onsdag den 30. januar 2013

Foredrag i Horsens

Kom og hør om Veninder for altid!

Fra bibliotekets hjemmeside: 
Er du også en af mange unge, der er vild med serien Veninder for altid?
Nu kan du møde forfatteren bag serien, Camilla Wandahl, der vil læse højt af og fortælle om sine bøger onsdag den 6. februar kl. 19.00 på Horsens Bibliotek.
Camilla Wandahl har i perioden 2010 – 2012 skrevet syv bøger i serien Veninderforaltidom de fire bedsteveninder Ji, Jose, Ane og Tammy. Sidste bind ”Tøse-sjov”  udkom i efteråret 2012. I seriens fire første bøger skiftes de fire piger til at være hovedperson, og hver af pigerne har særlige karakteristika og interesser. Ji er den stille og bogglade pige, der tænker meget over tingene. Jose er god til musik og elsker at synge. Ane lever og ånder for håndbold, og Tammy er vild med dyr. I bind fem og seks er fortællerollen delt mellem Ji og Jose, Ane og Tammy. Og i det syvende og sidste bind kommer alle fire piger til orde.
Veninder for altid-serien behandler temaer som venskab, forelskelser, usikkerhed og loyalitet. Følelser og situationer som læseren med stor sandsynlighed kender fra sit eget liv og derfor kan relatere sig til. Teksten er lettilgængelig og opdelt i korte afsnit. Dette gør den overskuelig for en nyere læser til trods for, at bøgernes fulde længde er over 100 sider
Du kan hente gratis billetterpå et af kommunens biblioteker
Arrangementet er støttet af Statens Kunstråd, Forfattercentrum
Læs mere: Her

mandag den 28. januar 2013

Hvad handler Den røde slange om?


Lidt nyt om Søstre på De syv Have 3 - Den røde slange: 

Tredje bog i serien om søstrene VANA og SAM og deres eventyr på havet.
SAM er på jagt efter skattekortet, der kan vise vej til Griffens Kolde Nøgle. Men alt går ikke efter planen, og snart må hun flygte med Prins Zako på slæb …
Sammen må de flygte fra sørøvere og sejle gennem Havet af blod, hvor Den Røde Slange hersker. Men kan Sam stole på Zako?

Bog 3 i serien fortælles af Sam. Det er jo lidt anderledes end bog 1 og 2, hvor det var Vana, der fortalte. Men hun er en sej pige!

Har du læst nogen bøger i serien? 


mandag den 21. januar 2013

Skrivetid

I øjeblikket skriver jeg rigtig meget, så det er derfor, jeg ikke har postet lige så meget her på bloggen, som jeg plejer. Jeg kan rigtig godt lide at blogge, men jeg er jo først og fremmest forfatter. Så det er vigtigt for mig at bruge god tid til at skrive på mine nye bøger!

I øjeblikket arbejder jeg på flere helt nye projekter, som jeg ikke vil løfte sløret for endnu:)
Til gengæld vil jeg gerne fortælle, at den ungdomsroman, som jeg også nævnte i min forfatterstatus, er rykket et skridt nærmere udgivelse! Min redaktør har læst bogen og er meget positiv. Jeg skal bare liiige rette den lidt mere i gennem.
Det er en ungdomsroman om rodløshed og kærlighed. Den handler om 16årige Ask, der starter på efterskole. Jeg ved dog ikke, hvad bogen kommer til at hedde endnu. Mere info følger:) Måske kan den allerede udkomme i 2013? Nu må vi se.

Og så er der selvfølgelig min nye sørøver-serie. Jeg er super glad for min lille eventyrserie. Jeg har skrevet første udkast til bog 4-6 i serien. Så dem skal jeg også bare liiiige rette i gennem. Det glæder jeg mig også til:)

Den næste bog jeg udgiver bliver Søstre på De syv Have 3 - Den røde slange, som efter planen udkommer til maj.
Jeg har også et par ugebladsnoveller på vej i Hendes Verden, hvis du kender nogen, der læser det blad:)

God skrivelyst og læselyst!


søndag den 6. januar 2013

Det ultimative kursus for unge skribenter - for sjette gang!

Håbefulde Unge Forfattere holder skrivekursus i weekenden d. 9.-10. marts 2013 (inkl. gratis forlagsbesøg på Gyldendal d. 7. marts). Kurset foregår på Christianshavn, centralt og tæt ved metro.
Gå direkte til kursets hjemmeside her:  HUFs skrivekursus


Skrivekurset kommer i år til bestå af tre spændende undervisningsmoduler, hvor du vil komme til at beskæftige dig med plotsprog og fortællestemmer. Man vil blive inddelt i to mindre hold om lørdagen og bytter senere på dagen modul med det andet hold.
Vi tilbyder også tre inspirerende foredrag, hvor du vil komme til at høre om young adult-målgruppen,litteraturens stemmer og gode skrivevaner.

Du kan møde følgende undervisere på kurset: 
Stine Pilgaard, Jacob Riewe, Caroline Ørsum og Sandra Schwartz 

Samt disse foredragsholdere:
Bjarke Schjødt Larsen (om gode skrivevaner), Anne-Katrine Buch (om young adult litteratur) og Jacob Greve (om litteraturens stemmer)

Kurset plejer at være en god blanding af socialt og fagligt. De tilmeldte er som regel i alderen 16-35 år, men alle er velkomne. Kurset er en årlig tilbagevendende begivenhed, og plejer at blive fyldt hurtigt op. Sidste frist for tilmelding er 6. Februar 2013. 

HUF-medlemmer får kurset for kun 490,- kr. inkl. forplejning. Det er også muligt at melde sig til kurset, selvom man ikke er medlem af HUF. Så koster kurset 900,- kr. inkl. forplejning. Læs mere om huf her: http://www.huf.dk/