|
Omslag: Breth Design |
Sjælens Bånd er 3. bog i serien om Lejla og Seth. Bogen udkommer efter planen til februar 2015.
Kapitel 1.
Jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå
Det er underligt at se den man
elsker sove. Det er svært at forklare hvorfor, men jeg tror, det hænger sammen
med følelsen af, at selvom man er sammen, er man ikke rigtigt sammen. For den anden er ikke til stede. Du kan fortælle
ham, at du elsker ham. Eller at du hader ham, og han vil ikke opdage det. For
han sover. Og er måske dybt inde i en drøm.
Når jeg ser Seth
sove, bliver jeg fyldt af en utrolig taknemmelighed over, at jeg er sammen med
ham. Hans gæller, der roligt filtrerer ilten fra vandet. Øjnene der er lukkede,
ansigtet der er roligt. Det går op for mig, at jeg som regel aldrig ser Seths
ansigt være roligt. Vores forhold har været præget af … drama. Først Anias
jalousi på skibet. Så kampen med Lorex. Og til sidst flugten fra sirenen Silja,
der ville stjæle min stemme.
Men nu har vi
fundet denne her undersøiske hule, hvor vi kan være sammen. Kun Seth og mig. Som
havfolk.
Jeg lægger en
hånd på hans brystkasse. Seth åbner øjnene i det samme. Jeg ser direkte ind i
hans ravgyldne blik. Det er så varmt, at jeg smiler. Seth rækker ud efter mig
og trækker mig ind i et kram. Hans stærke arme presser mig ind til ham. Hvis
han ville, kunne han holde mig fast her for evigt. Men der går ikke ret lang
tid, så løsner han grebet en smule.
Hans stemme er
stadig morgentræt, da han siger: ”Det er fantastisk at vågne op sammen med
dig.”
Jeg nikker og
putter mit hoved ind til hans hals. Vi har været i grotten i tre dage. Det er
som at være frivilligt fanget i en af Seths magiske drømme, med undtagelse af
at det her er virkelighed. Jeg har virkelig
fundet Seth. Han elsker mig virkelig.
Og vi er virkelig begge havfolk.
En hosten går
gennem min krop, og jeg trækker mig væk fra Seth. Det er underligt at hoste som
havfrue. Min krop er vandt til at bukke sammen og hoste ud af munden, så det
gør jeg. Men det er egentlig boblerne ud af gællerne på halsen, som kroppen har
brug for at … komme af med. Hvis man kan sige det sådan.
”Har du det
godt?” Seth rækker ud og tager min hånd.
Jeg nikker og smiler
til ham. Han slipper mig et øjeblik for at samle sit viltre, grønne hår i en
lædersnor. Men jeg tager den fra ham. ”Lad mig,” siger jeg.
Jeg svømmer op,
så hans hoved er i højde med mit bryst. Glider mine hænder gennem hans våde
hår. Under vandet er det utroligt levende, nærmest silkeagtigt.
Jeg fanger alt
hans løbske hår og binder lædersnoren omkring. Han vender sig om og kysser mit
kraveben og min hals. Hele min krop sitrer.
”Vi skal have
morgenmad,” griner jeg og skubber ham væk.
”Er du sikker?” Der
spiller et lys i hans øjne, som jeg ikke har set før.
Jeg tror, det er
glæde. Måske blandet med kærlighed. Og også lidt noget, som gør mig varm i hele
kroppen.
Vi har ikke talt
om dét endnu. Jeg aner ikke, hvordan det foregår, når man er havfrue. Jeg har
selvfølgelig set en masse film om mennesker, der … er sammen. Hvis jeg havde
fået en menneske-kæreste (og selv stadig var menneske) ville jeg sådan
nogenlunde vide, hvordan jeg skulle gribe hele akten an (okay, måske ville det
stadig være akavet. Men der ville ikke være en hale i vejen.). Men som havfrue. Altså, jeg mener, jeg ved ikke
engang om jeg er parat til at være sammen med en fyr som menneske.
”Hvad tænker du
på?”
Heden slår ud i
mit ansigt med det samme. Jeg er sikkert blussende rød i kinderne.
”Morgenmad,”
siger jeg hurtigt. ”Tang.”
Der er meget
langt fra sex til tang. Men selvom Seth sender mig et lidt underligt blik, så
godtager han min forklaring. Tager min hånd som det mest normale i verden og
svømmer mod hulens udgang.
Vi plukker to slags tang. Da vi har
spist, svømmer vi tilbage i hulen. Jeg føler mig allerede meget tryg her,
selvom det egentlig er dumt. For hvis Lorex og hans soldater finder os, kan de
jo nemt slå os ihjel. Lorex med alle hans evner plus soldater mod Seth og mig –
selv med min evne har vi jo ikke en chance.
Måske tænker Seth
det samme, for han siger: ”Vi burde træne vores evner.”
”Træne?” Jeg
svømmer hen og lægger en hånd på hans skulder. Varmen fra hans hud siver ind i
mine fingre.
Han griber fat om
min hånd, men denne gang er det ikke kærligt og lidenskabeligt. Mere
nu-skal-vi-være-alvorlige-agtigt. Jeg sukker.
Jeg tænkte jo
også lige selv på Lorex. Det er bare uretfærdigt. Vi har endelig tid sammen,
men alligevel kan vi ikke bare nyde det.
”Måske er det
virkelig rigtigt, at du skal være havfolkets leder. Det Grønne Glimt gav jo
perlen til dig.” Ordene slipper over mine læber, inden jeg får tænkt mig om.
Jeg hoster for at skjule den usikkerhed, som straks fylder min krop. Men mine
falske host griber fat i noget i min hals og udvikler sig til rigtige, tunge og
kradse host.
Seth gnider min
ryg: ”Det er mærkeligt, at du stadig hoster. Efter forvandlingen.”
Men jeg vil ikke
lade ham skifte emne. For egentlig er det jo rigtigt, det jeg sagde før. Hvis
Seth kunne få magten over havfolket, ville vi ikke behøve at flygte fra Lorex.
”Du ville være en
bedre leder end Lorex.”
”Jeg skal ikke
være leder.” Seth slår hårdt til en sten med sin hale. Den flyver gennem vandet
og lander på havbunden et stykke uden for hulen. Hans hænder er knyttet, så
knoerne er hvide.
”Men hvis Det
Grønne Glimt gav dig perlen …”
Seth slipper min
hånd. Hans øjne er smalle sprækker. ”Du lyder som Ania nu.”
Ordene er ligesom
et slag i maven. Jeg vil spørge, hvad han mener. Men tanken om ham og Ania … de
har været rigtige kærester. Måske har de elsket hinanden lige så højt, som jeg
elsker Seth nu.
Tanken borer sig
ind i min mave. Og fuldstændig uden varsel kommer den anden tanke tilbage. Den
om sex.
”Har du været i
seng med Ania?” Igen flyver ordene ud, inden jeg når at tænke mig om.
Seth smiler
skævt. ”I seng?”
”Du ved godt,
hvad jeg mener.” Jeg knuger begge hænder så hårdt, at neglene borer sig ind i
huden på mine håndflader. Hvis havfruer kan … så har han og Ania helt sikkert.
Og det gider jeg
vel egentlig ikke at høre om. Nej, faktisk har jeg på ingen måde lyst til at
høre om Seth og Anias intime kærlighedsliv. På
ingen måde.
Jeg ser op. Det
er umuligt at tyde Seths blik. ”Det er lige meget,” siger jeg så. ”Jeg vil ikke
vide det. Jeg vil slet ikke vide noget om … det.”
Jeg ved ikke, om
han forstår det som hans og Anias
forhold eller sex-på-havfolke-manér. Men han uddyber i hvert fald ikke nogen af
emnerne. Jeg prøver at komme i tanke om et emne, der ikke handler om Ania eller
perlen eller Lorex. Men jeg kan ikke. Og som om Seth kan læse mine tanker,
tager han min hånd. Han fletter sine stærke, varme fingre ind i mine og trækker
mig tættere på. Ganske roligt snor han sin hale omkring min. Hans skæl kradser
blidt mod mine. Jeg lægger mit hoved på hans skulder og trækker vejret dybt.
”Vi finder en
måde at overleve,” siger han. ”Lige meget hvad der sker, så vil jeg kæmpe for
dig. Jeg har endelig fundet dig, og jeg elsker dig højere, end du nogensinde
kan forstå.” Der er noget trist i hans stemme, men jeg bliver alligevel glad af
hans ord.
”I lige måde,” siger jeg. ”Jeg elsker også dig.”
Har du læst de andre bøger i serien? Hvad synes du om første kapitel? Du er velkommen til at skrive en lille kommentar:)