Alt om at være pige 3 - Og om at skrive om pinlige pige-ting

Omslag: Alette Bertelsen

#Reklame

Alt om at være pige. Når alt føles som teater er den tredje bog om Ida og hendes kaotiske liv med venner, veninder og en skør familie. I bøgerne fortæller Ida ærligt og ligefremt om alt det pinlige, der sker på pigeværelset bag den lukkede dør. Om hår under armene, kyssetanker og forbudte fotos. Kort sagt om alt det vigtige, når man er pige.

I denne bog handler det rigtig meget om det der med den første forelskelse - hvordan man finder ud af, hvem der EGENLIG er ens store kærlighed - og hvem man gerne vil have sit første ægte KÆRLIGHEDSKYS af.

Idas klasse skal spille skolekomedie (Skønheden og Udyret) sammen med 8. klasserne, og hun håber på at få en god rolle, hvor hun kan se smuk ud. Derfor bliver hun ret ærgerlig, da hun bliver et bornholmerur. Indtil hun opdager, at skønne Vitus skal være en lysestage - og at de spiller sammen i de fleste scener.

Idas bedste venindes storebror, Storm, som Ida også er lidt venner med, skal spille Udyret, og den nye pige Emma skal spille Belle. Men hvorfor føles det så underligt at se Storm og Emma danse, når det er Vitus, Ida er forelsket i?

Sådan fik jeg idéen til Alt om at være pige 3

Omslag: A. Bertelsen

Siden jeg skrev første bog i serien, har jeg vidst, at jeg havde stof til rigtig mange bøger om Ida. Nu ved jeg ikke, om der kommer mere end disse tre (det er op til forlaget), men fordi Ida tænker på alle de ting, som jeg selv tænkte på, fra jeg var 11-15 år, så føler jeg aldrig, at jeg løber tør for stof til serien.

For eksempel handler bogen jo ret meget om hår under armene. Og det er altså taget direkte fra virkeligheden! I bogen er det Esther, der får at vide, at man "altså skal fjerne sin dusk" - i virkeligheden var det mig selv, der fik det at vide. Og det var helt sikkert venligt ment, men nøj! hvor var det også pinligt. Og det er den slags oplevelser, som er min drivkraft, når jeg skriver om Ida.

Til det sidste foredrag jeg holdt, var der en pige der spurgte, hvorfor jeg turde skrive om sådan nogle pinlige ting. Til det kan jeg heldigvis sige: Fordi jeg ikke længere synes, de er pinlige. 

Omslag: A. Bertelsen

Menstruation og bind og kys og hår under armene var pinlige, da jeg var på Idas alder. Men nu synes jeg slet ikke det er pinligt at fortælle om min første menstruation fx, og derfor kan jeg også sagtens skrive om Idas. Men selvfølgelig hjælper det også, at der er et fiktivt skær over bogen - for jeg ER jo ikke Ida.
Ida er en opdigtet person, som bare tænker på nogle af de samme emner, som jeg selv tænkte meget over, da jeg var på hendes alder (jeg har fx også spillet et bornholmerur til skolekomedien). Og det er rigtig godt, at hun ikke er præcis mig, for så kan jeg skrive meget mere frit om alt det, hun oplever.

Men jeg bliver tit spurgt om, hvilke af mine hovedpersoner, der minder mest om mig selv, da jeg var barn/ung. Der er selvfølgelig noget af mig i ALLE mine hovedpersoner, ellers kunne jeg jo slet ikke skrive om dem.
Men efterhånden tror jeg godt, at jeg kan sige, at jeg er ret meget en blanding af Ji fra Veninder for altid, Ida fra Alt om at være pige, Lejla fra Havets Tåre og Gry fra Hjerte i vente. Men så må I også selv gætte, hvilke ting ved hver af karakterne, der er mig, og hvilke der er opdigtede;-)

Alt om at være pige udkommer efteråret 2017 på forlaget Høst & Søn. Forsiden er lavet af Alette Bertelsen.

Indlægget er markeret som reklame, fordi jeg omtaler bøger, som jeg selv har skrevet. Hvis du køber en af bøgerne, jeg har skrevet, så tjener jeg min almindelige royalty på bogen. Jeg tjener ikke ekstra, fordi du følger linket fra dette indlæg.