Genren domestic noir er blevet mere populær de sidste par år. I dette indlæg fortæller forfatter Kit A. Rasmussen om genren og kommer med 3 gode råd til dig, der selv gerne vil skrive domestic noir.
Forfatter Kit A. Rasmussen giver råd til dig, der gerne vil skrive en domestic noir-roman. Foto: C. Reinholtz |
Hjemme
er det sted, vi som oftest føler os allermest sikre. Det er der, vi slapper af
og er os selv. Men hvad nu hvis det viser sig at være et farligt sted? Et sted,
hvor vi ikke helt kan stole på, hvad der foregår, og at vi er i sikkerhed? Hvad
nu, hvis vores nærmeste viser sig at have store hemmeligheder og rummer sider,
vi ikke har set før? Hvis det viser sig, at de slet ikke vil os det godt?
Dramaet
kommer ind i hjemmet
Ofte
foregår krimier langt væk fra vores egen hverdag, så vi kan glemme vores egen
verden til fordel for aktion og spænding - ofte i USA eller England. Nogle
foregår selvfølgelig i Danmark, og måske endda på gaden nede foran vores
vindue, men inde i lejligheden er vi sikre. Med bogen i hænderne og kæresten i
køkkenet.
Genren domestic noir er
vokset frem de senere år, og den
bringer dramaet helt ind i din egen stue. Her er det ikke politi, detektiver og
journalister, der spiller hovedrollen, og forbrydelserne foregår ikke ude på gaden,
men derimod indenfor hjemmets fire vægge.
Pludselig er kæresten i køkkenet ikke i gang med at snitte grøntsager,
men derimod med at hvæsse kniven, der senere vil blive fundet stikkende ud af
din mave.
Romaner som fx “Kvinden i toget” af Paula Hawkins og “Kvinden, der
forsvandt” af Gillian Flynn har sat fokus på den ondskab, der kan ligge i de
helt nære relationer, og har ligget på bestsellerlister verden over.
Kendetegnene
for en domestic noir er
- hovedpersonen er ofte en kvinde
- det primære drama udspiller sig indenfor hjemmets
fire vægge
- der er et parforhold (nuværende eller tidligere)
som omdrejningspunkt
- en underliggende hemmelighed, som kan ændre alt for
hovedpersonen
- et twist, der vender alting på hovedet
- læseren ved hverken hvad eller hvem, han kan stole
på
Men
selvfølgelig kan man lege med ‘reglerne’ ligesom indenfor alle andre genrer.
Tre
hovedpunkter når du skriver domestic noir
Hvis
du kunne tænke dig at skrive en domestic noir, så start med at tage
krimi-brillerne på: Der skal være et mysterium. En hemmelighed, der skal
findes, en forbrydelse, der skal opklares.
Måske får din hovedperson en idé om, at hun bliver
forfulgt af sin ekskæreste? Eller at hendes mand har en affære? Måske er hendes
kat blevet dræbt, eller også er hun helt sikker på, nogen flytter rundt på møblerne,
mens hun sover?
1. Din hovedperson
Hovedpersonen
i en domestic noir har som regel ingen særlige forudsætninger for at opklare
forbrydelser. Hun er en helt almindelig kvinde med en helt almindelig hverdag.
Din skurk er heller ikke en kriminel mastermind med Ferrarier og jetfly til sin
rådighed. Men selvfølgelig skal der være noget, der gør dem interessante.
Måske lider din hovedperson af en sygdom, der gør,
at hun tit glemmer ting? At hun ikke helt kan stole på sin hukommelse? Måske er
hendes kæreste slagter og har dermed tilsyneladende god grund til at have
mange, skarpe knive i køkkenet?
2. Stemningen
Det,
der for alvor får domestic noir-genren til at fungere, er den uhyggelige,
paranoide stemning. Følelsen af, at vi ikke rigtig ved, hvad der foregår, eller
hvad der reelt er galt.
Når du skriver, kan du med fordel lade personerne være
tvetydige i deres replikker, sådan at de kan forstås på flere måder. Så ved læseren
aldrig rigtig, hvor han har de forskellige og kan på skift mistænke dem.
Arbejd med at skabe en
krybende fornemmelse af, at vi ikke kan stole på nogen, og lad måske endda læseren komme i tvivl om hvorvidt det hele
faktisk bare er noget, hovedpersonen bilder sig ind.
Måske hinter din hovedpersons veninde fnisende, at
der snart sker noget spændende: “Du dør, når du hører det”, og din
hovedperson, der i forvejen mistænker veninden for at ville tage livet af
hende, så hun kan få fingrene i kæresten, føler sig truet.
3. Hints og et twist
Omslag: Sune Ehlers |
Som
i enhver anden krimi, er det fint at drysse små hints ud over historien, men læg
endelig også vildspor ud, så hver gang læseren tror, han har gennemskuet
plottet, viser noget nyt sig og peger i en anden retning.
Og til sidst, når alting er ved at blive åbenlyst for læseren, og
han tænker “ah, det er sådan det hænger sammen”, indfører du et twist,
der vender det hele på hovedet.
Måske havde manden faktisk ikke en affære med sin
sekretær og planlagde heller ikke at slå sin kone ihjel. Derimod var
steddatteren rasende over konkurrenten til sin fars opmærksomhed, og prøvede
derfor at skræmme sin nye stedmor til at flytte.