lørdag den 22. marts 2014

Nu som poertry slammer

Foto: Kirsten Frandsen
I går debuterede jeg som Poetry Slammer på den åbne scene i CopenOpen i Huset-Kbh. Det var sjovt!

Hvis du ikke ved, hvad poetry slam er, kan jeg fortælle, at det er spoken words - dvs. man fortæller/digter/læser højt i max 3 minutter og 10 sekunder. Bagefter giver publikum points (dvs. det er en konkurrence).
Jeg havde taget en gammel tekst med (noget digtagtigt), som jeg læste højt. Det var skægt. Jeg vandt ikke (langt fra!) men vil helt bestemt prøve igen.

Jeg var derinde med nogle veninder. Første gang jeg så poetry slam var på valentines dag i år i Det kgl. teater. Derefter så jeg CopenOpen i februar, og nu var jeg så selv på (og så selvfølgelig de andre) her i marts.
I går var årets danmarksmester i poetryslam, der vandt. Hun var også virkelig god.

Hvis du ikke har oplevet poetry slam, så synes jeg du skal tage forbi Huset en dag!

onsdag den 19. marts 2014

Sådan fandt jeg på Havets Tåre del 2

Hvordan fandt jeg på Havets Tåre? Og hvordan kom jeg videre med idéen? Det vil jeg fortælle lidt om i dette indlæg.

Som jeg tidligere har fortalt, fik jeg idéen til Havets Tåre på et kursus. Idéen startede som en vampyrgyser på et krydstogtskib og ændrede sig altså så ret hurtigt i havfrue-retningen (omend Seth - der i første version i øvrigt hed Joakim - havde ben (det havde Ania - der i første version hed Ana - også!). Det blev bare lidt ulogisk, for gik de så på havbunden? Eller svømmede de ligesom mennesker? Altså - jeg digtede haler og begyndte at læse havfrue-legender (og se H20 - Tilsæt bare vand;))

Men faktisk er idéen til Havets Tåre ældre end den kursusdag, hvor jeg fandt på havvampyr-på-krydstogt-idéen. Det havde jeg bare glemt på det tidspunkt ...

Omslag: Mette Breth
Første bid af idéen til Havets Tåre er 12 år gammel!!
Da jeg havde skrevet nogle sider på Havets Tåre, gik det pludselig op for mig, at historien mindede om en historie, jeg skrev på, da jeg var 15 år, dvs. omkring år 2002. Jeg havde endda kaldt hovedpersonen det samme (Lejla!)
Den historie jeg skrev på som 15 årig handlede om dette:

Lejla på 15år er i sine forældres sommerhus. En dag ved stranden møder hun en mystisk, lækker fyr, der synger ubeskriveligt godt. Han kommer fra havet og er én af Havets Sønner. De to forelsker sig ...

Jeg nåede aldrig længere end til at hun hørte den mystiske sang. For så gik Lejla tilbage til sit sommerhus, og der var sommerfest. Og naboens dreng var også meget sød, og så pludselig glemte jeg lidt det med Havets Søn, og til sidst slettede jeg det faktisk også fra historiens begyndelse (altså det med at hun hørte hans mystiske sang) - så den eneste bid af historien, jeg nu har på min computer handler om Lejla, der forelsker sig i naboens søn. Ny titel: Sommerhus-kærlighed.
Øv, altså. Det er derfor man ikke skal slette store passager i sine historier, men i stedet gemme dem i et nyt dokument. Det kunne have været SÅ sjovt at læse den første udgave af Lejla på stranden, synes jeg:) - Til gengæld skrev jeg stranden og sommerhuset ind i bog 2, Hjertets Kald, der burde udkomme inden sommerferien. Så lidt sommerhus kommer der da med. Men ingen nabodrenge-forelskelse!

Faktisk skrev jeg også på en hav/land-romance i 2006!
I 2006 gik jeg på Hemingway Skriveskole. Jeg skrev virkelig meget, mens jeg gik der (det var et tre måneders kursus på det tidspunkt). Blandt andet begyndte jeg på en roman, der hed Derya og Jubel (jeg havde googlet mig frem til, at navnene havde en symbolsk betydning, noget med havet tror jeg nok ...).
Anyway - Denne historie foregik ikke i vores tid, ligesom Sommerhus-historien og Havets Tåre gør. Faktisk foregik den slet ikke i vores verden. Den foregik i en fantasyverden, der var lidt indianer-agtig. Jeg havde tidligere skrevet en roman i den verden, som ikke blev udgivet (den hed Sjælespiserne og handlede om en pige, Nadi, der ikke vidste, hvem hun var, og som skulle redde verden fra Sjælespiserne. Faktisk forelskede hun sig også i en havmand (med ben), som hed Eime. Men de fik ikke hinanden i sidste ende ...) Men altså, nu ville jeg skrive en roman i samme verden, men bare med andre personer:

Jubel bor på land sammen med sin familie. Han får profetiske drømme, om en pige, han skal redde. Derya bor under havet og er prinsesse. Hun stikker af fra et uønsket giftermål og møder Jubel. De forelsker sig ...

Historien er altså noget anderledes (og lidt Aladdin-agtig?). Men tanken om en fra land og en fra havet der møder hinanden og forelsker sig, er den samme. Jeg kan desværre ikke finde de ti sider jeg nåede at skrive på historien, men måske ligger de på min gamle pc (hvis den stadig kan tændes;)).
Jeg blev aldrig færdig med historien om Derya og Jubel (og jeg synes Jubel er et lidt ... jublende ... navn at vælge), og kort efter gik jeg i gang med Hjerte i vente.

Det er egentlig vildt, så meget der er at fortælle om, hvordan en idé opstår. Jeg er ikke engang nået til selve skriveprocessen, og jeg har allerede brugt to indlæg;) Måske vender jeg tilbage med endnu et indlæg om skriveprocessen!

tirsdag den 11. marts 2014

Sådan fandt jeg på Havets Tåre

Omslag: Breth
Historier kan komme rigtig mange steder fra. Læs med her, hvis du er nysgerrig efter, hvor Havets Tåre-idéen kom fra

I foråret 2011 var jeg med til at arrangere Håbefulde Unge Forfatteres weekendskrivekursus - og jeg deltog også i undervisningen. Én af de lærere, vi havde hyret, var Nikolaj Scherfig, der er rigtig god til film og plot. Han fortalte og underviste i, hvordan man bygger en historie spændende op, og derefter skulle vi selv prøve at finde på en historie, som vi skulle fremlægge for de andre. 
Jeg havde ikke lyst til at beskrive én af de historier, jeg allerede arbejdede på (hvis nu nogen stjal mine idéer ... selvom sandheden vist faktisk er, at de fleste har nok i deres egne idéer;)). Så jeg tænkte: 
"Jeg finder på en bog, som jeg aldrig kunne finde på at skrive og præsenterer den. Bare for ligesom at deltage i øvelsen ..."
På det tidspunkt var Twilight ret meget oppe i tiden. Og fordi jeg altid har været fascineret af vampyrer (læste Anne Rice som teenager og skrev et utal af vampyrhistorier og -digte), var det oplagt med en vampyrhistorie. Den var jeg ret sikker på, jeg ikke ville skrive, og slet ikke få udgivet - for der var jo så mange andre vampyrhistorier derude. Jeg har fundet den tekst, jeg skrev på kurset:  

Vampyrgyser til Zoom On (letlæsning)

Genre: romantisk gyser (parananormal romance)
Omfang: 35-60 sider m. illustrationer (en til hver kapitel)
Omslag: romantisk og mørkt/sølv/rød i stil med ”Vildskab”. evt. med havelementer

15årige Pernille tager på cruise med Oslobåden med sin familie. Hun synes det er den allermest dødssyge ferie nogensinde. Især fordi hendes veninde skulle have været med, men så blev hun syg, og så er det bare 15årige Pernille og hendes forældre, der er ret gamle, selv i forhold til at være forældre.
Der er ikke en skid at lave på oslobåden, og den indendørs minimatiske pool er fyldt med småunger. Hendes forældre synes, hun skal gå i biografen. De viser twilight. Som hun har set hundrede millioner gange. Og er træt af.
Men ved siden af hende i biografen sidder der en fyr. Lidt ældre end hende.
Han griner hele tiden af filmen, selvom det er en romantisk film. Og vel heller ikke en film for drenge. 
Pernille sender smser med sine veninder under hele filmen indtil nettet ryger, fordi hendes teleselskab er taberagtigt. Fyren ved siden af hende rejser sig og går. Hun kigger efter ham. Han har kort hår, og der går kuldegysninger gennem hende, da hun ser hans nakke.

Måske er han en slags hav-vampyr? Kan han helbredes? Eller en var-måge? Han kan ikke være menneske hele tiden?
Kunne hovedpersonen måske være en fyr og den overnaturlige en pige?

Foregår over to dage. Klimaks er en særlig dag hvor han fx træder ind i de voksnes rækker/bliver rigtig ’vampyr’.

Det, der muligvis er sjovest er, at jeg ikke kunne få idéen ud af hovedet igen. Dét, der bare skulle have været en øvelse og en bog, som ikke var værd at hugge (!), blev en historie, der voksede og voksede i mine tanker. Og da vampyren blev til en slags havmand, begyndte jeg at hurtigskrive på den. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. And the rest is history ... som man siger.

Hvis man har læst Havets Tåre, er det ret tydeligt, hvilke idéer der var der fra starten af (kærlighedshistorien, krydstogtet og det lidt belastende familieforhold til forældrene). Men der er også meget, der har ændret sig. Ikke mindst at vampyren først blev til en hav-vampyr (med ben!!) og siden (først i 2. gennemskrivning!) en havmand med hale. (Idéen med var-mågen er da ellers meget sjov. Det minder lidt om en historie jeg skrev i 9. klasse ... den må jeg kigge nærmere på ved lejlighed;))
Til gengæld droppede jeg alt det med, at han skulle træde ind i de voksnes rækker og blive en rigtig vampyr (/havmand). Det havde jeg vist fra "Den sorte engel", som var min yndlingsbog da jeg var ca. 11 år og handlede om en pige, der blev fanget af en ikaros (en slags vampyr-in-spe) ved en fejl (han ville faktisk slet ikke have hende som brud) og siden blev forelsket i ham og skulle redde ham inden den dag, han blev fuldbyrdet vampyr - alt dette med hjælp fra en slags dværg. 
Bogen er skrevet af Meredith Ann Pierce, hvis nogen skulle være nysgerrige, og jeg læste den flere gange som barn. Men altså --- jeg besluttede at jeg måske ikke lige behøvede at låne det klimaks, men i stedet fandt på noget, der passede meget bedre til min nye idé om havfolk (den idé startede faktisk med en havheks i stil med Ursula fra Den Lille Havfrue, men bogen blev MEGET bedre, da hun røg ud og blev erstattet af unge smækre Ania med det sortlilla hår). 

Som du måske kan se, er der rigtig mange forskellige brikker, der falder på plads for mig i løbet af den proces det er at skrive en bog. Jeg har beskrevet nogle af dem ovenfor, men der er endnu flere, som jeg måske skriver om i et senere indlæg. Og så skal jeg jo også til at tænke over, hvad Havets Tåre 3 skal handle om (okay, jeg ved godt, hvad den skal handle om. Men hvad der helt præcist skal ske. Og med hvem ...)

God læselyst derude:)

torsdag den 6. marts 2014

Bagsideteksten til Havets Tåre 2 er klar!


Selvom havet er stort, og bølgerne kaster sig frem med grådigt, hvidt skum
og sten, der stikker op og kan flænse en hovedskal, er jeg ikke bange.
For jeg er forelsket i havet. Og havet vil have mig.

Lejla kan ikke leve uden Seth. For at være sammen med ham
må hun tilbage i vandet. Som havfrue.
Men havet gemmer på langt større farer end knuste hjerter.

Hjertets Kald
er en overnaturlig kærlighedshistorie.
Om at drukne uden at dø. Om at dø uden havet.

----
Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar:)
Det er mit dygtige forlag (i dette tilfælde Nanna Nøhr) der har forfattet bagsideteksten. 
Det er planen at bogen udkommer inden sommerferien. 

Skitse: Mette Breth

tirsdag den 4. marts 2014

Hjertets Kald

Omslag: Mette Breth
Pssst ...
Jeg har rettet Havets Tåre 2. Hjertets Kald i gennem ud fra testlæserne og mit forlags kommentarer. Jeg er selv godt tilfreds med bogen nu - og forsiden er efter sigende på vej!

mandag den 3. marts 2014

HUF Skrivekursus 2014 - og et mindre flatterende billede af forfatteren

http://www.huf.dk
I weekenden var der HUF skrivekursus 2014 - og jeg var som altid med.
I år var det dog lidt anderledes for mig, for hvor jeg plejer at være med til at arrangere kurset, skulle jeg i år bare være kursist. Det var også sjovt at prøve!

Om fredagen var der intro til kurset til HUFs faglige fredagscafe med manuskriptforfatter Simon Oded Weil. Det var meget inspirerende. Om lørdagen var der undervisning ved Peter Adolphsen og Merlin P. Mann - jeg var på Peter Adolphsens hold og fik skrevet en tekst, som jeg har meget lyst til at arbejde videre med. Det er en meget underlig historie for voksne.
Om søndagen underviste Anna Bridgwater i, hvordan man giver god feedback. Det er også altid godt at høre mere om.
Der var desuden foredrag på programmet, så jeg hørte både et foredrag med Rachel der står bag Læs for Livet-kampagnen (super godt!) og et spændende foredrag med Solvej Todd, der står bag Bogpilot - et super tilbud til nye skribenter i øvrigt.

Det var rigtig sjovt og hyggeligt at være med på en huf-weekend igen. Det er efterhånden seks år
siden det første skrivekursus, som vi holdt i en daginstitution med overnatning på madrasser på gulvet. I år var det noget mere fornemme lokaler - nemlig i Dansk Forfatterforening.
 
Jeg kan kun anbefale alle skriveglade unge (uanset om du er udgivet eller ej) at tage med på HUFs næste skrivekursus. Der var deltagere fra ca. 14-34 år i år.

Du kan læse mere om HUF - Håbefulde Unge Forfattere her.

Ps. I får også lige et mindre flatterende billede af mig fra HUF Skrivekursus 2013, hvor jeg på grund af et afbud trådte til og holdt et foredrag om at skrive børnebøger. Foredraget var forhåbentligt bedre end billedet!