|
Mine ungdomsromaner er skrevet mere eller mindre
ved brug af flowskrivning.
(Omslag: Banke, Væth/Bertelsen, Stoltze) |
Skriv legende og med flow - bliv mere kreativ og få mere fra hånden på kortere tid - og hav det sjovt samtidig!
Denne artikel har tidligere været bragt i foreningsbladet Skrivelyst, som Håbefulde Unge Forfattere står bag. Men jeg synes da også lige at I, der følger med på bloggen (og måske selv skriver på en bog!) skulle have chancen for at læse den! Der er også et par skriveøvelser i artiklen. Bagefter kan I jo smutte forbi HUF og se, om det er en forening for jer!
Du kan faktisk også læse dette indlæg med et mere lækkert design på min nye forfatterblog med endnu flere skrivetips:-)
Find ind til din kreativitet og skriv med flow
Af Camilla Wandahl
De fleste forfattere og forfatterspirer anser sig selv for at
være – eller ønsker at blive – kreative. At være kreativ er for de fleste et
plusord, der handler om at finde ind til ”et eller andet” i én selv og udtrykke
det via fx ord, tegninger, musik eller dans – muligvis og ofte gerne til glæde
for andre.
Det kan være fedt at være kreativ,
da kreativitet ofte kan føre til eller opleves i flow, som er én af de
allerfedeste tilstande at arbejde i. Kort fortalt er flow en tilstand, hvor man
befinder sig i sin egen perfekte udviklingszone – det man beskæftiger sig med
er hverken for nemt (hvilket medfører kedsomhed) eller for svært (hvilket
medfører præstationsangst). Det ligesom bare flyder. Hvis man er interesseret i
at læse om flow som begreb, kan man læse Mihaly Csikszentmihalyi , og hvis man
er interesseret i Flowskrivning, kan man læse bogen af samme navn af Bo
Skjoldborg.
For nogle er denne tilstand af
flow og glæde ved kreativiteten naturligt forekommende nærmest hver gang de
sætter sig til computeren for at skrive. For andre er det en tilstand der er
svær, eller nærmest umulig at finde ind til. Derfor vil jeg i denne artikel
komme med en række eksempler på, hvordan jeg selv arbejder med kreativitet og
flow i min skrivning og afslutte hvert eksempel med en skriveøvelse.
Hurtigskrivning
En af de teknikker, som efterhånden er både kendt, brugt og
elsket af mange forfattere og forfatterspirer er hurtigskrivning. Tanken om
bare at skrive derudad uden (nødvendigvis) at have et mål, uden selvkritik og
måske endda uden at se på skærmen, mens man skriver, kan give tekster og
sprogbilleder, der var helt uventede og som man måske slet ikke vidste, man
havde i sig.
Man bestemmer selv, om man skriver
i 5, 10 eller 20 minutter. Selv er jeg meget glad for 20-minutters-moduler, for
jeg har en fornemmelse af, at det er den tid, min hjerne bedst kan koncentrere
sig. De første minutter bruger jeg på overhovedet at komme i gang, og de sidste
fem minutter flyder ordene som regel derudad.
For nogle kan det virke skræmmende
at skrive uden mål. Kommer jeg nogen sinde til at bruge det jeg skriver? Kan
jeg godt ”tillade” mig at skrive dette? Lyder det ikke bare mega dårligt?
Her er det min erfaring, at man
virkelig skal prøve at tage tanken om at skrive ucensureret seriøst og måske
endda lægge et tørklæde over skærmen mens man skriver, så man ikke bliver
distraheret af sine egne fejl eller antallet af skrevne ord.
Og så behøver den tekst man
skriver jo slet ikke at passe ind i ens bogprojekt. Måske skriver man en
øvelse, for at lære sin hovedperson bedre at kende, måske skriver man ud fra et
ord og det har INTET med nogle af ens andre ideer at gøre, eller måske bliver
det bare ALT for mærkeligt til at man nogen sinde vil vise det til nogen. Det
er i orden!
Jeg har selv lært om
hurtigskrivning på Irene Pedersens skrivekursus ”Skriv en bog på en uge”, som
er inspireret af Bo Skjoldborgs tanker om flowskrivning. Jeg kan varmt anbefale
kurser hos både Irene Pedersen og Bo Skjoldborg, hvis man gerne vil arbejde
mere med dette.
Øvelse: Skriv en
tekst ud fra ordet SOLBÆRMARMELADE. Læg et tørklæde over skærmen og skriv
derudad i 20 minutter uden at stoppe op og rette.
Skriv først – rediger
senere
|
Sådan så artiklen ud i
Skrivelyst med Karin Halds
flotte layout! |
Flere af mine romaner har jeg skrevet som et råt
førsteudkast, hvor jeg ”forbød” mig selv at gennemlæse og redigere det, jeg
havde skrevet, før jeg var færdig med hele bogen. Det kan måske lyde lidt
underligt (kan man fx huske hvor man er kommet til i bogen?), men for mig har
det fungeret overordentligt godt til at få historien til at flyde og personerne
til at leve – især hvis jeg har været i en periode (fx på en skriveferie), hvor
jeg har kunnet skrive flere dage sammenhængende på bogen.
Jeg arbejder forskelligt når jeg
skriver og når jeg redigerer. Når jeg skriver, er det meget intuitivt og
spontant (fordi jeg ofte bruger hurtigskrivning), men når jeg redigerer, bliver
jeg nødt til at TÆNKE over hvad jeg laver. Hvor skal afsnittet rykkes hen,
gennemgår hovedpersonen en realistisk udvikling og er sproget levende? Dette er
alt sammen tanker, der kan være med til at gøre bogen bedre, men det er også
tanker, der kan ødelægge den kreative proces i skrivefasen for mig – og skabe
præstationsangst. For vi vil jo alle sammen rigtig gerne skrive en god bog,
hvor vi kan sige ja til alle tre ovenstående spørgsmål.
En anden fordel ved at skrive hele
første udkast, før du redigerer er, at bogen ofte bliver hurtigere færdig. Og i
det øjeblik du har sat det sidste punktum (SELVOM bogen stadig trænger til at
blive redigeret godt og grundigt i gennem) har du faktisk skrevet EN BOG. En
hel tekst er meget lettere at redigere efterfølgende samt at få respons på fra
andre, end en tekst du ”drømmer” om engang at få skrevet.
Øvelse: Skriv
første kapitel på en bog, du altid godt har kunnet tænke dig at skrive, men som
du ikke er gået i gang med, fordi du tror den er for svær/du skal researche for
meget først/du ”ikke er parat”. Fortsæt derefter til bogen er færdig. Rediger
først til allersidst!
Glem aldrig legen
Det kan være fristende at planlægge sit plot ned til mindste
detalje, og mange dygtige og anerkendte forfattere har da også stort held med
at arbejde på denne måde. Når jeg har
planlagt det hele på forhånd, synes jeg, det bliver kedeligt at skrive. Det er egentlig
meget simpelt: Hvis jeg ved kapitel for kapitel, hvad der skal ske, hvordan min
hovedperson udvikler sig, og hvem hun møder på sin vej, er der ikke nogle nye
oplevelser for mig i skrivefasen. Og så bliver jeg træt. (Dette er også én af
grundene til, at det ofte er sjovere at skrive første bind i en serie end
sidste bind, hvor handlingen er givet ret meget på forhånd, da en del tråde
skal samles).
At fortælle en historie er
egentlig ikke så meget anderledes end at lege en spændende leg. Men selvfølgelig
kan alt ikke bare ske, når du først
er startet med en bestemt handling, et bestemt persongalleri og i en bestemt
genre (hvis bogen skal blive god nok til at blive udgivet i hvert fald), men
det er heller ikke sikkert, at alt behøver at være planlagt. Og hvis du nu
kommer til at dreje historien i en retning, der senere viser sig at være
forkert, så er det jo heldigvis muligt at slette alle de scener, du ikke vil
have med alligevel i redigeringsfasen.
At lege handler i øvrigt ikke kun
om at lege plottet frem. Det handler
også i høj grad om sproget. Et levende, intenst og energisk sprog, hvor
hovedpersonens stemme og følelser virkelig kan mærkes, kan ofte skrives rigtig
godt frem i spontane hurtigskrivninger, hvor man så efterhånden nærmer sig
hovedpersonens stemme, ligesom sproglige billeder og metaforer ofte bliver
bedre sætning for sætning – og du kan jo altid slette de dårlige sprogbilleder
senere, hvis du har brugt et par forsøg på at skrive dig frem til det præcise,
lækre billede.
Øvelse: Tænk på en
konkret leg, du legede, da du var barn. Det kan fx være, at du og din veninde
legede, at jeres seng var et skib, og at I sejlede jorden rundt sammen med alle
bamserne. Prøv nu at skrive den historie, som om det faktisk skete (og altså
ikke bare var to børn, der legede). Skriv derudad og lad sproget og personerne
forme sig selv undervejs (du behøver ikke selv være hovedpersonen). Skriv
hurtigskrivning i 20 minutter. Historien behøver ikke være afsluttet.
Oven for har jeg samlet tre forslag til, hvordan du kan få
kreativitet og flow ind i din skrivning. Jeg håber, de har inspireret dig, og
at du havde lyst til at lave nogle af skriveøvelserne. Hvis du gerne vil høre
mere om emnet, har jeg lavet en LittTalk om, hvorvidt kreativitet og
effektivitet er hinandens modsætninger i skrivehåndværket, som du kan finde ved
at google ”Camilla Wandahl + LittTalk”
|
Med hurtigskrivning kan du skrive mange bøger på
kort tid - men så skal de måske også redigeres grundigt inden udgivelsen.
Ovenfor ses Camilla Wandahls Veninder for altid-serie, hvis
omslag er lavet af Krebs Lange og Sara Mille Jessen. |
Det er klart, at hver forfatter og
forfatterspire har sin egen måde at arbejde på, og at mange skifter arbejdsmåde
alt efter hvilket projekt, de er i gang med. Så hvis det ikke lige er dig at
skrive hurtigskrivning, kan du måske alligevel få noget ud af at skrive
”almindeligt” i 20-minutters-moduler. Eller du kan måske prøve at lege mere med
dine sprogbilleder. Det kan også være, at du har planlagt din roman i detaljer,
men du bruger hurtigskrivning til at få styr på din hovedperson. På den måde
kan du dreje den kreative proces, så den giver bedst muligt mening for dig.