Domestic noir - når du fantaserer om at slå dine nærmeste ihjel (i bøger, selvfølgelig!)

Genren domestic noir er blevet mere populær de sidste par år. I dette indlæg fortæller forfatter Kit A. Rasmussen om genren og kommer med 3 gode råd til dig, der selv gerne vil skrive domestic noir.

Forfatter Kit A. Rasmussen giver råd til dig,
der gerne vil skrive en domestic noir-roman.
Foto: C. Reinholtz

Gæsteindlæg af Kit A. Rasmussen 

Hjemme er det sted, vi som oftest føler os allermest sikre. Det er der, vi slapper af og er os selv. Men hvad nu hvis det viser sig at være et farligt sted? Et sted, hvor vi ikke helt kan stole på, hvad der foregår, og at vi er i sikkerhed? Hvad nu, hvis vores nærmeste viser sig at have store hemmeligheder og rummer sider, vi ikke har set før? Hvis det viser sig, at de slet ikke vil os det godt?

Dramaet kommer ind i hjemmet

Ofte foregår krimier langt væk fra vores egen hverdag, så vi kan glemme vores egen verden til fordel for aktion og spænding - ofte i USA eller England. Nogle foregår selvfølgelig i Danmark, og måske endda på gaden nede foran vores vindue, men inde i lejligheden er vi sikre. Med bogen i hænderne og kæresten i køkkenet.

Genren domestic noir er vokset frem de senere år, og den bringer dramaet helt ind i din egen stue. Her er det ikke politi, detektiver og journalister, der spiller hovedrollen, og forbrydelserne foregår ikke ude på gaden, men derimod indenfor hjemmets fire vægge.

Pludselig er kæresten i køkkenet ikke i gang med at snitte grøntsager, men derimod med at hvæsse kniven, der senere vil blive fundet stikkende ud af din mave.

Romaner som fx “Kvinden i toget” af Paula Hawkins og “Kvinden, der forsvandt” af Gillian Flynn har sat fokus på den ondskab, der kan ligge i de helt nære relationer, og har ligget på bestsellerlister verden over.

Kendetegnene for en domestic noir er

-    hovedpersonen er ofte en kvinde

-    det primære drama udspiller sig indenfor hjemmets fire vægge

-    der er et parforhold (nuværende eller tidligere) som omdrejningspunkt

-    en underliggende hemmelighed, som kan ændre alt for hovedpersonen

-    et twist, der vender alting på hovedet

-    læseren ved hverken hvad eller hvem, han kan stole på

Men selvfølgelig kan man lege med ‘reglerne’ ligesom indenfor alle andre genrer.

Tre hovedpunkter når du skriver domestic noir

Hvis du kunne tænke dig at skrive en domestic noir, så start med at tage krimi-brillerne på: Der skal være et mysterium. En hemmelighed, der skal findes, en forbrydelse, der skal opklares.

Måske får din hovedperson en idé om, at hun bliver forfulgt af sin ekskæreste? Eller at hendes mand har en affære? Måske er hendes kat blevet dræbt, eller også er hun helt sikker på, nogen flytter rundt på møblerne, mens hun sover?

1. Din hovedperson

Hovedpersonen i en domestic noir har som regel ingen særlige forudsætninger for at opklare forbrydelser. Hun er en helt almindelig kvinde med en helt almindelig hverdag. Din skurk er heller ikke en kriminel mastermind med Ferrarier og jetfly til sin rådighed. Men selvfølgelig skal der være noget, der gør dem interessante.

Måske lider din hovedperson af en sygdom, der gør, at hun tit glemmer ting? At hun ikke helt kan stole på sin hukommelse? Måske er hendes kæreste slagter og har dermed tilsyneladende god grund til at have mange, skarpe knive i køkkenet?

2. Stemningen

Det, der for alvor får domestic noir-genren til at fungere, er den uhyggelige, paranoide stemning. Følelsen af, at vi ikke rigtig ved, hvad der foregår, eller hvad der reelt er galt.

Når du skriver, kan du med fordel lade personerne være tvetydige i deres replikker, sådan at de kan forstås på flere måder. Så ved læseren aldrig rigtig, hvor han har de forskellige og kan på skift mistænke dem.

Arbejd med at skabe en krybende fornemmelse af, at vi ikke kan stole på nogen, og lad måske endda læseren komme i tvivl om hvorvidt det hele faktisk bare er noget, hovedpersonen bilder sig ind.

Måske hinter din hovedpersons veninde fnisende, at der snart sker noget spændende: “Du dør, når du hører det”, og din hovedperson, der i forvejen mistænker veninden for at ville tage livet af hende, så hun kan få fingrene i kæresten, føler sig truet.

3. Hints og et twist

Omslag: Sune Ehlers

Som i enhver anden krimi, er det fint at drysse små hints ud over historien, men læg endelig også vildspor ud, så hver gang læseren tror, han har gennemskuet plottet, viser noget nyt sig og peger i en anden retning.

Og til sidst, når alting er ved at blive åbenlyst for læseren, og han tænker “ah, det er sådan det hænger sammen”, indfører du et twist, der vender det hele på hovedet.

Måske havde manden faktisk ikke en affære med sin sekretær og planlagde heller ikke at slå sin kone ihjel. Derimod var steddatteren rasende over konkurrenten til sin fars opmærksomhed, og prøvede derfor at skræmme sin nye stedmor til at flytte.

Kit A. Rasmussen har skrevet bogen Til døden os skiller - en domestic noir YA-roman.

7 gode råd til dig, der gerne vil være illustrator

Tove Krebs Lange har blandt
andet illustreret Så fandens forelsket

Drømmer du om at illustrere bøger? Jeg har mødt rigtig mange børn, unge og voksne, der gerne vil være illustratorer. Da jeg underviste på Rytmisk Centers Tekstværksted samlede jeg disse råd fra nogle af de gode, danske illustratorer til mine elever. Nu fandt jeg rådene på min computer, og jeg synes, at I også skal have mulighed for at læse dem. Efter hvert råd er der link til illustratorens hjemmeside!

Hvad er en illustrator?

En illustrator er en person, der tegner til bøger, blade, aviser og lignende. Man kan både tegne på computer og i hånden - og man kan tegne med alt fra blyant til maling, ligesom billederne kan være sort/hvid og i farver. Det kommer an på, hvad de skal bruges til.

Jeg har spurgt tre illustratorer, jeg kender, om de ville komme med et par gode råd til, hvordan man bliver illustrator. Så her kommer en liste med deres råd. Efter hvert råd står der, hvem der har skrevet det. Nogle af illustratorerne har skrevet flere råd, andre kun et. Husk, at det jo er illustratorernes egen mening, de skriver. Så du bestemmer jo selv, om du vil følge deres råd, alle arbejder jo forskelligt:-) Fx skriver Christian Guldager, at man ikke skal arbejde gratis (altså uden at få løn). Men hvis nu det er en tegning til skolebladet, og du synes, det kunne være rigtig sjovt at få den med i bladet, så er det jo helt i orden, at du ikke får løn for den:-)

1.  Tænk over forskellen mellem at være kunstner eller illustrator. Jeg lægger ikke en kvalitativ vurdering i dette, to lige gode fag. Man kan være en fantastisk tegner og samtidig en lousy illustrator, hvis man ikke formår at holde sig loyalt til teksten, understøtte og evt. uddybe den med illustrationerne. En kunstner tager selv alle beslutninger, en illustrator må forholde sig til forlæg/tekst og (synes jeg) målgruppe. Selvfølgelig mener jeg, at illustrationer godt kan have stor kunstnerisk værdi. Og så det klassiske råd når det gælder billedbøger: dét man kan se på billedet behøver ikke stå en gang til i teksten.  (Tove Krebs Lange)

2.  Øv dig en masse!!!:-) Tag små opgaver så du lærer at forholde dig til, at du skal arbejde med en kunde. Hvis du skal være illustrator, skal du ikke være bange for at modtage kritik, for selvom du er dygtig, skal du ikke være for stolt til at lave store ændringer, så kunden bliver glad for resultatet. Flexibilitet er kodeordet. Lær at arbejde digitalt, det gør rettelser så meget lettere. Lær Photoshop, Artrage, Painter. (Christian Guldager)

3.  Arbejd ALDRIG gratis. Vær stolt af dit talent, og tag betaling for det. Det behøver ikke at være alverden i starten, men INGEN respekterer en person som arbejder gratis. Hvis du giver det væk, er det så egentlig noget værd? (Christian Guldager)

4.  Øv dig i mange forskellige stilarter. Der er større chance for at få mange opgaver, hvis  du kan tilpasse dig til den enkelte opgave. Så lær at tegne både for de helt små, men også de voksne. (Christian Guldager)

5.  Lån masser af billedbøger og bedøm illustrationerne. Er de gode eller ej, og hvorfor? Disseker billederne, hvordan fungerer konturen, hvordan bruges skygger og farver, hvordan tegnes øjne, græs, skyer, huse? Hvad løfter tegningen og kunne noget gøres anderledes? Kopier de vellykkede egenskaber, som du har lyst til at afprøve ind i dine egne illustrationer, og øv dig! (Lea Letén)

6.  Tænk altid hvad du vil vise med tegningen før du begynder. Hvilken stemning og fornemmelse skal den rumme. Mærk det i maven og for dit indre øje før du begynder. (Lea Letén)

7.   Og husk frem for alt - øvelse gør mester! Det skal være sjovt at tegne. Meld dig til sjove tegnekurser, tegn sammen med dine venner. Og øv dig, øv dig, øv dig! (bare mig - Camilla Wandahl)