Guide til at skrive flashback i noveller

Hvad er et flashback, og hvordan skriver man det i en novelle eller roman?

Der er mange flashbacks i
"Som en tikken under huden"

Dette er det allermest læste indlæg på min blog om Fiktionsskrivning i Folkeskolen, så derfor vil jeg gerne dele det med jer, der følger mig på min forfatterblog også. Det kan både bruges, hvis du skal skrive en novelle eller en roman, der indeholder flashbacks. Og også til skoleopgaver. 

• Hvad er et flashback overhovedet? Et flashback er ligesom, hvis du viser et glimt af noget, der er sket i fortiden. De bruger det fx ofte på film, hvis man nu skal høre lidt mere om hovedpersonens bandom, eller hvordan han mødte sin kone fx. Men man kan også bruge det i bøger! Så det er altså et stykke "forhistorie". Det kaldes også et "tilbageblik".
• Hvordan laver man et flashback? Der er ikke en bestemt regel for, hvordan man laver et flashback. Nogen forfattere skriver lange flashback, og så bruger de måske en anden skrifttype eller kursiv til at vise, at det er fra fortiden. Men du kan også skrive, at hovedpersonen tænker tilbage. Fx: "Da jeg så halskæden, kom jeg til at tænke på dengang, min mormor gav mig den ..." - og så går flashbacket i gang. Så behøver du ikke bruge kursiv.
• Behøver jeg skrive oven over flashbacket, at det er et flashback? Nej, du behøver ikke skrive, hvilket årstal det foregår, eller at der nu kommer et flashback. Men da det er din historie, bestemmer du jo selv. 
• Skal flashbacket skrives i nutid eller datid? Det bestemmer du selv! Det virker meget naturligt at skrive noget fra fortiden i datid (eller evt. før-datid), men i nogen tekster kan det også give en god effekt at bruge nutid. 
• Skal der være et eller flere flashbacks? Det kommer an på historien. Sommetider kan det give god mening, hvis der fx er et flashback i starten, midten og slutningen af historien. Men der kan også nøjes med at være et enkelt. 
• Hvad skal flashbacket handle om? Det er vigtigt, at dit flashback har en betydning. Det er ikke interessant at høre en hel masse fra din hovedpersons barndom, hvis det ikke har nogen betydning for den, han er i dag, og den historie, du er ved at fortælle. Så flashbackets betydning må have høj prioritet, når du finder på det.

  

  Fotograf: Kirsten Frandsen

• Hvordan finder jeg på en historie med et flashback? Mit råd er, at lade din historie handle om to personer i nutiden. Så kan du i flashbackform fortælle, hvordan de mødte hinanden. Men husk, at der skal ske noget spændende både dengang og nu. Hvis der er en vigtig ting med i historien, fx en ring, kan det være synet af den ring, der får hovedpersonen til at tænke tilbage.
• Hvad hvis jeg skal skrive fsa-opgaven "Forladt" med billedet af dukken og krav om flashback i novellen? Så vil jeg råde dig til at tænke over, hvem der mon ejer dukken, og hvorfor den ligger på stranden. Skriv fx en historie om to personer, og hvorfor dukken har betydning for dem. Brug flashbacket til enten at vise, hvordan de mødtes, eller hvorfor dukken betyder noget for dem og hvor de fik den fra. Og brug din fantasi!

Man kan sige rigtig meget om flashback. Men du lærer allermest ved at læse bøger eller se film der indeholder flashback:) Tv-serien lost er fx fuld af dem i 1. Sæson, og der er også en del flashbacks i min roman "Som en tikken under huden".

Læs også: Sådan skaber du en troværdig hovedperson til din roman

Guide til at lave skriveværksteder og skriveøvelser

Er du dansklærer eller skriveunderviser? Skal du undervise et talenthold i skrivning? Og er du nysgerrig på, hvordan du selv kan lave skriveværksteder og skriveøvelser? Så har jeg et par tips til dig her.

Du kan også booke mig til et
forfatterbesøg, hvor jeg
inspirerer dine elever.
Foto: Schlichtkrull

Først lidt om skrivestrategier

Hvorfor det er vigtigt at "lære at lære"

Hvis børnene lærer strategier til selv at lære at lære (i dette tilfælde at lære at skrive), får de meget bedre muligheder for at udvikle deres skrivning. Man kan godt undervise eleverne i brugen af skrivestrategier ved at præsentere dem i klassen, øve dem og evaluere/diskutere udbyttet med eleverne. Her er fire forslag til skrivestrategier, som eleverne godt kan gøres opmærksomme på og selv lære at bruge:

·      Hurtigskrivning (på tid)

·      Skriv først – ret bagefter

·      Det er ok at ”stjæle” idéer fra bøger og film, når man skal lære at skrive

·      Lav skriveøvelser til dig selv for at komme i gang

Strategier til at få eleverne i gang med at skrive: 

·      Konkrete opgaver avler inspiration

·      Hurtigskrivning fjerner angsten for det tomme papir

·      Opvarmningsøvelsen der aldrig skal læses højt

 Lær at lave skriveøvelser til dine elever:

Skriveøvelser, der har til formål at inspirere eleverne til at komme i gang med at skrive er lette at lave. Lad dig inspirere af disse kategorier:

Skriv ud fra en/et ...

TING (en smykke, et sten)

ORD (fx ”rabarbarbolche”)

BILLEDER (fotos/tegninger/reklamer)

LYDE/MUSIK

REPLIKKER (fx ”Jeg gider ikke” eller ”Hvornår er vi der?”)

SÆTNINGER (fx ”Hun vidste allerede da hun vågnede, at det ville blive en dårlig dag.”)

KOMBIKRAV (kombiner flere af ovenstående. Fx: Skriv en tekst, der indeholder ordet ”rabarbarbolche” og replikken ”Hvornår er vi der?”)

Hvis du skal lave et helt skriveværksted, så lad dig inspirere af dette: 

·      Vælg et emne eller tema (emnet kan fx enten være ”fugle” eller ”noveller”)

·      Digt nogle konkrete hurtigskrivningsøvelser, der får børnene i gang med at skrive

·      Stilladser opgaverne. Meget bundne opgaver kan hjælpe svage elever til at komme i gang og alle med at forstå svære ting som komposition og symbolik.

·      Skab progression. Lad eleverne udvikle sig fra tekst til tekst og øvelse til øvelse. Dokumenter evt. gennem portfolio eller skrivekonferencer.

Videre læsning – til de nysgerrige og dem der skriver opgave om emnet

Min blog om Fiktionsskrivning i folkeskolen: www.skriviskolen.blogspot.com

Min forfatterblog: www.camillawandahl.blogspot.com

Min facebook: Camilla Wandahl – Forfatter (officiel side)

Wandahl, Camilla: Lær af Camilla Wandahl – Lær at skrive noveller i: d’dansk –                                   træningshæftet 6. klasse, Alinea, 2011 s. 101-108

Jeg har også lavet et skrivekursus i d'dansk for 3. klasse om at lære at skrive eventyr. 

Håbefulde Unge Forfattere:               www.HUF.dk

Fyldepennen                                       www.fyldepennen.dk

Skrivekrampe (blog)                           www.Skrivekrampe.dk

Bøger om skrivepædagogik og skrivning i folkeskolen

Dysthe, Olga: Ord på nye spor – Indføring i procesorienteret                                              skrivepædagogik, Klim 2005

Hedeboe, Bodil og Polias, John: Et sprog til at tale om sprog. Om funktionel grammatik og                          genrepædagogik i Australien i: Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000.

Hetmar, Vibeke: Skrivekonferencer i folkeskolen – i dialog med læreren i: Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000

Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole: Læreren som sproglig vejleder, Dansklærerforeningen,                                2005

Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007

Oldrup, Thomas: 22 tricks – om at skrive godt, Phabel, 2007

Thomsen, Thorstein: Sproget er et tog, Dansklærerforeningen

Zimakoff og Rentorf: Hvad nu hvis, Alinea

Eken, Cecilie: Fra første linje, Dansklærerforeningen, 2007

3 tips til et godt plot

Af gæsteblogger og forfatter Lene Dybdahl

1. Strukturen og sammenhængen er vigtig

Jeg ser det at plotte en roman som en øvelse i at stable byggeklodserne på den bedst mulige måde. Hvor byggeklodserne er handlingen i historien, og deres farve afspejler hvilken funktion elementerne har i historien.

Lyder det usexet? Eller iskoldt?

Sorry, men for mig er historier ikke noget der bare vokser frem uden et grundigt forarbejde.

Jeg siger ikke, at du behøver at planlægge ligesom jeg gør.

Skrivearbejde er jo en personlig proces, og jeg finder tryghed i at jeg ved, der er en masse, jeg kan gribe fat i, når først skrivearbejdet går i gang.

Lad os lige tage fat i Aristoteles (han sagde noget klogt om at plot, som vi kan lære af i dag):

"Plottet skulle ifølge Aristoteles bestå af en begyndelse, en midte og en slutning, og begivenhederne skulle være sammenbundet, så ingen del kunne tages ud uden at helheden faldt fra hinanden."

(Rasmussen, Henrik (red.): Gads litteraturleksikon (2001), s. 259).

Det centrale i citatet er, at begyndelsen, midten og slutningen er komponeret eller bygget sammen (for nu at bruge duploklodserne fra før) på en sådan måde, at ingen af delene kan tages ud uden at historien falder sammen.

Det leder mig videre til det næste punkt: Overraskelsesmomentet

2. Overrask din læser

Når du har konstrueret et spændende plot, der hænger godt sammen både i begyndelsen, midten og slutningen, så er det tid til at tænke en ny joker ind:

Overraskelsen.

Overrask din læser ved at bruge en af disse kneb:

·      - Hovedpersonen tror, det kommer til at gå på en bestemt måde -> Det kommer til at gå anderledes

·      - En god ven viser sig at spille dobbeltspil og være på fjendens hold (Hint: sådan en findes der f.eks. i Den Sorte Paraply).

·      - En som man tror er fjenden er i virkeligheden en ven (Severus Snape, I am looking at you!)

·      - En genstand som skal bruges i et afgørende øjeblik bliver ødelagt eller opfører sig på en anden måde end forventet og hovedpersonen må finde en alternativ løsning (tips sådan en situation opstår i Visigotens Hjelm).

3. Læg hårdt ud

Starten er vigtig.

I begyndelsen af din roman har du mulighed for at vise dit overlegne overblik ved at hinte til noget, som kommer til at ske senere i bogen - uden at læseren kan regne ud hvad det er. Brug derfor åbningscenen med stor omhu og gør et nummer ud at gøre den første sætning så specifik, men samtidig hemmelighedsfuld som mulig.

Hvad mener jeg med specifik?

Skær overflødige detaljer fra: Nævn kun elementer, der skal være med til at sætte scenen, så læseren kan se det for sig.

Hvad mener jeg med hemmelighedsfuld?

Læg nogle brødkrummer eller små løfter til læseren, så vedkommende bliver nødt til at læse videre for at få svar. En åbning må aldrig være et svar, men skal altid have karakter af et spørgsmål.

Skal jeg så skrive et spørgsmål som åbning?

Nej, det er ikke sådan, det skal forstås. Du skal give mangelfuld information, så læseren spørger sig SELV: Hvem er det? Hvorfor gjorde han det? Hvad er der sket? Hvad kommer der til at ske ... Så har du åbnet med et spørgsmål.

Om gæsteblogger Lene Dybdahl.

Lene Dybdahl er forfatter til Nøglens Vogtere-serien, Den Sorte Paraply og fantasyserien Ovanienprofetierne, hvoraf Skyriel udkom i 2016. Lene udbyder kurser til forfattere i markedsføring (og et skrivekursus ser dagens lys senere i 2017). Hvis du vil vide, hvornår kurserne åbner (og modtage gode skrivetips undervejs), så skriv dig op til Lene Dybdahls nyhedsbrev her. Lene Dybdahl har også et eksklusivt forum for forfatterspirer og forfattere på Facebook, som hedder ForfatterForum. Ansøg om medlemsskab her.