Havets Tåre - Ania fortæller

Havets Tåre 3.
Omslag: Breth/Bertelsen

Jeg har skrevet en lille smule på Ania fra min havfrue-serie Havets Tåre, fordi jeg synes, hun er en super spændende person. Jeg vil gerne dele lidt af det med jer, men samtidig vil jeg lige sige, at det altså ikke er en "rigtig" læseprøve, for jeg har ikke skrevet ret meget, og foreløbigt er det også bare for sjov - jeg har altså ikke planer om at skrive en hel bog om Ania lige nu:) Selvom det helt sikkert kunne være sjovt.
I øvrigt er det også lidt anderledes end Havets Tåre-serien, fordi Ania er ældre og mere moden end Lejla, som fortæller Havets Tåre-bøgerne. Så hvor Havets Tåre kan læses fra ca. 10 år, er Anias fortælling nok nærmere fra 12 år. Men eftersom der kun er ca. 15 linier nedenfor, er det nok ikke så vigtigt, hvor gammel man er:)

Men altså, her kommer det:







Ania fortæller

Der er tre ting jeg foragter:

1. Svaghed. Jeg er omgivet af svaghed. Man skulle tro, jeg tiltrak det. Som om skællene på min hale reflekterer andres svaghed.

2. Mænd. Jeg har stolet på tre mænd, og de har alle svigtet mig ved at dø. Jeg vil aldrig mere stole på en mand.

3. Kærlighed. Kærlighed er dømt til at forgå. Min første elskede ofrede jeg alt for, men han valgte en anden. Den anden mand i mit liv elskede jeg ikke. Jeg lod bare som om. Nu er der kun de mænd tilbage, som jeg lokker til mig med mine sange. Og den mand, der lader sig indfange, er bare dum.

Og alle er de døde nu. Mig? Jeg er et tomt hylster, fri for kærlighed.

Ting jeg elsker? Frihed, magt, lidenskab, begær, jagten.

Jeg synger. Min sang er blid, kurrende; lokkende. Jeg kender tonerne, kender den sitren af forventning, der siver gennem mig ved tanken om jagten.

Svaghed er foragtfuldt, javist, men det er også det, der gør mig til jager. Var alle så stærke som jageren, ville der ingen byttedyr være.

Om jeg er sulten? Jeg jager ikke for føden.

Det er fornøjelsen ved at dræbe, der driver jagten.

Hvad synes du? Ville du gerne læse mere om Ania?

Sådan fandt jeg på Hjertets Kald

Omslag: Brethdesign og Alette Bertelsen

Idéer til bøger kan komme mange steder fra. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg fik idéen til Hjertets Kald, der er andet bind i min havfrue-romance om Lejla og Seth. Jeg har tidligere fortalt om, hvordan jeg fik idéen til første bog i serien her og her. Og da der er mange, der har vist interesse for de indlæg, vil jeg gerne fortælle videre om bog 2's opståen her.

Skal der komme en bog 2?
For det første troede jeg faktisk slet ikke, at der skulle komme en bog 2. Jeg troede, at historien om Lejla og Seth sluttede i første bog. Og uden at spoile slutningen alt for meget, kan jeg sige, at den faktisk har endt både med at de fik hinanden og med at de ikke fik hinanden. Jeg har haft skrevet tre forskellige slutninger, inden jeg valgte den, som man nu kan læse i bogen.
Og den lægger altså op til en 2'er, synes jeg. Og da jeg var vild med havfruerne, var det ikke svært at finde på idéer nok til at fylde to bøger.

Skal der komme to eller tre bøger?
Det var derfor kun meningen, at der skulle komme to bøger i serien. Men da jeg havde skrevet det, der er bog 2 nu, var den lige så lang som bog et - og jeg var kun halvvejs! Så jeg ringede til mit forlag og spurgte, om vi ikke hellere skulle lave tre bøger. Og det aftalte vi så. Og så var jeg pludselig færdig med bog 2 i stedet for at være halvvejs!

Hvem vogter strømmene?
Første del af bog 2 var rigtig spændende at skrive. Det var fedt at arbejde med Lejlas savn efter Seth. Og beskrive alle hendes følelser. Men da jeg havde skrevet til ca. første vendepunkt gik jeg alligevel helt i stå. Jeg manglede et eller andet nyt, som jeg ligesom kunne brænde lige så meget for, som jeg havde gjort for selve havfrue-romancen i bog 1. Og så var det jeg tænkte: Hvem vogter strømmene?
Jeg besluttede mig for, at havstrømmene skulle være vogtet af intelligente havvæsner og gav mig til at google. Faktisk fik jeg idéen til det, da jeg selv var i svømmehallen. Jeg ville gerne have, at vogterne var lidt dæmoniske. Da jeg stødte på sirenerne, var jeg solgt. De tiltalte mig næsten mere end havfruerne, fordi de på en eller anden måde var mere, ja ... dæmoniske. Så jeg skrev resten af bogen på energien fra sirenerne.

Sirenen Silja
Sirenen Silja, der omtaler sig selv i 3. person og generelt er lidt underlig er i øvrigt løst inspireret af en karakter fra Harry Potter-universet (som jeg desværre har glemt navnet på), som også omtaler sig selv i 3. person. Jeg er lidt i tvivl, om det er Dobby eller hende spøgelset på pigetoilettet? I hvert fald var det der jeg fik idéen til, at hun skulle omtale sig selv i 3. person fra.
Silja blev senere én af mine yndlingskarakterer i serien.

En løssluppen havskildpadde
Men som nogle af jer ved, dukker der også idéer op, som slet ikke skal være med i bogen. Jeg brugte fx rigtig mange ord på at fortælle om en skildpadde, som Lejla blev venner med. Det har jeg skrevet et indlæg om her, for skildpadden kom slet ikke med i den endelige bog. Og i starten brugte jeg også en masse tid på at præsentere Lejlas bedstefar, som skulle have været med helt til Auroras palads (!) og selv engang havde mødt en havfrue. Men han blev altså også skåret helt væk. Og i dag er jeg glad for, at bogen er endt, som den er.

Der er selvfølgelig mange flere elementer, når man skal have idéen til en bog. Men her har jeg prøvet at fortælle om nogle af de tanker, som jeg gjorde mig i forbindelse med netop denne bog. Jeg håber, at det har været sjovt at læse. Du er velkommen til at smide en lille kommentar om, hvad du synes om bogen eller indlægget her, så bliver jeg glad:)

Endelig udkommer sidste bog om Havets Tåre!

I dag udkommer sidste bog i serien om Lejla og Seths kamp for at få hinanden og redde havriget fra den onde havkonge, Lorex. De første to bøger i serien hedder Havets Tåre (1) og Hjertets Kald (2). Bog 3 hedder Sjælens Bånd.
Serien er foreløbigt helt slut, men jeg må ærligt indrømme, at jeg har flere idéer til havfrue-historier (men ikke om Lejla og Seth). Jeg har dog også MANGE andre idéer, så jeg skal ikke skrive mere om havfruer lige nu. Men man ved jo som bekendt aldrig, hvad fremtiden vil bringe:)

Det super smukke cover er lavet af Mette Breth/Brethdesign (Alette Bertelsen har dog lavet skrifterne). Alle tre covers i serien er smukke, men her synes jeg alligevel at Mette har overgået sig selv.

Du kan læse mere om bogen her og købe den på Saxo her.
Bogen kan læses fra ca. 10 år.

Smuglæs Sjælens Bånd

Omslag: Breth Design

Sjælens Bånd er 3. bog i serien om Lejla og Seth. Bogen udkommer efter planen til februar 2015.

Kapitel 1.

Jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå

Det er underligt at se den man elsker sove. Det er svært at forklare hvorfor, men jeg tror, det hænger sammen med følelsen af, at selvom man er sammen, er man ikke rigtigt sammen. For den anden er ikke til stede. Du kan fortælle ham, at du elsker ham. Eller at du hader ham, og han vil ikke opdage det. For han sover. Og er måske dybt inde i en drøm.

Når jeg ser Seth sove, bliver jeg fyldt af en utrolig taknemmelighed over, at jeg er sammen med ham. Hans gæller, der roligt filtrerer ilten fra vandet. Øjnene der er lukkede, ansigtet der er roligt. Det går op for mig, at jeg som regel aldrig ser Seths ansigt være roligt. Vores forhold har været præget af … drama. Først Anias jalousi på skibet. Så kampen med Lorex. Og til sidst flugten fra sirenen Silja, der ville stjæle min stemme.

Men nu har vi fundet denne her undersøiske hule, hvor vi kan være sammen. Kun Seth og mig. Som havfolk.

Jeg lægger en hånd på hans brystkasse. Seth åbner øjnene i det samme. Jeg ser direkte ind i hans ravgyldne blik. Det er så varmt, at jeg smiler. Seth rækker ud efter mig og trækker mig ind i et kram. Hans stærke arme presser mig ind til ham. Hvis han ville, kunne han holde mig fast her for evigt. Men der går ikke ret lang tid, så løsner han grebet en smule.

Hans stemme er stadig morgentræt, da han siger: ”Det er fantastisk at vågne op sammen med dig.”

Jeg nikker og putter mit hoved ind til hans hals. Vi har været i grotten i tre dage. Det er som at være frivilligt fanget i en af Seths magiske drømme, med undtagelse af at det her er virkelighed. Jeg har virkelig fundet Seth. Han elsker mig virkelig. Og vi er virkelig begge havfolk. 

En hosten går gennem min krop, og jeg trækker mig væk fra Seth. Det er underligt at hoste som havfrue. Min krop er vandt til at bukke sammen og hoste ud af munden, så det gør jeg. Men det er egentlig boblerne ud af gællerne på halsen, som kroppen har brug for at … komme af med. Hvis man kan sige det sådan.

”Har du det godt?” Seth rækker ud og tager min hånd.

Jeg nikker og smiler til ham. Han slipper mig et øjeblik for at samle sit viltre, grønne hår i en lædersnor. Men jeg tager den fra ham. ”Lad mig,” siger jeg.

Jeg svømmer op, så hans hoved er i højde med mit bryst. Glider mine hænder gennem hans våde hår. Under vandet er det utroligt levende, nærmest silkeagtigt.

Jeg fanger alt hans løbske hår og binder lædersnoren omkring. Han vender sig om og kysser mit kraveben og min hals. Hele min krop sitrer.

”Vi skal have morgenmad,” griner jeg og skubber ham væk.

”Er du sikker?” Der spiller et lys i hans øjne, som jeg ikke har set før.

Jeg tror, det er glæde. Måske blandet med kærlighed. Og også lidt noget, som gør mig varm i hele kroppen.

Vi har ikke talt om dét endnu. Jeg aner ikke, hvordan det foregår, når man er havfrue. Jeg har selvfølgelig set en masse film om mennesker, der … er sammen. Hvis jeg havde fået en menneske-kæreste (og selv stadig var menneske) ville jeg sådan nogenlunde vide, hvordan jeg skulle gribe hele akten an (okay, måske ville det stadig være akavet. Men der ville ikke være en hale i vejen.). Men som havfrue. Altså, jeg mener, jeg ved ikke engang om jeg er parat til at være sammen med en fyr som menneske.

”Hvad tænker du på?”

Heden slår ud i mit ansigt med det samme. Jeg er sikkert blussende rød i kinderne.

”Morgenmad,” siger jeg hurtigt. ”Tang.”

Der er meget langt fra sex til tang. Men selvom Seth sender mig et lidt underligt blik, så godtager han min forklaring. Tager min hånd som det mest normale i verden og svømmer mod hulens udgang.

Vi plukker to slags tang. Da vi har spist, svømmer vi tilbage i hulen. Jeg føler mig allerede meget tryg her, selvom det egentlig er dumt. For hvis Lorex og hans soldater finder os, kan de jo nemt slå os ihjel. Lorex med alle hans evner plus soldater mod Seth og mig – selv med min evne har vi jo ikke en chance.

Måske tænker Seth det samme, for han siger: ”Vi burde træne vores evner.”

”Træne?” Jeg svømmer hen og lægger en hånd på hans skulder. Varmen fra hans hud siver ind i mine fingre.

Han griber fat om min hånd, men denne gang er det ikke kærligt og lidenskabeligt. Mere nu-skal-vi-være-alvorlige-agtigt. Jeg sukker.

Jeg tænkte jo også lige selv på Lorex. Det er bare uretfærdigt. Vi har endelig tid sammen, men alligevel kan vi ikke bare nyde det.

”Måske er det virkelig rigtigt, at du skal være havfolkets leder. Det Grønne Glimt gav jo perlen til dig.” Ordene slipper over mine læber, inden jeg får tænkt mig om. Jeg hoster for at skjule den usikkerhed, som straks fylder min krop. Men mine falske host griber fat i noget i min hals og udvikler sig til rigtige, tunge og kradse host.

Seth gnider min ryg: ”Det er mærkeligt, at du stadig hoster. Efter forvandlingen.”

Men jeg vil ikke lade ham skifte emne. For egentlig er det jo rigtigt, det jeg sagde før. Hvis Seth kunne få magten over havfolket, ville vi ikke behøve at flygte fra Lorex.

”Du ville være en bedre leder end Lorex.”

”Jeg skal ikke være leder.” Seth slår hårdt til en sten med sin hale. Den flyver gennem vandet og lander på havbunden et stykke uden for hulen. Hans hænder er knyttet, så knoerne er hvide.

”Men hvis Det Grønne Glimt gav dig perlen …”

Seth slipper min hånd. Hans øjne er smalle sprækker. ”Du lyder som Ania nu.”

Ordene er ligesom et slag i maven. Jeg vil spørge, hvad han mener. Men tanken om ham og Ania … de har været rigtige kærester. Måske har de elsket hinanden lige så højt, som jeg elsker Seth nu.

Tanken borer sig ind i min mave. Og fuldstændig uden varsel kommer den anden tanke tilbage. Den om sex.

”Har du været i seng med Ania?” Igen flyver ordene ud, inden jeg når at tænke mig om.

Seth smiler skævt. ”I seng?”

”Du ved godt, hvad jeg mener.” Jeg knuger begge hænder så hårdt, at neglene borer sig ind i huden på mine håndflader. Hvis havfruer kan … så har han og Ania helt sikkert.

Og det gider jeg vel egentlig ikke at høre om. Nej, faktisk har jeg på ingen måde lyst til at høre om Seth og Anias intime kærlighedsliv. På ingen måde.

Jeg ser op. Det er umuligt at tyde Seths blik. ”Det er lige meget,” siger jeg så. ”Jeg vil ikke vide det. Jeg vil slet ikke vide noget om … det.”

Jeg ved ikke, om han forstår det som hans og Anias forhold eller sex-på-havfolke-manér. Men han uddyber i hvert fald ikke nogen af emnerne. Jeg prøver at komme i tanke om et emne, der ikke handler om Ania eller perlen eller Lorex. Men jeg kan ikke. Og som om Seth kan læse mine tanker, tager han min hånd. Han fletter sine stærke, varme fingre ind i mine og trækker mig tættere på. Ganske roligt snor han sin hale omkring min. Hans skæl kradser blidt mod mine. Jeg lægger mit hoved på hans skulder og trækker vejret dybt.

”Vi finder en måde at overleve,” siger han. ”Lige meget hvad der sker, så vil jeg kæmpe for dig. Jeg har endelig fundet dig, og jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå.” Der er noget trist i hans stemme, men jeg bliver alligevel glad af hans ord.

”I lige måde,” siger jeg. ”Jeg elsker også dig.”

Har du læst de andre bøger i serien? Hvad synes du om første kapitel? Du er velkommen til at skrive en lille kommentar:)

Hvad skal jeg nu skrive på?

Nu, da jeg er blevet helt færdig med Som en tikken under huden og bare venter på, at den skal udkomme, har der jo været tid til at kaste mig over både gamle og nye projekter. Her er, hvad jeg arbejder på i øjeblikket:

Noter til Sjælens Bånd

Havets Tåre 3. Sjælens Bånd
Jeg har NETOP modtaget forlagets rettelser til Sjælens Bånd, og det virker overskueligt at kaste sig over. Så i næste uge vil jeg gå i gang med at redigere Lejla og Seths afsluttende rejse og kærlighedshistorie. Jeg har også haft bogen ude hos en enkelt, ung testlæser, hvis kommentarer jeg selvfølgelig også vil tage med i redigeringen.
Forsiden er ved at blive designet, og jeg glæder mig RIGTIG meget til at se den. Den kommer selvfølgelig på bloggen, når den er færdig!
Jeg forventer at bogen udkommer i begyndelsen af 2015.

Andrea & Frida-bogen (arbejdstitel)
Da jeg var færdig med Veninder for altid fik jeg simpelthen TØSE-ABSTINENSER og måtte skrive en ny (helt ny, ikke om de samme piger!) bog for 10-13årige tøser. Og før jeg vidste af det, havde jeg skrevet første udkast til Andrea & Frida-bogen, som forlaget har læst og kommenteret og nok er interesserede i. I hvert fald har jeg redigeret manus og sendt det tilbage til forlaget, som så skal tage stilling til, om de vil udgive den. Og hvad jeg i så fald mere skal rette i bogen.
Jeg håber, at forlaget er ellevilde, og at bogen kan udkomme i 2015. Men det er for tidligt at love noget:)

Hemmelig voksenroman
Jeg har netop færdiggjort første udkast til en mærkelig voksenroman, men den vil jeg holde hemmelig lidt endnu til jeg ved, hvad der skal ske med den.

Noveller og poesi
Jeg har fået antaget varulvenovellen Mand Kvinde Hund til Kandors voksen-novelle-antologi Varulv, som jeg ser meget frem til udgivelsen af.
Jeg har også i samarbejde med min kæreste Jonas Nødvig Jørgensen skrevet eventyr-novellen Tigerhelten, som er blevet antaget til Ibis' Læseraketten 2015. Historien er for de 9-13årige.
Det glæder jeg mig også til! Det er første gang min kæreste og jeg har skrevet noget sammen, men det er en ret god kombi, fordi han er ret god til det der med action (faktisk er det ham der har dikteret nogle af kampscenerne i Søstre på De Syv Have, især i bog 4).

Desuden har jeg skrevet en ugebladsnovelle, som jeg endnu ikke ved, om jeg har fået afsat samt nogle digte, som jeg heller ikke ved, om tidsskriftet er interesseret i. Det må tiden vise:)

Hvad skal jeg så skrive nu? 
Jeg skal jo selvfølgelig gøre Sjælens Bånd og Andrea & Frida færdige. Men så er det så skønt, at jeg derefter faktisk kan tage fat i lige den idé, som jeg har lyst til. Og tro mig: Jeg har MANGE idéer. I alle mulige genrer. Jeg GLÆDER mig til at gå i gang med noget helt nyt!

Fraklip: Hjertets Kald

Ill: Mette Breth, design: Alette Bertelsen

Sommetider må en forfatter slette en STOR del af en bog. Det skete for mig, da jeg havde skrevet Hjertets Kald. Ja, faktisk måtte jeg slette en hel person, nemlig en kæmpe læderskildpadde ved navn Lucky.

Her er noget af det, jeg klippede fra. Du er velkommen til at skrive en lille kommentar, når du har læst det. Hvis I godt kan lide fraklip, kan jeg nemlig godt finde flere:) 

Jeg skriger. Jorden ryster. Jeg prøver at lukke min mund og holde skriget inde, men jeg kan ikke. Skibet ryster fra side til side. Jeg ved, det er fordi der er ved at komme en revne under det. Som strækker sig gennem jorden. Det er mit urskrig, min evne.

Det løber ud af min krop og jeg kan ikke styre det.

”Stop!” en myndig stemme lyder i mit hoved.

Jeg ser mig vildt omkring. Seth? Er han her? Men det var ikke Seths stemme. Så får jeg øje på stemmens ejermand. Jeg viger tilbage i skræk.

Det er et kæmpe monster. Det ser på mig med onde, gule øjne. Dets mund er nærmest et næb. Og hele dets hoved er mega stort.

”Vent, havpige.” Der er noget ved stemmen, der får mig til at vente. Jeg trykker mig ind mod væggen, selvom det vel i virkeligheden er ret dumt.

Mit skrig er i det mindste holdt op. Hvis jeg var fortsat, ville revnen have opslugt hele skibet. Og mig selv med. Hvor dårlig en evne er det lige?

Jeg løfter min hale lidt, så jeg bedre kan se. Og gisper.

Det er en skildpadde. Den største skildpadde, jeg nogen sinde har set. Dens hud ligner sort læder. Finnerne er store, brede flapper.

”Jeg vil ikke gøre dig noget,” siger den.

”Hvordan kan du snakke til mig inde i mit hoved?” spørger jeg.

”Jeg kan ikke forstå, hvad du siger, når du taler sådan der. Tænk det du vil sige, og så send tankerne til mig i stedet,” siger skildpadden.

”Er det virkelig dig, der snakker til mig?” spørger jeg igen.

Skildpadden gentager: ”Når du snakker, som du snakker til andre havfolk, så forstår jeg ingenting. Men hvis du tænker det, du gerne vil sige, og bevidst prøver at sende tankerne i min retning, så kan jeg forstå dig.”

Der går et stykke tid før jeg helt forstår, hvad det er, der sker. Skildpadden kan simpelthen tale til mig gennem tankerne. Jeg prøver at forme nogle tanker til en sætning og sende dem til dyret:

”Hvad hedder du?” Det er lidt fjollet, at første gang jeg får en chance for at tale med et dyr, så spørger jeg, hvad det hedder. Men den svarer faktisk:

”Jeg hedder Lucky. Hvad med dig?”

” Lejla.” Jeg smiler igen. Tænk, at jeg står her og taler med en skildpadde.

”Hvad laver du her? Jeg troede slet ikke, at der var skildpadder her i nærheden?”

”Det er der heller ikke så tit.” Lucky kradser sit hoved med en ene finne. ”Men under en storm blev jeg slynget ud af den havstrøm, jeg rejste med. Og da jeg så, der var mange gopler herinde i skibet, svømmede jeg ind for at spise dem. Men nu sidder jeg fast.” Lucky peger på en stor bjælke, der ligger hen over dens ryg. ”Det er masten,” forklarer den. ”Den knækkede ned over mig, da jeg svømmede ind i væggen. Og nu er jeg fanget.”

”Hvor længe har du været fanget?” Jeg svømmer tættere på, selvom jeg prøver at undgå at komme i nærheden af Luckys næb. Det er ret stort.

”Der er efterhånden gået så mange dage, at jeg ikke rigtigt har styr på det mere.”

”Hvad har du så spist?”

”Ikke så meget, men engang i mellem kommer der nogle vandmænd ind i skibet. Dem har jeg spist en del af, når de er kommet tæt nok på. Men nu er jeg godt nok sulten.”

En kæmpe skildpadde. Med et kæmpe næb. Som jeg er ret tæt på, og som er ret sulten …

”Jeg spiser ikke havfruer,” siger Lucky hurtigt og griner lidt.

”Nå, men hvordan får vi dig så fri?” Jeg prøver at løfte masten, men den er alt for tung.

”De gange jeg selv har prøvet at komme fri, der har jeg godt kunnet løfte masten lidt fra jorden, men jeg kan ikke komme ud, mens jeg løfter.”

”Hvis du så løfter, kan jeg så ikke sætte noget ind under til at holde den oppe?”

”God idé!”

Jeg ser mig om efter noget, som jeg kan bruge. Jeg finder en kommode.

”Vent lidt, så slæber jeg den herhen.” Jeg tager fat i kommoden med begge hænder. Træet er glat, fordi det er fyldt med alger.

Jeg stemmer alle kræfter i og trækker kommoden hen til Lucky. Den er ret tung, men det lykkes.

”Nu er det din tur,” siger jeg.

Lucky stemmer ryggen mod masten. Han presser af alle kræfter. Træet knirker. Men så løfter masten sig. Jeg skubber hårdt til kommoden, så den glider ind under.

”Puh …” Lucky slipper masten med et gisp.

”Prøv at vrikke dig fri nu,” siger jeg.

Den store skildpadde vrikker fra side til side. Det skaber strøm i vandet inde i skibet. Men det lykkes! Den kommer fri fra masten og kommoden. Og kort efter svømmer den hen ved siden af mig.

Den er gigantisk. Det er endnu tydeligere nu. Jeg vidste slet ikke, at der fandtes så store skildpadder.

”Er du meget gammel?” spørger jeg, inden jeg når at tænke mig om. Rødmen farer op i mine kinder. Det var et uhøfligt spørgsmål.

Men Lucky griner bare: ”Jeg er 101 år,” siger den. ”Og inden du spørger om jeg er en han eller en hun, så lad mig bare sige, at jeg er en han.”

Det er det mest absurde, jeg nogen sinde har prøvet. At svømme rundt i et skibsvrag og støde ind i en kæmpe stor skildpadde. For ikke at forglemme: at tale med den. Dét er mærkeligt.

”Har du selv spist for nyligt?” spørger Lucky og snapper ud efter en stor gople, der er kommet flydende ind til os. Den bliver spist i én mundfuld.

Jeg ryster på hovedet.

”Du kan spise det tang der.” Lucky peger på noget tang med en masse blærer. Det ser ikke specielt lækkert ud, men sulten sidder som en tæge i min mave.

Jeg ser mistroisk på ham. Han løfter sine luffer i en spørgende gestus. Så hapser han selv ud efter endnu en vandmand.

”Du kan også spise vandmænd. Hvis det er mere din stil.”

Jeg ryster hurtigt på hovedet og svømmer hen og plukker en håndfuld tang. Jeg lukker øjnene, da jeg tager den første bid. Men faktisk smager det udmærket.

”Det ville være godt som en salat. Sammen med stegt fisk måske.” Jeg kigger på de fisk, der svømmer rundt i skibet. Men jeg ved allerede, at de er for hurtige.

”Fisk? Jeg har da aldrig mødt en havfrue, der spiser fisk?” Lucky ser på mig med let sammenknebne øjne. ”Og nu jeg kigger efter … jeg har heller aldrig set en havfrue med guld i sin lilla hale. Og jeg har set meget i mine 101 år.”

Igen farer varmen op i mine kinder. Jeg blusser sikkert helt rødt.

”Er havfolk … vegetarer?”

”Ja. Det tror jeg bestemt.”

Jeg føler mig dum, fordi Seth aldrig har sagt noget om det. Men måske er det meget logisk. Altså hvis havfolk føler de er lidt som fisk, fordi de har en fiskehale … men fisk spiser jo også hinanden. Nej, jeg synes faktisk, det er underligt.

Jeg spiser noget mere tang. Efterhånden føler jeg mig mæt. Og træt. Pludselig er jeg træt i hele kroppen.

”Hvor er du egentlig på vej hen?” spørger Lucky.

”Jeg leder efter én.”

”Og hvor er han?”

”Det håber jeg at finde ud af … snart.” Jeg siger ikke, at jeg håber at finde ud af det i nat. Fordi han er Drømmefanger. Og Lucky spørger ikke.

”Jeg vil tilbage til Atlanterhavet. Så jeg skal med sydstrømmen.”

”Sydstrømmen?”

Luckys er på mig med hovedet på skrå. ”Der er vist ret meget, du ikke ved.”

Jeg nikker og føler mig dum. Lucky æder tre gopler i træk. Én af dem er en brandmand. Han har røde fangarme hængene ud af munden bagefter, som han suger ind ligesom spagetti.

”De to hovedstrømme fører mod Nord og Syd. Der er selvfølgelig også en masse side-strømme. Jeg skal mod syd.”

”Jeg skal mod nord.” Ordene kommer ud af min mund, før jeg ved hvorfor. Men så går det op for mig, at det ikke er mine ord. Altså jo – det er mig, der siger det. Men det er noget, jeg har drømt. Og i det samme kommer hele drømmen tilbage:

Lorex står foran en masse havfolk. Han har hænderne løftet, som om han er ved at holde tale. Og så hører jeg hans stemme:

”Nordrejsen begynder i morgen. I år bliver den største fejring i 11 år. I år vil jeg bede Aurora om at krone mig som leder.”

Folket jubler.

”Er der noget i vejen, havpige?” Luckys stemme bringer mig tilbage til virkeligheden.

Jeg ryster på hovedet. Er svimmel. Pludselig husker jeg, at jeg besvimede, sidst jeg huskede en drøm om Lorex. Er han også Drømmefanger? Eller er jeg synsk?

Men det er ikke det vigtige nu. Det vigtige er, at jeg ved, at Lorex er på vej mod nord. Og hvor Lorex er, er Seth og Ania måske også.

”Jeg skal mod nord,” gentager jeg. 

Sommerstatus 2014

Efter denne uge er min sommerferie officielt slut. Nu flyder ferie og arbejde jo ofte lidt sammen, når man som jeg arbejder med sin hobby. Men fra næste uge begynder min hverdag med færdiggørelsen af Havets Tåre 3. Sjælens Bånd (deadline 1. september) og ikke flere ferier lige foreløbigt. Men da jeg ikke har været så aktiv på bloggen hen over sommeren, vil jeg fortælle lidt om, hvad jeg har lavet i et samlet indlæg nu.

Afslapningsferie på Bornholm - med ny idé

Bornholm 2014

Jeg startede ferien med et par uger på Bornholm med kæreste og hund. Det var meningen, at det skulle være ren afslapning, og jeg slet ikke skulle skrive, men jeg fik faktisk en idé til en ny paranormal romance, som jeg ikke kunne lade være med at skrive de første tre kapitler på. Jeg har dog ikke skrevet på bogen siden, og det er heller ikke et af de projekter, som jeg planlægger at skrive i den nærmeste fremtid. Men det er altid sjovt at få en spritny idé og arbejde lidt på den.
Jeg fik dog også slappet godt af, lavet rigtig meget god mad (og en super lækker cheesecake) med min kæreste. Og ikke mindst læst en masse bøger. Jeg læste bl.a. Cirinos Fortælling af Nick Clausen (den var virkelig god) og Hjemsøgt af Lee Nichols og Bryllupsnatten af Sophie Kinsella. Altid dejligt med god tid til at læse:)

Tøsetur til Hamburg med The Phantom of The Opera
Jeg var også fem dage i Hamburg med to studieveninder. Højdepunktet på turen var helt sikkert gensynet med The Phantom of The Opera (på tysk!) Jeg har altid ELSKET Den historie, og den var super flot på tysk. Skuespillerne sang VIRKELIG godt, jeg kan slet ikke anbefale den musical nok.
Jeg købte desuden Warm Bodies (på engelsk), som jeg tidligere har set som film.

Skriveferie med Håbefulde Unge Forfattere

Korrekturarbejde

Derefter var jeg en uge på skriveferie med Håbefulde Unge Forfattere på en gård i Odsherredet. Nanna Foss, der lagde gård til, har skrevet et indlæg om, hvad skriveferien går ud på på sin blog. Det var rigtig hyggeligt, socialt og skrivende. Jeg fik skrevet en god portion på Sjælens Bånd (fra 1. vendepunkt til 2. vendepunkt) og desuden læst korrektur på min kommende ungdomsroman Som en tikken under huden. Jeg skrev desuden også noget poesi.
Jeg fik også en skøn mail om, at min novelle Mand Kvinde Hund er kommet med i forlaget Kandors varulve-antologi for voksne. Det bliver spændende at læse de andre bidrag.
Og så fik jeg begyndt på at læse Nanna T. Foss' kommende bog Leoniderne, som jeg glæder mig meget til at læse færdig.

Mini-skrivecamp med skrivegruppen
I disse dage mødes jeg mandag-torsdag med nogle af pigerne fra min skrivegruppe og SKRIVER. Vi bor ikke sammen, men mødes hver morgen og skriver, spiser sammen og hygger indtil om aftenen. Jeg arbejder primært på Sjælens Bånd (som jo skal være færdig 1. september - jeg er i skrivende stund i gang med klimaks!), men i går fik jeg også arbejdet en lille smule på en voksenroman, som jeg længe har haft en idé til. Det var dog kun små, enkeltstående skriveøvelser (fx afprøvede jeg forskellen på at skrive i 1. og 3. person), og der går nok noget tid før jeg får skrevet mere på dén bog.

Den nærmeste skrivefremtid kommer til at gå med at gøre Sjælens Bånd færdig. I denne omgang benytter jeg folk jeg allerede kender som testlæsere (men der skal nok komme andre projekter i fremtiden, hvor jeg får brug for nye testlæsere). Når jeg er færdig med Sjælens Bånd har jeg første udkast til en ny pigebog om Andrea på 12-et-halvt liggende, som jeg skal skrive i gennem. Den skrev jeg sidste år, og jeg glæder mig til at arbejde videre med den. Den vil nok især tiltale de piger, der kunne lide Veninder for altid, for den er helt realistisk og handler primært om venskab, skolekammerater og ensomhed (for en gangs skyld har jeg skrevet en bog UDEN kærlighed!).

Men NU må jeg komme videre med Sjælens Bånd. Jeg tror nemlig kun, der mangler et par kapitler før første udkast er færdigt og kan sendes til forlaget.

God skrive- og læselyst til alle jer derude:)

Læseprøve Hjertets Kald

Omslag: Brethdesign og Bertelsen

Se en fin læseprøve forlaget har lavet på Havets Tåre 2, Hjertets Kald (klik på titlen).

HURRA!! I dag udkommer Havets Tåre 2

Omslag: Brethdesign og Alette Bertelsen

I dag udkommer Hjertets Kald, som er anden bog i serien om Lejla og Seth! Jubii!!!

Jeg håber, at I vil synes bogen er lige så romantisk og spændende som første bog var. Jeg er i gang med at skrive tredje bog (Sjælens Bånd), som efter planen udkommer i første halvdel af 2015.

Bøgerne på billedet er blevet sendt til testlæserne. Så hvis du var testlæser, kan du godt glæde dig.




Ellers kan bogen bestilles på Saxo her. Hvis du ikke kan vente til efter Kristi Himmelfarts-ferien med at få den leveret, kan du købe den som e-bog:)

Forside til Hjertets Kald

Her er forsiden til Havets Tåre 2 - Hjertets Kald, som er lavet af Mette Breth Klausen og tilrettelagt af Alette Bertelsen. Jeg er super glad for resultatet. Hvad synes I?

Ps. Havets Tåre koster i øvrigt kun 99 kr. som e-bog hos Saxo. Hvis du nu ikke har fået læst den første bog i serien endnu:)

Sneak Peak - Hjertets Kald

Skitse: Mette Breth Klausen

Mette Breth Klausen har lavet en super flot skitse til forsiden til Havets Tåre 2 - Hjertets Kald. Den rigtige forside er på vej (og den er ikke 'sløret' ligesom skitsen) - men foreløbigt synes jeg det ser RIGTIG godt ud.
Bogen udkommer efter planen inden sommerferien. Den er lige blevet sendt til tryk!

Bagsideteksten til Havets Tåre 2 er klar!

Selvom havet er stort, og bølgerne kaster sig frem med grådigt, hvidt skum

og sten, der stikker op og kan flænse en hovedskal, er jeg ikke bange.

For jeg er forelsket i havet. Og havet vil have mig.

Lejla kan ikke leve uden Seth. For at være sammen med ham

må hun tilbage i vandet. Som havfrue.

Men havet gemmer på langt større farer end knuste hjerter.

Hjertets Kald

er en overnaturlig kærlighedshistorie.

Om at drukne uden at dø. Om at dø uden havet.

----

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar:)

Det er mit dygtige forlag (i dette tilfælde Nanna Nøhr) der har forfattet bagsideteksten. 

Det er planen at bogen udkommer inden sommerferien. 

Skitse: Mette Breth

Hjertets Kald

Omslag: Mette Breth

Pssst ...
Jeg har rettet Havets Tåre 2. Hjertets Kald i gennem ud fra testlæserne og mit forlags kommentarer. Jeg er selv godt tilfreds med bogen nu - og forsiden er efter sigende på vej!

HUF Skrivekursus 2014 - og et mindre flatterende billede af forfatteren

http://www.huf.dk

I weekenden var der HUF skrivekursus 2014 - og jeg var som altid med.
I år var det dog lidt anderledes for mig, for hvor jeg plejer at være med til at arrangere kurset, skulle jeg i år bare være kursist. Det var også sjovt at prøve!

Om fredagen var der intro til kurset til HUFs faglige fredagscafe med manuskriptforfatter Simon Oded Weil. Det var meget inspirerende. Om lørdagen var der undervisning ved Peter Adolphsen og Merlin P. Mann - jeg var på Peter Adolphsens hold og fik skrevet en tekst, som jeg har meget lyst til at arbejde videre med. Det er en meget underlig historie for voksne.
Om søndagen underviste Anna Bridgwater i, hvordan man giver god feedback. Det er også altid godt at høre mere om.
Der var desuden foredrag på programmet, så jeg hørte både et foredrag med Rachel der står bag Læs for Livet-kampagnen (super godt!) og et spændende foredrag med Solvej Todd, der står bag Bogpilot - et super tilbud til nye skribenter i øvrigt.

Det var rigtig sjovt og hyggeligt at være med på en huf-weekend igen. Det er efterhånden seks år
siden det første skrivekursus, som vi holdt i en daginstitution med overnatning på madrasser på gulvet. I år var det noget mere fornemme lokaler - nemlig i Dansk Forfatterforening.

 

Jeg kan kun anbefale alle skriveglade unge (uanset om du er udgivet eller ej) at tage med på HUFs næste skrivekursus. Der var deltagere fra ca. 14-34 år i år.

Du kan læse mere om HUF - Håbefulde Unge Forfattere her.

Ps. I får også lige et mindre flatterende billede af mig fra HUF Skrivekursus 2013, hvor jeg på grund af et afbud trådte til og holdt et foredrag om at skrive børnebøger. Foredraget var forhåbentligt bedre end billedet!

Havets Tåre på vej ud i verden

Breth/Bertelsen

For nogle dage siden blev jeg ringet op med en nyhed, som gjorde mig rigtig glad: Min havfrue-historie er blevet udvalgt til at være med i en nordisk bogklub! Det betyder, at ikke mindre end 33.000 piger fra Norge, Sverige, Tyskland og Finland (altså abonnenter i klubben) får Havets Tåre! Jeg er ved at gå bag over ved tanken om, hvor mange nye læsere det giver Lejla og Seth. De slår vist nogle slag med halerne i vandet:-)
Det glæder mig rigtig meget, at forlaget og bogklubben tror så meget på Havets Tåre og Seth og Lejlas kamp for at få hinanden. Og det glæder mig også, at bogen kommer til at blive oversat, for det har jeg ikke prøvet før (jo, med Isabellas Diary, men det er jo en online historie, så det tæller ikke på samme måde som en papir-bog, synes jeg)

Jeg er også begyndt at få tilbagemeldinger fra testlæsere og fra mit forlag på Havets Tåre 2 (Hjertets Kald). Den bliver heldigvis godt modtaget - men jeg har da også fået nogle idéer til ting, som jeg kan ændre eller tilføje i handlingen. Nogle af tingene kommer med i bogen, andre ikke. Og andre igen gemmer jeg til bog 3. Jeg starter på at rette Hjertets Kald i gennem i morgen. Hvis alt går vel, kan den udkomme til juni! (men det er lidt for tidligt at love noget endnu).

Forsiden til Hjertets Kald er i øvrigt på vej. Jeg er MEGET spændt. Bog 1 syntes jeg jo var super flot!

Og så har jeg (måske) fundet på en titel til 3. (og sidste) bog om Lejla, Seth og Havets Tåre: Sjælens Bånd. Hvad synes I om den titel?