søndag den 9. august 2009

Brønderslev Forfatterskole for børn og unge

I lørdags holdt jeg foredrag for 75 skriveglade unge på Brønderslev Forfatterskole!

Emnet for foredraget var, hvordan jeg blev forfatter i så ung en alder (jeg var 20, da jeg skrev Hjerte i vente og 21 da den udkom). Så jeg fortalte om, hvor meget jeg havde skrevet i min barndom og mine teenagerår, og hvordan jeg havde prøvet at sende manuskripter ind til forlag fra jeg var 14 samt gået på diverse skrivekurser.
Og hvad jeg havde fået udgivet - og hvordan hele processen omkring Hjerte i vente havde været, da jeg endelig fik antaget min første roman!

Jeg lagde vægt på det posive ved forfatterlivet - når man er ung og studerende er forskuddet fra en bog mange penge, og myten om den ensomme, fattige forfatter lever ikke for mig. For med Håbefulde Unge Forfattere og skriveskoler som fx. Brønderslev Forfatterskole kan man få og opretholde skrive-netværk og på den måde få en identitet som skrivende/forfatter samthjælp til at redigere sin første bog, så den måske bliver god nok til udgivelse. Og i øvrigt troen på, at man kan skrive en bog, selvom man er ung!

Det var super inspirerende at være sammen med 75 skriveglade unge, og jeg håber ikke, at det er sidste gang, jeg besøger Brønderslev Forfatterskole!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar