Havets Tåre - Ania fortæller

Havets Tåre 3.
Omslag: Breth/Bertelsen

Jeg har skrevet en lille smule på Ania fra min havfrue-serie Havets Tåre, fordi jeg synes, hun er en super spændende person. Jeg vil gerne dele lidt af det med jer, men samtidig vil jeg lige sige, at det altså ikke er en "rigtig" læseprøve, for jeg har ikke skrevet ret meget, og foreløbigt er det også bare for sjov - jeg har altså ikke planer om at skrive en hel bog om Ania lige nu:) Selvom det helt sikkert kunne være sjovt.
I øvrigt er det også lidt anderledes end Havets Tåre-serien, fordi Ania er ældre og mere moden end Lejla, som fortæller Havets Tåre-bøgerne. Så hvor Havets Tåre kan læses fra ca. 10 år, er Anias fortælling nok nærmere fra 12 år. Men eftersom der kun er ca. 15 linier nedenfor, er det nok ikke så vigtigt, hvor gammel man er:)

Men altså, her kommer det:







Ania fortæller

Der er tre ting jeg foragter:

1. Svaghed. Jeg er omgivet af svaghed. Man skulle tro, jeg tiltrak det. Som om skællene på min hale reflekterer andres svaghed.

2. Mænd. Jeg har stolet på tre mænd, og de har alle svigtet mig ved at dø. Jeg vil aldrig mere stole på en mand.

3. Kærlighed. Kærlighed er dømt til at forgå. Min første elskede ofrede jeg alt for, men han valgte en anden. Den anden mand i mit liv elskede jeg ikke. Jeg lod bare som om. Nu er der kun de mænd tilbage, som jeg lokker til mig med mine sange. Og den mand, der lader sig indfange, er bare dum.

Og alle er de døde nu. Mig? Jeg er et tomt hylster, fri for kærlighed.

Ting jeg elsker? Frihed, magt, lidenskab, begær, jagten.

Jeg synger. Min sang er blid, kurrende; lokkende. Jeg kender tonerne, kender den sitren af forventning, der siver gennem mig ved tanken om jagten.

Svaghed er foragtfuldt, javist, men det er også det, der gør mig til jager. Var alle så stærke som jageren, ville der ingen byttedyr være.

Om jeg er sulten? Jeg jager ikke for føden.

Det er fornøjelsen ved at dræbe, der driver jagten.

Hvad synes du? Ville du gerne læse mere om Ania?

Sådan fandt jeg på Hjertets Kald

Omslag: Brethdesign og Alette Bertelsen

Idéer til bøger kan komme mange steder fra. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg fik idéen til Hjertets Kald, der er andet bind i min havfrue-romance om Lejla og Seth. Jeg har tidligere fortalt om, hvordan jeg fik idéen til første bog i serien her og her. Og da der er mange, der har vist interesse for de indlæg, vil jeg gerne fortælle videre om bog 2's opståen her.

Skal der komme en bog 2?
For det første troede jeg faktisk slet ikke, at der skulle komme en bog 2. Jeg troede, at historien om Lejla og Seth sluttede i første bog. Og uden at spoile slutningen alt for meget, kan jeg sige, at den faktisk har endt både med at de fik hinanden og med at de ikke fik hinanden. Jeg har haft skrevet tre forskellige slutninger, inden jeg valgte den, som man nu kan læse i bogen.
Og den lægger altså op til en 2'er, synes jeg. Og da jeg var vild med havfruerne, var det ikke svært at finde på idéer nok til at fylde to bøger.

Skal der komme to eller tre bøger?
Det var derfor kun meningen, at der skulle komme to bøger i serien. Men da jeg havde skrevet det, der er bog 2 nu, var den lige så lang som bog et - og jeg var kun halvvejs! Så jeg ringede til mit forlag og spurgte, om vi ikke hellere skulle lave tre bøger. Og det aftalte vi så. Og så var jeg pludselig færdig med bog 2 i stedet for at være halvvejs!

Hvem vogter strømmene?
Første del af bog 2 var rigtig spændende at skrive. Det var fedt at arbejde med Lejlas savn efter Seth. Og beskrive alle hendes følelser. Men da jeg havde skrevet til ca. første vendepunkt gik jeg alligevel helt i stå. Jeg manglede et eller andet nyt, som jeg ligesom kunne brænde lige så meget for, som jeg havde gjort for selve havfrue-romancen i bog 1. Og så var det jeg tænkte: Hvem vogter strømmene?
Jeg besluttede mig for, at havstrømmene skulle være vogtet af intelligente havvæsner og gav mig til at google. Faktisk fik jeg idéen til det, da jeg selv var i svømmehallen. Jeg ville gerne have, at vogterne var lidt dæmoniske. Da jeg stødte på sirenerne, var jeg solgt. De tiltalte mig næsten mere end havfruerne, fordi de på en eller anden måde var mere, ja ... dæmoniske. Så jeg skrev resten af bogen på energien fra sirenerne.

Sirenen Silja
Sirenen Silja, der omtaler sig selv i 3. person og generelt er lidt underlig er i øvrigt løst inspireret af en karakter fra Harry Potter-universet (som jeg desværre har glemt navnet på), som også omtaler sig selv i 3. person. Jeg er lidt i tvivl, om det er Dobby eller hende spøgelset på pigetoilettet? I hvert fald var det der jeg fik idéen til, at hun skulle omtale sig selv i 3. person fra.
Silja blev senere én af mine yndlingskarakterer i serien.

En løssluppen havskildpadde
Men som nogle af jer ved, dukker der også idéer op, som slet ikke skal være med i bogen. Jeg brugte fx rigtig mange ord på at fortælle om en skildpadde, som Lejla blev venner med. Det har jeg skrevet et indlæg om her, for skildpadden kom slet ikke med i den endelige bog. Og i starten brugte jeg også en masse tid på at præsentere Lejlas bedstefar, som skulle have været med helt til Auroras palads (!) og selv engang havde mødt en havfrue. Men han blev altså også skåret helt væk. Og i dag er jeg glad for, at bogen er endt, som den er.

Der er selvfølgelig mange flere elementer, når man skal have idéen til en bog. Men her har jeg prøvet at fortælle om nogle af de tanker, som jeg gjorde mig i forbindelse med netop denne bog. Jeg håber, at det har været sjovt at læse. Du er velkommen til at smide en lille kommentar om, hvad du synes om bogen eller indlægget her, så bliver jeg glad:)

Endelig udkommer sidste bog om Havets Tåre!

I dag udkommer sidste bog i serien om Lejla og Seths kamp for at få hinanden og redde havriget fra den onde havkonge, Lorex. De første to bøger i serien hedder Havets Tåre (1) og Hjertets Kald (2). Bog 3 hedder Sjælens Bånd.
Serien er foreløbigt helt slut, men jeg må ærligt indrømme, at jeg har flere idéer til havfrue-historier (men ikke om Lejla og Seth). Jeg har dog også MANGE andre idéer, så jeg skal ikke skrive mere om havfruer lige nu. Men man ved jo som bekendt aldrig, hvad fremtiden vil bringe:)

Det super smukke cover er lavet af Mette Breth/Brethdesign (Alette Bertelsen har dog lavet skrifterne). Alle tre covers i serien er smukke, men her synes jeg alligevel at Mette har overgået sig selv.

Du kan læse mere om bogen her og købe den på Saxo her.
Bogen kan læses fra ca. 10 år.

Forfatterstatus 2014

2014 har været et dejligt bogår. Jeg har færdiggjort to serier og udgivet en poetisk-realistisk ungdomsroman. Og så har jeg fået en masse idéer til nye projekter – og fået skrevet videre på gamle!

Banner: Jan Kallesen/Rosinante&CO. Omslag: Væth/Bertelsen
Krebs Lange/Mille Jessen/Ejsing/Milton/Bertelsen/Stoltze/Breth/Bertelsen

Bogudgivelser

Omslag:
Ejsing/Milton/Bertelsen

Søstre på De Syv Have-serien

Omslag:
Ejsing/Milton/Bertelsen

Jeg har afsluttet min sørøver-serie Søstre på De Syv Have med bog 5 – Det Lilla Monster og bog 6 – Den Iskolde Heks (da jeg skrev Den Iskolde Heks græd jeg faktisk for første gang til noget, jeg selv havde skrevet! Kan du gætte hvor i bogen?). Det har været en fest at skrive bøgerne om Vana og Sams kamp mod monstre og søgen efter deres mor, og jeg har idéer til mange flere bøger i det eventyrlige univers, de lever i, men foreløbigt er serien altså helt slut. Og hvilken slutning! Der er i hvert fald fart over feltet, isulve og et lille stænk af kærlighed – og et stort drys magi i den slutning.

Du kan læse mere om Søstre på De Syv Have her.

Havets Tåre-serien

Omslag:
Brethdesign/Bertelsen

Jeg har også udgivet anden bog i serien om Havets Tåre, nemlig Hjertets Kald. Det er historien om Lejla, der forelsker sig i havmanden Seth og deres kamp for at få hinanden. Der lurer mange farer under havets overflade! Men også megen romantik. Der kommer tre bøger i alt i serien, og jeg har faktisk allerede skrevet bog 3 (Sjælens Bånd), men den udkommer først til februar.

Bog 1 i serien er i øvrigt ved at blive oversat til flere andre nordiske sprog, da den udkommer i en nordisk børnebogklub!

Du kan læse et kapitel fra Hjertets Kald her.

Omslag:
Væth/Bertelsen

Poetisk ungdomsroman

Sidst, men ikke mindst, har jeg fået udgivet ungdomsromanen Som en tikken under huden. Den poetisk-realistiske fortælling om 19årige Vår, der langsomt er ved at gå i opløsning i forsøget på at opretholde kontrollen udadtil. En roman om søsterskab, kærlighed og angsten for kontroltab.

Omslag: Krebs Lange/
S.M. Jessen

Som en tikken under huden er min sprogligt mest ambitiøse roman til dato, og jeg er meget tilfreds med den bog, der er kommet ud af anstrengelserneJ Mads, som er med i bogen, er i øvrigt en ”genganger” fra Hjerte i vente og AskKonge Taber, så på den måde er det faktisk lidt en trilogi – og så alligevel ikke. For de tre bøger kan altså læses helt uafhængigt af hinanden.

Du kan læse mere om Som en tikken under huden her.

Samleudgave af Veninder for altid
Veninder for altid 1-4 er blevet samlet og genudgivet i en super lækker gavebog med ekstra bonusmateriale! 

Novelleudgivelser

Varulv/Forlaget Kandor

Jeg har fået udgivet varulve-novellen Mand Kvinde Hund i forlaget Kandors antologi Varulv – noveller til voksne (mænd!) om varulve. Det var en spændende udfordring at skrive den novelle, for den er på samme tid klam, dyrisk og lyrisk. Og dét er altså en speciel kombination!

Du kan læse mere om Mand Kvinde Hund her.

Læseraketten/Ibis

Jeg har også fået udgivet eventyr-novellen Drengen med de tre øjne i Læseraketten 2014. Det er historien om en dreng, der er født med tre øjne – og bliver mobbet med det. Men en dag finder han ud af, at der er en grund til, at han er født med tre øjne! Og han møder en vandulv.

Novellen foregår faktisk i samme univers som Søstre på De Syv Have-serien, men der er ikke nogle af de samme personer med.

Antologien – der i øvrigt er et velgørenhedsprojekt - er også blevet oversat til Grønlandsk!

Du kan læse novellen om Drengen med de tre øjne her.

Alinea/d'dansk

I d'dansk for 3. klasse har jeg fået udgivet både en eventyr-novelle fra Søstre på De Syv Have-universet, som hedder Dragens Skat og et skrivekursus til 3. klasse, hvor eleverne selv lærer at skrive et eventyr. Dragens Skat handler om Sam og Maki (før Sam møder Vana) og deres kamp mod en drage, der vogter over en helt særlig skat.

Du kan læse mere om d'dansk her.

Foredrag, skrivekurser og anden omtale

Jeg har været ude og holde flere foredrag. Blandt andet har jeg gæstet og fortalt på Bogforum og  Herlufsholms Fantasybogmesse, hvor jeg har fortalt om Søstre på De Syv Have. Jeg  har også besøgt flere skoler og biblioteker, hvor jeg især har fortalt om Søstre på De Syv Have og Veninder for altid. Jeg elsker at komme ud og fortælle og læse højt, og har også allerede fire foredragsbookinger i januar.

Fantasymessen/Finn Due Larsen

Jeg har også holdt et skrivekursus på CFU Roskilde for lærere om, hvordan de kan arbejde med kreativ fiktionsskrivning i folkeskolen.

Desuden har jeg sammen med Marie W. Oscilowski lavet en række små undervisningsvideoer til Saxos Skrivedyst 2014 samt været dommer i deres novellekonkurrence. Det var spændende, og du kan stadig se videoerne her.

Jeg har desuden haft artiklen Skriv med flow – og find ind til din kreativitet i HUFs medlemsblad Skrivelyst. 

Carsten Lauridsen,
foto fra artiklen
"Når kun det bedste er godt nok"

I forbindelse med udgivelsen af Som en tikken under huden gæstede jeg Radio24/7 – du kan høre indlægget her.

Jeg gæstede også TV2 Lorry/Lounge, som du kan se her.

Desuden blev der bragt en meget fin artikel om bogen – og om 12-talspiger i flere aviser under overskriften Når kun det bedste er godt nok. Den kan du læse her.

Der har også været anden omtale af mine bøger – ikke mindst anmeldelser – men det er nok for omfattende at linke til dem alle her. Men jeg er glad for alle dem, der har taget sig tid til at omtale om anmelde mine bøger samt har forestået interviews – også selvom I ikke er nævnt her :)

Foto: Jonas Jørgensen/Island

Jeg har også været på et par inspirerende rejser. Jeg har besøgt Bornholm, Hamburg og Island, og især Islands natur gav vildt meget inspiration!

År 2015 – Håb og drømme

Omslag: Breth/Bertelsen

Havets Tåre 3. Sjælens Bånd

Det skulle være ganske vist, at bog 3 i serien om Havets Tåre udkommer til februar 2015. Bogen kommer til at hedde  Sjælens Bånd og afslutter trilogien om Lejla og Seth. Du kan smuglæse første kapitel her.

Ny pigebog: Til min bedste veninde i verden

Jeg har også en pigebog på vej til alle jer, der er færdige med Veninder for altid og vil have mere i samme stil. Det er altså IKKE en bog om Ji, Jose, Ane og Tammy. Men derimod om 12årige Andrea, hvis allerbedste veninde, Frida, er flyttet til Fyn. Og det er altså langt væk. Kan man stadig godt være bedste veninder, selvom man ikke længere går i klasse sammen? Og hvordan får man egentlig nye veninder? Og hvorfor er drenge så dumme?

Foreløbigt hedder bogen Til min bedste veninde i verden og er planlagt til udgivelse efteråret 2015. Men det er altså en foreløbig dato, for bogen mangler stadig noget finpudsning og en forside mm.

Andre projekter - på vej

Sammen med min kæreste, Jonas N. Jørgensen, har jeg skrevet fantasy-novellen Tigerhelten, som udkommer i Læseraketten 2015. Det er en novelle om en dreng, der bliver overrasket af en storm, da han er ude at fiske. I havet møder han en tigerunge, der er ved at drukne. Måske er der noget om de sagn, der siger, at hans familie har en særlig forbindelse til Kæmpetigeren?

Det har været rigtig sjovt at skrive novellen sammen, og antologiens overskud går til et godt formål. Den bliver sandsynligvis også oversat til grønlandsk.

Jeg har fået antaget to noveller hos Hendes Verden (Min søsters lykke og Hjerteblink), som udkommer på et tidspunkt i det nye år. Muligvis bliver titlerne ændret. Det er noveller for voksne, der begge handler om ønsket om at blive mor.

Euromic/Isabella&Friends

Jeg har også skrevet en novelle til Isabella og Friends, men jeg ved ikke, hvornår den kommer på deres hjemmeside. Den handler om Isabella og hendes to veninder – og mødet med en ny pige, der er vild med heste. Historierne om Isabella er mest for piger mellem 6 og 12 år og udkommer kun digitalt.

Du kan læse min anden Isabella-historie her – bemærk at der løbende kommer nye afsnit.

Andre projekter – i støbeskeen

Jeg skriver hele tiden, og jeg får tusindvis af idéer. Og de helt spæde, nye idéer har jeg slet ikke lyst til at fortælle folk om. Men nogle af idéerne er jeg også kommet længere med. I år har jeg fx både haft en digtsamling, en mærkelig (kort!) voksenroman, en novellesamling, halvdelen af en letlæst ungdomsroman og tre letlæsningsbøger til vurdering på mit forlag. 

Ingen af dem blev antaget i første hug (men det har jeg nu heller aldrig oplevet, jeg skriver altid mine bøger i gennem flere gange og flere af dem var på kladde-stadietJ) – så nu er det op til mig at finde ud af, hvad jeg skal arbejde videre med og i hvilken rækkefølge – og ikke mindst hvordan! 

Foto: Carsten Lauridsen, 2014

For sommetider ændrer formen sig rigtig meget undervejs. Ja, to bogprojekter kan faktisk ende med at smelte sammen til ét!

Jeg har også skrevet videre på ældre projekter i alle mulige genrer lige fra realistisk ungdomsroman over tøsebog og chick lit til sci fi, fantasy og digte. Det er bøger, hvor jeg skriver et kapitel engang i mellem, når jeg har tid og lyst, så jeg ved slet ikke, hvornår og om de bliver udgivet. Men sådan er det jo med fortællinger – de skal skrives frem! Det er også det, der er en del af legen og dér, den bedste oplevelse af flow ligger for mig.

Og så skal der jo også være tid til en masse andet end at skrive. Vi er nemlig flyttet i hus med hunden, og til foråret skal vi have en baby. Det glæder vi os meget til:)

Godt nytår, god skrivelyst og god læselyst til alle jer derude!

Ps. Her kan du læse min forfatterstatus for tidligere år:

2013

2012

2011

2010

Smuglæs Sjælens Bånd

Omslag: Breth Design

Sjælens Bånd er 3. bog i serien om Lejla og Seth. Bogen udkommer efter planen til februar 2015.

Kapitel 1.

Jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå

Det er underligt at se den man elsker sove. Det er svært at forklare hvorfor, men jeg tror, det hænger sammen med følelsen af, at selvom man er sammen, er man ikke rigtigt sammen. For den anden er ikke til stede. Du kan fortælle ham, at du elsker ham. Eller at du hader ham, og han vil ikke opdage det. For han sover. Og er måske dybt inde i en drøm.

Når jeg ser Seth sove, bliver jeg fyldt af en utrolig taknemmelighed over, at jeg er sammen med ham. Hans gæller, der roligt filtrerer ilten fra vandet. Øjnene der er lukkede, ansigtet der er roligt. Det går op for mig, at jeg som regel aldrig ser Seths ansigt være roligt. Vores forhold har været præget af … drama. Først Anias jalousi på skibet. Så kampen med Lorex. Og til sidst flugten fra sirenen Silja, der ville stjæle min stemme.

Men nu har vi fundet denne her undersøiske hule, hvor vi kan være sammen. Kun Seth og mig. Som havfolk.

Jeg lægger en hånd på hans brystkasse. Seth åbner øjnene i det samme. Jeg ser direkte ind i hans ravgyldne blik. Det er så varmt, at jeg smiler. Seth rækker ud efter mig og trækker mig ind i et kram. Hans stærke arme presser mig ind til ham. Hvis han ville, kunne han holde mig fast her for evigt. Men der går ikke ret lang tid, så løsner han grebet en smule.

Hans stemme er stadig morgentræt, da han siger: ”Det er fantastisk at vågne op sammen med dig.”

Jeg nikker og putter mit hoved ind til hans hals. Vi har været i grotten i tre dage. Det er som at være frivilligt fanget i en af Seths magiske drømme, med undtagelse af at det her er virkelighed. Jeg har virkelig fundet Seth. Han elsker mig virkelig. Og vi er virkelig begge havfolk. 

En hosten går gennem min krop, og jeg trækker mig væk fra Seth. Det er underligt at hoste som havfrue. Min krop er vandt til at bukke sammen og hoste ud af munden, så det gør jeg. Men det er egentlig boblerne ud af gællerne på halsen, som kroppen har brug for at … komme af med. Hvis man kan sige det sådan.

”Har du det godt?” Seth rækker ud og tager min hånd.

Jeg nikker og smiler til ham. Han slipper mig et øjeblik for at samle sit viltre, grønne hår i en lædersnor. Men jeg tager den fra ham. ”Lad mig,” siger jeg.

Jeg svømmer op, så hans hoved er i højde med mit bryst. Glider mine hænder gennem hans våde hår. Under vandet er det utroligt levende, nærmest silkeagtigt.

Jeg fanger alt hans løbske hår og binder lædersnoren omkring. Han vender sig om og kysser mit kraveben og min hals. Hele min krop sitrer.

”Vi skal have morgenmad,” griner jeg og skubber ham væk.

”Er du sikker?” Der spiller et lys i hans øjne, som jeg ikke har set før.

Jeg tror, det er glæde. Måske blandet med kærlighed. Og også lidt noget, som gør mig varm i hele kroppen.

Vi har ikke talt om dét endnu. Jeg aner ikke, hvordan det foregår, når man er havfrue. Jeg har selvfølgelig set en masse film om mennesker, der … er sammen. Hvis jeg havde fået en menneske-kæreste (og selv stadig var menneske) ville jeg sådan nogenlunde vide, hvordan jeg skulle gribe hele akten an (okay, måske ville det stadig være akavet. Men der ville ikke være en hale i vejen.). Men som havfrue. Altså, jeg mener, jeg ved ikke engang om jeg er parat til at være sammen med en fyr som menneske.

”Hvad tænker du på?”

Heden slår ud i mit ansigt med det samme. Jeg er sikkert blussende rød i kinderne.

”Morgenmad,” siger jeg hurtigt. ”Tang.”

Der er meget langt fra sex til tang. Men selvom Seth sender mig et lidt underligt blik, så godtager han min forklaring. Tager min hånd som det mest normale i verden og svømmer mod hulens udgang.

Vi plukker to slags tang. Da vi har spist, svømmer vi tilbage i hulen. Jeg føler mig allerede meget tryg her, selvom det egentlig er dumt. For hvis Lorex og hans soldater finder os, kan de jo nemt slå os ihjel. Lorex med alle hans evner plus soldater mod Seth og mig – selv med min evne har vi jo ikke en chance.

Måske tænker Seth det samme, for han siger: ”Vi burde træne vores evner.”

”Træne?” Jeg svømmer hen og lægger en hånd på hans skulder. Varmen fra hans hud siver ind i mine fingre.

Han griber fat om min hånd, men denne gang er det ikke kærligt og lidenskabeligt. Mere nu-skal-vi-være-alvorlige-agtigt. Jeg sukker.

Jeg tænkte jo også lige selv på Lorex. Det er bare uretfærdigt. Vi har endelig tid sammen, men alligevel kan vi ikke bare nyde det.

”Måske er det virkelig rigtigt, at du skal være havfolkets leder. Det Grønne Glimt gav jo perlen til dig.” Ordene slipper over mine læber, inden jeg får tænkt mig om. Jeg hoster for at skjule den usikkerhed, som straks fylder min krop. Men mine falske host griber fat i noget i min hals og udvikler sig til rigtige, tunge og kradse host.

Seth gnider min ryg: ”Det er mærkeligt, at du stadig hoster. Efter forvandlingen.”

Men jeg vil ikke lade ham skifte emne. For egentlig er det jo rigtigt, det jeg sagde før. Hvis Seth kunne få magten over havfolket, ville vi ikke behøve at flygte fra Lorex.

”Du ville være en bedre leder end Lorex.”

”Jeg skal ikke være leder.” Seth slår hårdt til en sten med sin hale. Den flyver gennem vandet og lander på havbunden et stykke uden for hulen. Hans hænder er knyttet, så knoerne er hvide.

”Men hvis Det Grønne Glimt gav dig perlen …”

Seth slipper min hånd. Hans øjne er smalle sprækker. ”Du lyder som Ania nu.”

Ordene er ligesom et slag i maven. Jeg vil spørge, hvad han mener. Men tanken om ham og Ania … de har været rigtige kærester. Måske har de elsket hinanden lige så højt, som jeg elsker Seth nu.

Tanken borer sig ind i min mave. Og fuldstændig uden varsel kommer den anden tanke tilbage. Den om sex.

”Har du været i seng med Ania?” Igen flyver ordene ud, inden jeg når at tænke mig om.

Seth smiler skævt. ”I seng?”

”Du ved godt, hvad jeg mener.” Jeg knuger begge hænder så hårdt, at neglene borer sig ind i huden på mine håndflader. Hvis havfruer kan … så har han og Ania helt sikkert.

Og det gider jeg vel egentlig ikke at høre om. Nej, faktisk har jeg på ingen måde lyst til at høre om Seth og Anias intime kærlighedsliv. På ingen måde.

Jeg ser op. Det er umuligt at tyde Seths blik. ”Det er lige meget,” siger jeg så. ”Jeg vil ikke vide det. Jeg vil slet ikke vide noget om … det.”

Jeg ved ikke, om han forstår det som hans og Anias forhold eller sex-på-havfolke-manér. Men han uddyber i hvert fald ikke nogen af emnerne. Jeg prøver at komme i tanke om et emne, der ikke handler om Ania eller perlen eller Lorex. Men jeg kan ikke. Og som om Seth kan læse mine tanker, tager han min hånd. Han fletter sine stærke, varme fingre ind i mine og trækker mig tættere på. Ganske roligt snor han sin hale omkring min. Hans skæl kradser blidt mod mine. Jeg lægger mit hoved på hans skulder og trækker vejret dybt.

”Vi finder en måde at overleve,” siger han. ”Lige meget hvad der sker, så vil jeg kæmpe for dig. Jeg har endelig fundet dig, og jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå.” Der er noget trist i hans stemme, men jeg bliver alligevel glad af hans ord.

”I lige måde,” siger jeg. ”Jeg elsker også dig.”

Har du læst de andre bøger i serien? Hvad synes du om første kapitel? Du er velkommen til at skrive en lille kommentar:)

Havfrue romance - Sjælens Bånd cover-reveal!

Omslag: Breth Design

Så er forsiden til Sjælens Bånd kommet, og den er bare super smuk, synes jeg. Hvad synes du?
Det er Mette Breth/Breth Design, der har lavet den. Hun har også lavet en lille teaser til bogen, som du kan se her.

Sjælens Bånd udkommer efter planen februar 2015. Bogen er færdig og på vej i trykken.

Har du læst de andre bøger? Hvad synes du om dem? Du må gerne smide en lille kommentar. Selv synes jeg det er helt mærkeligt at være færdig med havfruerne ... ja, jeg får lyst til at skrive flere bøger om havets døtre og sønner. Men Lejla og Seths historie ER altså slut efter Sjælens Bånd.

Herlufsholm Fantasybogmesse

Foto: Finn Due Larsen

Jeg har netop været på Herlufsholms Fantasybogmesse, hvor jeg fortalte om Søstre på De Syv Have og Havets Tåre-serien.
Det var en rigtig hyggeligt messe med mange gode bøger og foredrag. Foruden mit eget (!) hørte jeg også Cecilie Eken og Peter Gotthard fortælle om deres fantasyserier. Det er altid meget inspirerende at høre andre forfattere fortælle.

Jeg købte også en bog, nemlig En flænge i himlen (som jeg ikke helt ved, hvad lavede på en fantasymesse:)). Den har jeg netop læst, og den var super god og rørende.

Hvad skal jeg nu skrive på?

Nu, da jeg er blevet helt færdig med Som en tikken under huden og bare venter på, at den skal udkomme, har der jo været tid til at kaste mig over både gamle og nye projekter. Her er, hvad jeg arbejder på i øjeblikket:

Noter til Sjælens Bånd

Havets Tåre 3. Sjælens Bånd
Jeg har NETOP modtaget forlagets rettelser til Sjælens Bånd, og det virker overskueligt at kaste sig over. Så i næste uge vil jeg gå i gang med at redigere Lejla og Seths afsluttende rejse og kærlighedshistorie. Jeg har også haft bogen ude hos en enkelt, ung testlæser, hvis kommentarer jeg selvfølgelig også vil tage med i redigeringen.
Forsiden er ved at blive designet, og jeg glæder mig RIGTIG meget til at se den. Den kommer selvfølgelig på bloggen, når den er færdig!
Jeg forventer at bogen udkommer i begyndelsen af 2015.

Andrea & Frida-bogen (arbejdstitel)
Da jeg var færdig med Veninder for altid fik jeg simpelthen TØSE-ABSTINENSER og måtte skrive en ny (helt ny, ikke om de samme piger!) bog for 10-13årige tøser. Og før jeg vidste af det, havde jeg skrevet første udkast til Andrea & Frida-bogen, som forlaget har læst og kommenteret og nok er interesserede i. I hvert fald har jeg redigeret manus og sendt det tilbage til forlaget, som så skal tage stilling til, om de vil udgive den. Og hvad jeg i så fald mere skal rette i bogen.
Jeg håber, at forlaget er ellevilde, og at bogen kan udkomme i 2015. Men det er for tidligt at love noget:)

Hemmelig voksenroman
Jeg har netop færdiggjort første udkast til en mærkelig voksenroman, men den vil jeg holde hemmelig lidt endnu til jeg ved, hvad der skal ske med den.

Noveller og poesi
Jeg har fået antaget varulvenovellen Mand Kvinde Hund til Kandors voksen-novelle-antologi Varulv, som jeg ser meget frem til udgivelsen af.
Jeg har også i samarbejde med min kæreste Jonas Nødvig Jørgensen skrevet eventyr-novellen Tigerhelten, som er blevet antaget til Ibis' Læseraketten 2015. Historien er for de 9-13årige.
Det glæder jeg mig også til! Det er første gang min kæreste og jeg har skrevet noget sammen, men det er en ret god kombi, fordi han er ret god til det der med action (faktisk er det ham der har dikteret nogle af kampscenerne i Søstre på De Syv Have, især i bog 4).

Desuden har jeg skrevet en ugebladsnovelle, som jeg endnu ikke ved, om jeg har fået afsat samt nogle digte, som jeg heller ikke ved, om tidsskriftet er interesseret i. Det må tiden vise:)

Hvad skal jeg så skrive nu? 
Jeg skal jo selvfølgelig gøre Sjælens Bånd og Andrea & Frida færdige. Men så er det så skønt, at jeg derefter faktisk kan tage fat i lige den idé, som jeg har lyst til. Og tro mig: Jeg har MANGE idéer. I alle mulige genrer. Jeg GLÆDER mig til at gå i gang med noget helt nyt!

Fraklip: Hjertets Kald

Ill: Mette Breth, design: Alette Bertelsen

Sommetider må en forfatter slette en STOR del af en bog. Det skete for mig, da jeg havde skrevet Hjertets Kald. Ja, faktisk måtte jeg slette en hel person, nemlig en kæmpe læderskildpadde ved navn Lucky.

Her er noget af det, jeg klippede fra. Du er velkommen til at skrive en lille kommentar, når du har læst det. Hvis I godt kan lide fraklip, kan jeg nemlig godt finde flere:) 

Jeg skriger. Jorden ryster. Jeg prøver at lukke min mund og holde skriget inde, men jeg kan ikke. Skibet ryster fra side til side. Jeg ved, det er fordi der er ved at komme en revne under det. Som strækker sig gennem jorden. Det er mit urskrig, min evne.

Det løber ud af min krop og jeg kan ikke styre det.

”Stop!” en myndig stemme lyder i mit hoved.

Jeg ser mig vildt omkring. Seth? Er han her? Men det var ikke Seths stemme. Så får jeg øje på stemmens ejermand. Jeg viger tilbage i skræk.

Det er et kæmpe monster. Det ser på mig med onde, gule øjne. Dets mund er nærmest et næb. Og hele dets hoved er mega stort.

”Vent, havpige.” Der er noget ved stemmen, der får mig til at vente. Jeg trykker mig ind mod væggen, selvom det vel i virkeligheden er ret dumt.

Mit skrig er i det mindste holdt op. Hvis jeg var fortsat, ville revnen have opslugt hele skibet. Og mig selv med. Hvor dårlig en evne er det lige?

Jeg løfter min hale lidt, så jeg bedre kan se. Og gisper.

Det er en skildpadde. Den største skildpadde, jeg nogen sinde har set. Dens hud ligner sort læder. Finnerne er store, brede flapper.

”Jeg vil ikke gøre dig noget,” siger den.

”Hvordan kan du snakke til mig inde i mit hoved?” spørger jeg.

”Jeg kan ikke forstå, hvad du siger, når du taler sådan der. Tænk det du vil sige, og så send tankerne til mig i stedet,” siger skildpadden.

”Er det virkelig dig, der snakker til mig?” spørger jeg igen.

Skildpadden gentager: ”Når du snakker, som du snakker til andre havfolk, så forstår jeg ingenting. Men hvis du tænker det, du gerne vil sige, og bevidst prøver at sende tankerne i min retning, så kan jeg forstå dig.”

Der går et stykke tid før jeg helt forstår, hvad det er, der sker. Skildpadden kan simpelthen tale til mig gennem tankerne. Jeg prøver at forme nogle tanker til en sætning og sende dem til dyret:

”Hvad hedder du?” Det er lidt fjollet, at første gang jeg får en chance for at tale med et dyr, så spørger jeg, hvad det hedder. Men den svarer faktisk:

”Jeg hedder Lucky. Hvad med dig?”

” Lejla.” Jeg smiler igen. Tænk, at jeg står her og taler med en skildpadde.

”Hvad laver du her? Jeg troede slet ikke, at der var skildpadder her i nærheden?”

”Det er der heller ikke så tit.” Lucky kradser sit hoved med en ene finne. ”Men under en storm blev jeg slynget ud af den havstrøm, jeg rejste med. Og da jeg så, der var mange gopler herinde i skibet, svømmede jeg ind for at spise dem. Men nu sidder jeg fast.” Lucky peger på en stor bjælke, der ligger hen over dens ryg. ”Det er masten,” forklarer den. ”Den knækkede ned over mig, da jeg svømmede ind i væggen. Og nu er jeg fanget.”

”Hvor længe har du været fanget?” Jeg svømmer tættere på, selvom jeg prøver at undgå at komme i nærheden af Luckys næb. Det er ret stort.

”Der er efterhånden gået så mange dage, at jeg ikke rigtigt har styr på det mere.”

”Hvad har du så spist?”

”Ikke så meget, men engang i mellem kommer der nogle vandmænd ind i skibet. Dem har jeg spist en del af, når de er kommet tæt nok på. Men nu er jeg godt nok sulten.”

En kæmpe skildpadde. Med et kæmpe næb. Som jeg er ret tæt på, og som er ret sulten …

”Jeg spiser ikke havfruer,” siger Lucky hurtigt og griner lidt.

”Nå, men hvordan får vi dig så fri?” Jeg prøver at løfte masten, men den er alt for tung.

”De gange jeg selv har prøvet at komme fri, der har jeg godt kunnet løfte masten lidt fra jorden, men jeg kan ikke komme ud, mens jeg løfter.”

”Hvis du så løfter, kan jeg så ikke sætte noget ind under til at holde den oppe?”

”God idé!”

Jeg ser mig om efter noget, som jeg kan bruge. Jeg finder en kommode.

”Vent lidt, så slæber jeg den herhen.” Jeg tager fat i kommoden med begge hænder. Træet er glat, fordi det er fyldt med alger.

Jeg stemmer alle kræfter i og trækker kommoden hen til Lucky. Den er ret tung, men det lykkes.

”Nu er det din tur,” siger jeg.

Lucky stemmer ryggen mod masten. Han presser af alle kræfter. Træet knirker. Men så løfter masten sig. Jeg skubber hårdt til kommoden, så den glider ind under.

”Puh …” Lucky slipper masten med et gisp.

”Prøv at vrikke dig fri nu,” siger jeg.

Den store skildpadde vrikker fra side til side. Det skaber strøm i vandet inde i skibet. Men det lykkes! Den kommer fri fra masten og kommoden. Og kort efter svømmer den hen ved siden af mig.

Den er gigantisk. Det er endnu tydeligere nu. Jeg vidste slet ikke, at der fandtes så store skildpadder.

”Er du meget gammel?” spørger jeg, inden jeg når at tænke mig om. Rødmen farer op i mine kinder. Det var et uhøfligt spørgsmål.

Men Lucky griner bare: ”Jeg er 101 år,” siger den. ”Og inden du spørger om jeg er en han eller en hun, så lad mig bare sige, at jeg er en han.”

Det er det mest absurde, jeg nogen sinde har prøvet. At svømme rundt i et skibsvrag og støde ind i en kæmpe stor skildpadde. For ikke at forglemme: at tale med den. Dét er mærkeligt.

”Har du selv spist for nyligt?” spørger Lucky og snapper ud efter en stor gople, der er kommet flydende ind til os. Den bliver spist i én mundfuld.

Jeg ryster på hovedet.

”Du kan spise det tang der.” Lucky peger på noget tang med en masse blærer. Det ser ikke specielt lækkert ud, men sulten sidder som en tæge i min mave.

Jeg ser mistroisk på ham. Han løfter sine luffer i en spørgende gestus. Så hapser han selv ud efter endnu en vandmand.

”Du kan også spise vandmænd. Hvis det er mere din stil.”

Jeg ryster hurtigt på hovedet og svømmer hen og plukker en håndfuld tang. Jeg lukker øjnene, da jeg tager den første bid. Men faktisk smager det udmærket.

”Det ville være godt som en salat. Sammen med stegt fisk måske.” Jeg kigger på de fisk, der svømmer rundt i skibet. Men jeg ved allerede, at de er for hurtige.

”Fisk? Jeg har da aldrig mødt en havfrue, der spiser fisk?” Lucky ser på mig med let sammenknebne øjne. ”Og nu jeg kigger efter … jeg har heller aldrig set en havfrue med guld i sin lilla hale. Og jeg har set meget i mine 101 år.”

Igen farer varmen op i mine kinder. Jeg blusser sikkert helt rødt.

”Er havfolk … vegetarer?”

”Ja. Det tror jeg bestemt.”

Jeg føler mig dum, fordi Seth aldrig har sagt noget om det. Men måske er det meget logisk. Altså hvis havfolk føler de er lidt som fisk, fordi de har en fiskehale … men fisk spiser jo også hinanden. Nej, jeg synes faktisk, det er underligt.

Jeg spiser noget mere tang. Efterhånden føler jeg mig mæt. Og træt. Pludselig er jeg træt i hele kroppen.

”Hvor er du egentlig på vej hen?” spørger Lucky.

”Jeg leder efter én.”

”Og hvor er han?”

”Det håber jeg at finde ud af … snart.” Jeg siger ikke, at jeg håber at finde ud af det i nat. Fordi han er Drømmefanger. Og Lucky spørger ikke.

”Jeg vil tilbage til Atlanterhavet. Så jeg skal med sydstrømmen.”

”Sydstrømmen?”

Luckys er på mig med hovedet på skrå. ”Der er vist ret meget, du ikke ved.”

Jeg nikker og føler mig dum. Lucky æder tre gopler i træk. Én af dem er en brandmand. Han har røde fangarme hængene ud af munden bagefter, som han suger ind ligesom spagetti.

”De to hovedstrømme fører mod Nord og Syd. Der er selvfølgelig også en masse side-strømme. Jeg skal mod syd.”

”Jeg skal mod nord.” Ordene kommer ud af min mund, før jeg ved hvorfor. Men så går det op for mig, at det ikke er mine ord. Altså jo – det er mig, der siger det. Men det er noget, jeg har drømt. Og i det samme kommer hele drømmen tilbage:

Lorex står foran en masse havfolk. Han har hænderne løftet, som om han er ved at holde tale. Og så hører jeg hans stemme:

”Nordrejsen begynder i morgen. I år bliver den største fejring i 11 år. I år vil jeg bede Aurora om at krone mig som leder.”

Folket jubler.

”Er der noget i vejen, havpige?” Luckys stemme bringer mig tilbage til virkeligheden.

Jeg ryster på hovedet. Er svimmel. Pludselig husker jeg, at jeg besvimede, sidst jeg huskede en drøm om Lorex. Er han også Drømmefanger? Eller er jeg synsk?

Men det er ikke det vigtige nu. Det vigtige er, at jeg ved, at Lorex er på vej mod nord. Og hvor Lorex er, er Seth og Ania måske også.

”Jeg skal mod nord,” gentager jeg.