud af én en gang om måneden? Jeg har givet hende ret, men hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg også en lille-bitte-smule spændt på, hvornår JEG mon får menstruation. Og hvis jeg fx en dag har ondt i maven, så kan jeg da godt lige gå ud på toilettet og tjekke, om det er derfor! Men det har det altså ikke været endnu …
Da sundhedsplejersken var færdig med at vise bind frem og havde sagt, at hun også altid havde nogle ovre på sit kontor, hvis man pludselig fik menstruation i skolen (gulp! siger jeg bare!), begyndte hun at tale om prævention.
Jeg tror altså virkelig, der går noget tid, før jeg får brug for kondomer og p-piller, men det er selvfølgelig meget godt at vide, at det findes (det vidste jeg nu godt i forvejen).
Asta og Liva sad foran mig og Esther, og på et tidspunkt hørte jeg Asta hviske til Liva:
”Hvis du skulle gøre det med én, hvem skulle det så være?”
”Ej, det ved jeg ikke,” hviskede Liva tilbage.
Pernille så strengt ned på dem. Jeg tror ikke, hun havde hørt, hvad de talte om, bare at de hviskede. Men da Pernille begyndte at samle nogle brochurer med bind sammen, hviskede Liva: ”Vitus. Eller ham den lækre fra 8.”
Og så fnisede Asta og Liva helt vildt.
Der gik lidt et stød gennem mig, da hun sagde det. Ikke fordi jeg tror på, at hun kommer til at ”gøre det” med nogen af dem foreløbigt. De er jo ikke engang kærester, og vi er også først lige begyndt i 7. klasse … men hvorfor skulle hun lige sige Vitus? Kunne hun ikke holde sig til ham fra 8.?
De fnisede stadig, da Pernille begyndte at tale. Esther prikkede til mig og himlede med øjnene. Jeg smilede sigende. Sådan er det med Esther og mig: vi kan tale sammen uden ord. Vi kan også tale sammen, så ingen kan forstå, hvad vi siger, fordi vi taler så hurtigt. Det er sjovt.
”Nu er det slut med fniseriet,” sagde Pernille. ”For mens vi venter på, at drengene kommer tilbage, er der noget andet, jeg gerne vil tale med jer om.”
Og så begyndte Pernille ellers at tale om følelser, ja, faktisk holdt hun et helt foredrag om, at det var vigtigt at være tro mod sit hjerte, og at det var helt normalt at blive forelsket, og lige mens hun var ved at fortælle om den første dreng, hun var forelsket i, da hun selv gik i 7. klasse (han hed Kasper), kom drengene ind sammen med Stefan.
Faktisk ville jeg gerne have hørt mere om ham Kasper. For den første dreng, der kom ind ad døren, var Vitus. Og hans krøller sad bare enormt pænt, og blodet flaksede rundt i min krop, og det var ligesom lidt for virkeligt, det der med at være forelsket.

Hvad synes du om kapitlet?