En masse tidlige udkast til ungdomsromanen Et stykke af månen |
Det sker dog yderst sjældent, at en bog slet ikke skal
redigeres. Om det er forfatteren selv, der redigerer (evt. med hjælp af diverse
betalæsere) eller om det er forlaget/redaktørens kommentarer, der danner
udgangspunkt for redigeringen er lidt forskelligt, men helt fælles er det, at det
kan være forbandet svært at finde ud af, hvor man skal starte, hvad man skal
beholde og hvor meget man i det hele taget skal omskrive. For man kunne jo også
bare skrive hele lortet forfra? Eller bare rette et par stavefejl?
Derfor har jeg lavet en guide til, hvordan du kan gribe
omskrivningen an og rent faktisk komme i gang med at forbedre din roman. For
altså, et er sikkert: ALLE de omskrivninger jeg har lavet på mine romaner, har
forbedret dem. Uanset hvor geniale jeg ellers syntes de var i første udkast.
1. Læs din respons og
forhold dig til den INDEN du går i gang med at skrive om
Har du fået respons fra en betalæser? Fra din skrivegruppe?
Eller du har måske været så heldig, at selvom et forlag har afvist dit
manuskript, så har de alligevel givet dig nogle råd til omskrivning med på
vejen? Eller måske har du allerede en redaktør, og ved, at omskrivning er en del af
jeres fælles arbejdsproces?
Når jeg er færdig med en bog, så tror jeg altid den er
rimelig guddommelig. Jeg kender folk, der siger, at de synes, det de skriver er
dårligt i starten - sådan har jeg det så ikke. Men altså, når så det kommer
tilbage fra min redaktør, har jeg altid brug for nogle dage til lige at forstå,
at det altså ikke nødvendigvis var et helt pletfrit guldæg, jeg havde lagt.
Heller ikke denne gang …
Min redaktør har sådan nogle vendinger, som hun tit bruger i
sin respons. Det er fx: ”Det her kan blive en rigtig god roman, når du lige får
strammet op på/fundet tonen i forhold til/skåret ind til benet …” og altså, når
sådan en vending står og blinker på skærmen, så er det jo lidt det samme som at
sige: ”Hey - du var altså ikke helt færdig med denne her bog, til arbejdet
igen!” På et tidspunkt, hvor jeg ofte er halvvejs inde i mit næste projekt.
Så altså, indrømmet, jeg er super glad for at have så
kompetente betalæsere og redaktører, men jeg bliver altid lidt skuffet, når der
ikke bare står, at min bog er perfekt og trykklar.
Den skuffelse bruger jeg gerne nogle dage på at komme mig
over. Jeg vender også gerne responsen med nogle af mine kollegaer, for det er
faktisk nogen gange ret svært at læse en respons på noget, man selv har brugt
RIGTIG lang tid på objektivt. Og så en dag, er jeg parat til at gå i gang.
Men jeg går ikke bare i gang fra en ende af! Og det vil jeg
heller ikke anbefale dig at gøre.
I stedet vil jeg anbefale, at du sætter dig med et tomt
papir og din respons. Så laver du en liste med alt det, du vil ændre/som du er
enig i (du behøver jo ikke være enig i det hele, og du behøver heller ikke at udføre
ændringerne præcis, som responsgiveren har foreslået - måske kan du se et
alternativ).
2. Planlæg din
omskrivning inden du går i gang
NÅr du har fået respons fra din redaktør eller skrivegruppe, venter omskrivningen |
Det hårde ved denne proces er for mig at komme i gang. I
starten virker det uoverskueligt, hvis der fx skal tilføjes en ny
handlingstråd, men lige så snart jeg har læst mig ind i manus, så går det som regel
op for mig, at det jo er meget lettere end at skrive en ny bog, og at den nye
retning, som min bog tager, bliver meget bedre. Dette er jo faktisk (også!) en
kreativ proces! Og så får jeg blod på tanden og lyst til at gå videre.
Når du føler, at du faktisk har lavet hele ”tænke-arbejdet”,
er du parat til at kaste dig ud i selve omskrivningen.
3. Selve
omskrivningen - et håndværk!
Jo grundigere, du har lavet dit forarbejde, jo mere
håndværksagtig bliver omskrivningen. Et blodigt spil, var min 3. roman, der
blev udgivet (og dermed omskrevet), og den krævede ret gennemgribende
omskrivninger. Fx skulle jeg lave en gruppe på 6 personer til 4 og forkorte
bogen rigtig meget - samt gøre sproget lettere.
Så da jeg arbejdede i den udskrevne version af Et blodigt
spil (som beskrevet i pkt. 2), skrev jeg ikke kun noter i marginen, men
deciderede scener. Det blev et meget rodet manus, med pile rundt omkring og en
masse nye tekstbidder på bagsiden, men da jeg så skulle i gang med selve
redigeringen på computeren, skulle jeg i praksis bare ”skrive det hele ind”.
SÅ grundig er jeg normalt ikke, da jeg skriver hurtigere -
og synes det ser mere overskueligt ud - på computeren.
Forhåbentligt står du til sidst med en forlagsaftale i hånden, og så er alt redigeringsarbejdet det hele værd! |
Og når det hele så er rettet ind - så har du version 2 af
din bog! Husk at gemme både version 1 og version 2 - du ved jo ikke, om du får
brug for noget af det, du har slettet.
Og så er det jo forskelligt, om du kan klare dig med én
redigering, eller om du har brug for flere … selv redigerer jeg mine bøger 3-6
gange, men selvfølgelig med mindre og mindre ændringer hver gang.
Ekstra tip
Sommetider er responsen så omfattende, at man ikke bare kan
redigere i det eksisterende manus. Den respons jeg fik af forlaget på både Ask
Konge Taber og Til min bedste veninde i verden, var så gennemgribende, at jeg
valgte at skrive begge romaner forfra.
Så starter du i et helt nyt dokument. Du kan enten vælge at
smide det gamle manus helt væk - det gjorde jeg med Ask Konge Taber - eller at
hente enkelte velfungerende pasager ind - det gjorde jeg med Til min bedste
veninde i verden. Det kan føles hjernedødt at starte forfra på en bog, du
allerede har skrevet én gang, men faktisk er det slet ikke så dumt. Det giver
projektet en ny friskhed, det er lettere at anlægge en ny tone og det går som
regel meget hurtigere end første gang, du skrev bogen, fordi du nu ved, hvor
bogen er på vej hen. Også selvom den sikkert ændrer sig meget i andet udkast!
Masser af forfattere skriver deres bog flere gange på denne måde.
God arbejdslyst!