3 tips til et godt plot

Af gæsteblogger og forfatter Lene Dybdahl

1. Strukturen og sammenhængen er vigtig

Jeg ser det at plotte en roman som en øvelse i at stable byggeklodserne på den bedst mulige måde. Hvor byggeklodserne er handlingen i historien, og deres farve afspejler hvilken funktion elementerne har i historien.

Lyder det usexet? Eller iskoldt?

Sorry, men for mig er historier ikke noget der bare vokser frem uden et grundigt forarbejde.

Jeg siger ikke, at du behøver at planlægge ligesom jeg gør.

Skrivearbejde er jo en personlig proces, og jeg finder tryghed i at jeg ved, der er en masse, jeg kan gribe fat i, når først skrivearbejdet går i gang.

Lad os lige tage fat i Aristoteles (han sagde noget klogt om at plot, som vi kan lære af i dag):

"Plottet skulle ifølge Aristoteles bestå af en begyndelse, en midte og en slutning, og begivenhederne skulle være sammenbundet, så ingen del kunne tages ud uden at helheden faldt fra hinanden."

(Rasmussen, Henrik (red.): Gads litteraturleksikon (2001), s. 259).

Det centrale i citatet er, at begyndelsen, midten og slutningen er komponeret eller bygget sammen (for nu at bruge duploklodserne fra før) på en sådan måde, at ingen af delene kan tages ud uden at historien falder sammen.

Det leder mig videre til det næste punkt: Overraskelsesmomentet

2. Overrask din læser

Når du har konstrueret et spændende plot, der hænger godt sammen både i begyndelsen, midten og slutningen, så er det tid til at tænke en ny joker ind:

Overraskelsen.

Overrask din læser ved at bruge en af disse kneb:

·      - Hovedpersonen tror, det kommer til at gå på en bestemt måde -> Det kommer til at gå anderledes

·      - En god ven viser sig at spille dobbeltspil og være på fjendens hold (Hint: sådan en findes der f.eks. i Den Sorte Paraply).

·      - En som man tror er fjenden er i virkeligheden en ven (Severus Snape, I am looking at you!)

·      - En genstand som skal bruges i et afgørende øjeblik bliver ødelagt eller opfører sig på en anden måde end forventet og hovedpersonen må finde en alternativ løsning (tips sådan en situation opstår i Visigotens Hjelm).

3. Læg hårdt ud

Starten er vigtig.

I begyndelsen af din roman har du mulighed for at vise dit overlegne overblik ved at hinte til noget, som kommer til at ske senere i bogen - uden at læseren kan regne ud hvad det er. Brug derfor åbningscenen med stor omhu og gør et nummer ud at gøre den første sætning så specifik, men samtidig hemmelighedsfuld som mulig.

Hvad mener jeg med specifik?

Skær overflødige detaljer fra: Nævn kun elementer, der skal være med til at sætte scenen, så læseren kan se det for sig.

Hvad mener jeg med hemmelighedsfuld?

Læg nogle brødkrummer eller små løfter til læseren, så vedkommende bliver nødt til at læse videre for at få svar. En åbning må aldrig være et svar, men skal altid have karakter af et spørgsmål.

Skal jeg så skrive et spørgsmål som åbning?

Nej, det er ikke sådan, det skal forstås. Du skal give mangelfuld information, så læseren spørger sig SELV: Hvem er det? Hvorfor gjorde han det? Hvad er der sket? Hvad kommer der til at ske ... Så har du åbnet med et spørgsmål.

Om gæsteblogger Lene Dybdahl.

Lene Dybdahl er forfatter til Nøglens Vogtere-serien, Den Sorte Paraply og fantasyserien Ovanienprofetierne, hvoraf Skyriel udkom i 2016. Lene udbyder kurser til forfattere i markedsføring (og et skrivekursus ser dagens lys senere i 2017). Hvis du vil vide, hvornår kurserne åbner (og modtage gode skrivetips undervejs), så skriv dig op til Lene Dybdahls nyhedsbrev her. Lene Dybdahl har også et eksklusivt forum for forfatterspirer og forfattere på Facebook, som hedder ForfatterForum. Ansøg om medlemsskab her.