Guide til et godt sprog - fra forfatterens egen værktøjskasse

Lær at arbejde med sanser og metaforer for at styrke dit sprog. I dette indlæg fortæller jeg om, hvordan du kan bruge metaforer og sanser til at gøre dit sprog mere levende. 

Jeg har arbejdet rigtig meget med sproget i mine
ungdomsromaner. Der er rigtig mange metaforer i
"Som en tikken under huden"

Det er vigtigt at have et levende sprog, og derfor er det vigtigt at arbejde med sit sprog. Det gør man allermest ved at skrive rigtig meget!

Noget af det der er med til at gøre sproget levende, er hvis man er god til at huske at få sanserne med.

Lugtesansen, følesansen, høresansen, synssansen, smagssansen.

Husk, at du ikke behøver at skrive ”Jeg kunne lugte en appelsin” eller ”Jeg kunne høre fuglene”. Du må gerne finde din egen kreative måde at sige det på!

Eksempler:

Lugten af appelsin lå i hele rummet.

Appelsinens skarpe lugt mindede mig om den jul, min kat døde

Den søde duft af appelsin nåede mine næsebor …

Fuglene skreg så højt, at jeg måtte holde mig for ørerne

Fugleskrig har altid mindet mig om mine forældres skilsmisse. Især mågeskrig. Foran mig dykkede mågerne med absurd hæse skrig.

Brug gerne beskrivelsen til at sige noget om din hovedpersons humør fx!

Metaforer

En metaforer er en beskrivelse, hvor man tager et ord eller et udtryk og bruger det til at beskrive noget andet.

Eksempler:

Kærligheden spirede mellem dem

(Her er udtrykket ’spirede’ hentet fra blomsterverdenen og brugt til at beskrive kærlighed).

Marken er en blå flod

(her beskrives marken som en blå flod, fordi der er mange blå blomster)

Det er sjovest, hvis man kan finde på nogle kreative metaforer, som der ikke er en hel masse andre der har brugt før én.

Josefine Klougart skriver fx i sin bog ”Stigninger og fald”:

Vi går raskt til, ser op, svinger med armene; hænderne er tunge lodder, for hvert sving fremad trækker de os med.

Her beskrives hænderne som lodder, der kan trække dem fremad. Men hænder er jo ikke lodder i virkeligheden. Derfor er det en metafor.

I ”Ask Konge Taber”, skriver jeg:

Bålet er blevet til røde gløder, lurende øjne i mørket.

Her bliver gløderne beskrevet som (dyre)øjne, fordi de er rød-gule ligesom dyrs øjne om natten.

Jeg er gået i stykker, en mundharmonika uden mundstykke, uden årer, uden musik. Jeg virker ikke, jeg er en snurretop uden bevægelse. Jeg kan snurre og snurre i mine drømme og så vågne og opdage, at jeg står stille.

Her beskriver hovedpersonen sin følelse af at kroppen ’ikke virker’ ved at sammenligne sig selv med en ødelagt mundharmonika, en båd uden årer, en snurretop, der ikke kan snurre. Billedet bliver trukket og udvidet til en lang beskrivelse af snurretoppen. 

Jeg håber, du er blevet inspireret til at lege mere med dit eget sprog! Og husk, at dit sprog behøver ikke være særlig godt i første udkast. Du kan sagtens arbejde med det i gennemskrivningen. Sådan er der masser af forfattere, der gør!

Husk, at du kan læse endnu flere skrivetips på min nye forfatterblog.  Måske vil du gerne læse mit indlæg om, hvordan du skaber troværdige personer til din roman? 

Guide til at skrive flashback i noveller

Hvad er et flashback, og hvordan skriver man det i en novelle eller roman?

Der er mange flashbacks i
"Som en tikken under huden"

Dette er det allermest læste indlæg på min blog om Fiktionsskrivning i Folkeskolen, så derfor vil jeg gerne dele det med jer, der følger mig på min forfatterblog også. Det kan både bruges, hvis du skal skrive en novelle eller en roman, der indeholder flashbacks. Og også til skoleopgaver. 

• Hvad er et flashback overhovedet? Et flashback er ligesom, hvis du viser et glimt af noget, der er sket i fortiden. De bruger det fx ofte på film, hvis man nu skal høre lidt mere om hovedpersonens bandom, eller hvordan han mødte sin kone fx. Men man kan også bruge det i bøger! Så det er altså et stykke "forhistorie". Det kaldes også et "tilbageblik".
• Hvordan laver man et flashback? Der er ikke en bestemt regel for, hvordan man laver et flashback. Nogen forfattere skriver lange flashback, og så bruger de måske en anden skrifttype eller kursiv til at vise, at det er fra fortiden. Men du kan også skrive, at hovedpersonen tænker tilbage. Fx: "Da jeg så halskæden, kom jeg til at tænke på dengang, min mormor gav mig den ..." - og så går flashbacket i gang. Så behøver du ikke bruge kursiv.
• Behøver jeg skrive oven over flashbacket, at det er et flashback? Nej, du behøver ikke skrive, hvilket årstal det foregår, eller at der nu kommer et flashback. Men da det er din historie, bestemmer du jo selv. 
• Skal flashbacket skrives i nutid eller datid? Det bestemmer du selv! Det virker meget naturligt at skrive noget fra fortiden i datid (eller evt. før-datid), men i nogen tekster kan det også give en god effekt at bruge nutid. 
• Skal der være et eller flere flashbacks? Det kommer an på historien. Sommetider kan det give god mening, hvis der fx er et flashback i starten, midten og slutningen af historien. Men der kan også nøjes med at være et enkelt. 
• Hvad skal flashbacket handle om? Det er vigtigt, at dit flashback har en betydning. Det er ikke interessant at høre en hel masse fra din hovedpersons barndom, hvis det ikke har nogen betydning for den, han er i dag, og den historie, du er ved at fortælle. Så flashbackets betydning må have høj prioritet, når du finder på det.

  

  Fotograf: Kirsten Frandsen

• Hvordan finder jeg på en historie med et flashback? Mit råd er, at lade din historie handle om to personer i nutiden. Så kan du i flashbackform fortælle, hvordan de mødte hinanden. Men husk, at der skal ske noget spændende både dengang og nu. Hvis der er en vigtig ting med i historien, fx en ring, kan det være synet af den ring, der får hovedpersonen til at tænke tilbage.
• Hvad hvis jeg skal skrive fsa-opgaven "Forladt" med billedet af dukken og krav om flashback i novellen? Så vil jeg råde dig til at tænke over, hvem der mon ejer dukken, og hvorfor den ligger på stranden. Skriv fx en historie om to personer, og hvorfor dukken har betydning for dem. Brug flashbacket til enten at vise, hvordan de mødtes, eller hvorfor dukken betyder noget for dem og hvor de fik den fra. Og brug din fantasi!

Man kan sige rigtig meget om flashback. Men du lærer allermest ved at læse bøger eller se film der indeholder flashback:) Tv-serien lost er fx fuld af dem i 1. Sæson, og der er også en del flashbacks i min roman "Som en tikken under huden".

Læs også: Sådan skaber du en troværdig hovedperson til din roman

Tematisk skriveforløb om fugle (4 lektioner til 4-6. klasse)

Camilla kommer gerne og besøger din skole. Kontakt for
nærmere info.
Foto: Schlichtkrill

Her er et gratis 4 lektioners skrive-forløb, som du kan bruge på mellemtrinnet og evt. i udskolingen. 

Jeg har selv brugt forløbet i bearbejdet form til forfatterspirer mellem 11 og 15 år med stor succes. En af de bedste ting ved tematisk skrivepædagogik (som jeg har valgt at kalde denne arbejdsform) er, at man kan arbejde bevidst med elevernes evne til at benytte symboler i deres tekster. 

TEMATISK SKRIVEPÆDAGOGIK

Tanken bag tematisk skrivepædagogik er at læreren vælger et tema (fx. fugle eller masker) for elevernes skriveforløb i stedet for en genre (fx. eventyr) eller teknik (fx plot). Læreren tilrettelægger herefter skriveøvelser, som cirkler omkring dette tema, og temaet skal selvfølgelig vælges ud fra en idé om, at eleverne (eller nogen af dem i hvert fald) også vil kunne lave tekster med symbolsk lag. Derfor er fugle fx et godt tema, for mange elever kan godt forstå, at fugle fx kan symbolisere frihed eller død eller fred (afhængigt af fugletypen), ligesom masker kan "skjule" ens sande jeg. 
Derimod vil et tema som "hunde" ofte blive mere emne-agtigt - altså hvad symboliserer en hund? Eleverne, især på mellemtrinnet, vil måske få skrevet en masse sjove tekster om hunde, men det vil være svært for læreren at hjælpe dem til at skrive tekster med symbolsk lag. Og det er netop én af fordelene ved tematisk skrivepædagogik; at den åbner muligheden for at skrive med symboler. For det er virkelig en ting, der kan være svært for elever. 

Fordele ved tematisk skrivepædagogik:

·     Fordybelse i ét fælles tema

·      Konkrete opgaver, der er lette at gå til for eleverne

·      Undervisningsdifferentiering – opgaverne kan laves på det niveau, som eleven er på. For nogen er det vigtigste overhovedet at få skrevet – for andre er det at lære at arbejde med symbolik i tekster.

·      Alle øvelserne kan gentages i let bearbejdet form under andre temaer

·      Det er muligt at arbejde praktisk med tekstens flere lag og symbolik – i elevernes egne tekster og med konkrete opgaver.

·      Hvis forløbet tilpasses, kan det bruges på næsten alle klassetrin. Ellers er den primære målgruppe mellemtrinnet.

ET TEMATISK SKRIVEFORLØB OM FUGLE (4 lektioner)

1. lektion – Et fugledigt

Camilla Wandahl har bidraget til flere undervisnings-
antologier. Se fuld liste her.

·      Opvarmning: Skriv hurtigskrivning ud fra ordet ”solsort” (7 min.)

·      Vis et billede af en fugl og giv eleverne titlen ”Jeg havde vinger”. Skriv et digt med hurtigskrivning (7 min.) – giv evt. mere tid, hvis der er behov for det.

·      Lav en planche med billede + tekst og hæng dem op i klassen. Læs evt. nogle digte højt.

2. lektion – En fuglehistorie

·      Opvarmning: Find en ting (udstoppet fugl, fjer). Lad eleverne hurtigskrive ud fra tingen. (7 min)

·      SKRIVEØVELSE: Skriv begyndelsen til en historie om en fugl. Vælg en af to opgaver:

A. Historien handler om en fugl, der skal finde en magisk ting for at redde sin familie.

B. Historien handler om en dreng/pige på 12 år, der pludselig ser en såret fugl på vejen.

Din historie behøver ikke blive færdig.

3. lektion – Fuglens symbolik

·      Opvarmning: Find en fuglelyd. Afspil lyden, mens eleverne hurtigskriver. (7 min.)

·      2 og 2. Diskuter: Hvad kan fugle symbolisere? (10 min.)

·      Fælles: Mindmap på tavlen over fuglens symbolik (sorte ulykkesfugle, vinger-flyve-frihed, tyvagtige skader etc.)

4. lektion – Vi arbejder med fuglesymboler

·      Opvarmning: Skriv ud fra sætningen ”Manden der ville være en fugl”. (7 min.)

·      SKRIVEØVELSE: Nu skal du skrive starten på en historie, hvor der er en fugl, som er et symbol for noget. Vælg en af to opgaver:

A. Skriv om en dreng/pige, der ser en fugl i et bur og føler sig lige så fanget som den. Derfor vælger hun at slippe den fri.

B. Skriv en historie, hvor der er en sort fugl med, som varsler ulykke.

Din historie behøver ikke blive færdig. Det vigtigste er, at du når at skrive om fuglens symboler.

Forslag til udvidelse af forløbet:

·      Læs bøger/digte/eventyr om fugle.

·      Afslut forløbet med at lade eleverne vælge en af skriveøvelserne og skrive den helt færdig som en novelle eller et eventyr/en fabel.

·      Saml skriveøvelserne i klassens eget fuglehæfte – også selvom det ikke er færdige tekster.

·      Inddrag klassens portfolio

·      Tag på fugletur i naturen – og skriv i naturen.

·      Inddrag natur/teknik og lær mere om fugle.   

     Vil du gerne have forfatterbesøg i din klasse? Du kan booke mig her. 

Guide til at lave skriveværksteder og skriveøvelser

Er du dansklærer eller skriveunderviser? Skal du undervise et talenthold i skrivning? Og er du nysgerrig på, hvordan du selv kan lave skriveværksteder og skriveøvelser? Så har jeg et par tips til dig her.

Du kan også booke mig til et
forfatterbesøg, hvor jeg
inspirerer dine elever.
Foto: Schlichtkrull

Først lidt om skrivestrategier

Hvorfor det er vigtigt at "lære at lære"

Hvis børnene lærer strategier til selv at lære at lære (i dette tilfælde at lære at skrive), får de meget bedre muligheder for at udvikle deres skrivning. Man kan godt undervise eleverne i brugen af skrivestrategier ved at præsentere dem i klassen, øve dem og evaluere/diskutere udbyttet med eleverne. Her er fire forslag til skrivestrategier, som eleverne godt kan gøres opmærksomme på og selv lære at bruge:

·      Hurtigskrivning (på tid)

·      Skriv først – ret bagefter

·      Det er ok at ”stjæle” idéer fra bøger og film, når man skal lære at skrive

·      Lav skriveøvelser til dig selv for at komme i gang

Strategier til at få eleverne i gang med at skrive: 

·      Konkrete opgaver avler inspiration

·      Hurtigskrivning fjerner angsten for det tomme papir

·      Opvarmningsøvelsen der aldrig skal læses højt

 Lær at lave skriveøvelser til dine elever:

Skriveøvelser, der har til formål at inspirere eleverne til at komme i gang med at skrive er lette at lave. Lad dig inspirere af disse kategorier:

Skriv ud fra en/et ...

TING (en smykke, et sten)

ORD (fx ”rabarbarbolche”)

BILLEDER (fotos/tegninger/reklamer)

LYDE/MUSIK

REPLIKKER (fx ”Jeg gider ikke” eller ”Hvornår er vi der?”)

SÆTNINGER (fx ”Hun vidste allerede da hun vågnede, at det ville blive en dårlig dag.”)

KOMBIKRAV (kombiner flere af ovenstående. Fx: Skriv en tekst, der indeholder ordet ”rabarbarbolche” og replikken ”Hvornår er vi der?”)

Hvis du skal lave et helt skriveværksted, så lad dig inspirere af dette: 

·      Vælg et emne eller tema (emnet kan fx enten være ”fugle” eller ”noveller”)

·      Digt nogle konkrete hurtigskrivningsøvelser, der får børnene i gang med at skrive

·      Stilladser opgaverne. Meget bundne opgaver kan hjælpe svage elever til at komme i gang og alle med at forstå svære ting som komposition og symbolik.

·      Skab progression. Lad eleverne udvikle sig fra tekst til tekst og øvelse til øvelse. Dokumenter evt. gennem portfolio eller skrivekonferencer.

Videre læsning – til de nysgerrige og dem der skriver opgave om emnet

Min blog om Fiktionsskrivning i folkeskolen: www.skriviskolen.blogspot.com

Min forfatterblog: www.camillawandahl.blogspot.com

Min facebook: Camilla Wandahl – Forfatter (officiel side)

Wandahl, Camilla: Lær af Camilla Wandahl – Lær at skrive noveller i: d’dansk –                                   træningshæftet 6. klasse, Alinea, 2011 s. 101-108

Jeg har også lavet et skrivekursus i d'dansk for 3. klasse om at lære at skrive eventyr. 

Håbefulde Unge Forfattere:               www.HUF.dk

Fyldepennen                                       www.fyldepennen.dk

Skrivekrampe (blog)                           www.Skrivekrampe.dk

Bøger om skrivepædagogik og skrivning i folkeskolen

Dysthe, Olga: Ord på nye spor – Indføring i procesorienteret                                              skrivepædagogik, Klim 2005

Hedeboe, Bodil og Polias, John: Et sprog til at tale om sprog. Om funktionel grammatik og                          genrepædagogik i Australien i: Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000.

Hetmar, Vibeke: Skrivekonferencer i folkeskolen – i dialog med læreren i: Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000

Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole: Læreren som sproglig vejleder, Dansklærerforeningen,                                2005

Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007

Oldrup, Thomas: 22 tricks – om at skrive godt, Phabel, 2007

Thomsen, Thorstein: Sproget er et tog, Dansklærerforeningen

Zimakoff og Rentorf: Hvad nu hvis, Alinea

Eken, Cecilie: Fra første linje, Dansklærerforeningen, 2007