torsdag den 3. oktober 2013

Søstre på De Syv Have 5. Det lilla monster :-)

Så har jeg lige fået rettelser på Søstre på De Syv Have 5 tilbage fra forlaget. Heldigvis er der færre og færre rettelser for hver gang jeg skriver den i gennem. Så nu kan den forhåbentligt snart blive en færdig bog:-)
Det er egentlig sjovt at tænke på, at serien snart er slut. Sidste år på denne tid skrev jeg på bog 5 og 6. De har så ligget i skuffen med en masse kommentarer fra forlaget og ventet på, at jeg skulle rette dem i gennem (jeg arbejdede nemlig på Havets Tåre og Ask Konge Taber i mellemtiden). Men nu hvor jeg har kastet mig ud i gennemskrivningen af begge sørøver-bøger, kan jeg godt mærke, at pigernes rejse og søgen efter deres mor snart er slut!
Og ved I hvad det sjoveste ved at skrive serien har været? At finde på monstre! Den Røde Slange, Den Gyldne Griff (jep - Griff med to f'er!) og Det Lilla Monster har været festlige at være i selskab med:-) Og nu når jeg snart til Den Iskolde Heks i retteprocessen. Hun er også sej! Men dog mere ... menneskelig. Omend hun har nogle magiske kræfter der ikke er helt menneskelige!

Under alle omstændigheder har jeg fået en super flot forside til bogen fra Jesper Ejsing (der har tegnet) og Alette Bertelsen (der har designet). Den får I lige at se her. Hvad synes I?



4 kommentarer:

  1. Super flot cover, det passer rigtig godt til resten af serien. Skal for resten til at læse Den Kolde Nøgle nu. :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karin, og tak for den flotte anmeldelse af Den Kolde Nøgle:-) Er glad for, at du kunne lide den.

      Slet
  2. Hej Camilla,
    Jeg så dine bøger for første gang i januar 2014 i Føtex om Søstrene på de syv have. Vi købte de første 4 bind (de havde desværre ikke de sidste 2) og vores datter på 7 år er vild med dem :)
    Nu skal vi bare have købe de sidste 2 bind :)
    Med venlig hilsen
    Liza

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Liza
      Jeg er rigtig glad for at høre, at I og jeres datter kan lide Søstre på De Syv Have! Bog 5 er netop udkommet til boghandlerne (ved ikke, om den er i Føtex) - bog 6 burde udkomme inden sommerferien.
      Rigtig god læselyst!
      Mange hilsner Camilla

      Slet